Læsetid: 5 min.

Historien om en kulturpings storhed og fald

Teaterchef Jon Stephensen er blevet instruktør i sit eget drama, hvor han har indrømmet en klar fejl. Men han har mistet grebet om handlingen, og en højdramatisk fyringssag er endt i spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemte, hvor musicalen 'Elsk mig i nat' skulle foregå
Jon Stephensens fyring fra Gasv©°rket vakte mediestorm og protester fra kultur°©personligheder. Men sidenhen har det vist sig, at mange af protesterne var iscenesat af Stephensen selv, og at den forhenv©°rende teaterdirekt©™rs andel i den herreg?rds-scenografi, der endte med at udg©™re baggrunden for musicalen °ØElsk mig i nat°Ø, var temmelig minimal, selvom han modtog et honorar p? 170.000 kr. for det.

Jon Stephensens fyring fra Gasv©°rket vakte mediestorm og protester fra kultur°©personligheder. Men sidenhen har det vist sig, at mange af protesterne var iscenesat af Stephensen selv, og at den forhenv©°rende teaterdirekt©™rs andel i den herreg?rds-scenografi, der endte med at udg©™re baggrunden for musicalen °ØElsk mig i nat°Ø, var temmelig minimal, selvom han modtog et honorar p? 170.000 kr. for det.

Jens N©™rgaard Larsen

28. november 2009

Som i al god dramatik, er der nu efter et hæsblæsende forløb skabt en ny slags orden. Freden blev brudt ved, at Jon Stephensen sidste fredag blev fyret fra sit arbejde som succesfuld direktør på Gasværket. Han er stadig fyret, men det er som om, det ikke er på helt samme måde.

Da Jon Stephensen i søndagens Politiken blev interviewet, lignede han et såret dyr. I tårer og bare tæer. Han var blevet udsat for et justitsmord, havde han allerede fredag ladet samtlige kulturredaktioner vide. Og han blev hørt. 55 kulturpersonligheder satte deres navn på en protest mod fyringen. Og nu stod han altså frem i Politiken. Blottede sine sår.

Københavns Teater havde besluttet sig for at fyre Jon Stephensen, fordi han havde modtaget konsulenthonorar i forbindelse med opsætningen af musicalen Elsk mig i nat uden at meddele det til sin bestyrelse.

En tilgivelig fejl, mente de 55 kulturpersonligheder. Og Jon Stephensen sagde ved et pressemøde mandag undskyld: »Jeg har kvajet mig.«

Støt mig

Jon Stephensen er dreven i pressearbejde. Støttelisten stammer i bund og grund fra ham selv. Han havde over weekenden modtaget adskillige opmuntrende sms-beskeder, e-mails og telefonopkald fra folk i branchen og kom sammen med Martin Lyngbo fra Mungo Park på den tanke, at man burde samle alle disse tilkendegivelser til én stemme. Derfor ramte støtteerklæringen til Jon Stephensen kulturredaktionerne kort tid før pressemødet. Der sad han så med et samlet kulturparnas i ryggen. Overfor pressen erkender han denne 'tilgivelige fejl' og ligger samtidig sin del af sagen frem for de fremmødte: »Jeg har kvajet mig«.

Han håber, at Københavns Teater vil tage imod den fremstrakte hånd, men Københavns Teater forstår også at bruge pressen. Ellers var historien ikke blevet lækket til Weekendavisen allerede i sidste uge.

Da Jon Stephensen fremlægger sin del af sagen, gør Københavns Teater det samme.

Opsigelsesbrevet offentliggøres på Københavns Teaters hjemmeside. Af det fremgår blandt andet, at Jon Stephensen var blevet direkte adspurgt, om han modtog royalties og havde nægtet. »Tillidsbrud,« mener Steen Pade, direktør for Københavns Teater. Den store stygge institution, som alle i teaterbranchen er enige om var en enormt dårlig idé fra begyndelsen.

Steen Pade ser vi i rollen som direktøren, der ikke forstår, at en kunstnerisk leder kan man ikke behandle, som man ville behandle en mand, der producerer skumbananer. Man må tage hensyn til, at den slags kunstnertyper er anarkister og ikke så let lader sig administrere.

Københavns Teater har tidligere været udsat for stor kritik i forbindelse med fyringer. Noget af det mest kontroversielle ved konstellationen er netop, at det er dem som paraplyorganisation, der fyrer og ansætter de enkelte teatres chefer og ikke de respektive bestyrelser. Og da man i sin tid omorganiserede og skulle ansætte nye teaterchefer, valgte man at fyre to af de mest succesfulde og elskede mænd i dansk teater, Henrik Hartmann og Peter Langdal fra Betty Nansen.

Der rejste sig et ramaskrig, da den daværende direktør på Københavns Teater, Christian Scherfig, indrømmede, at de to blev fyret, fordi de havde udtalt sig kritisk om Københavns Teater.

Det endte med, at Christian Scherfig måtte forlade direktørposten og Henrik Hartmann og Peter Langdal blev på deres. Så automat- reaktionen ligger lige for, når Københavns Teater vælger at skride til fyring.

Berettiget fyring

Men efter at have fået kendskab til sagens sammenhæng må flere eksperter, der ellers alle er kritikere af konstellationen Københavns Teater, medgive, at bestyrelsen ikke havde andet valg end at fyre Jon Stephensen.

Lettere lakonisk sendte direktøren for Nørrebros Teater, Jonatan Spang, allerede mandag denne kommentar ud på Twitter: »synes kulturfolket skal passe på med at skrive åbne støttebreve til aviser, hvis de har alt deres viden fra aviser.«

Og nu ændrede historien da også pludselig karakter. Nu lød overskrifterne: »Støtte til fyret teaterchef smuldrer«. Blandt andre HC Gimbel, der er direktør på Republique, der i øvrigt også hører under Københavns Teater - og dermed Steen Pade, hoppede fra støttelisten.

»Jon Stephensen har løjet for mig, da han bad om min støtte. Han sagde, at han havde lavet scenografien, og det er ude nu, at det ikke er rigtigt. Så vidt jeg kan se, har han lavet det job, han skulle som teaterdirektør og modtaget konsulenthonorar for det. Og man kan ikke få konsulenthonorar for at sørge for, at tingene er i orden«, skrev Hans Christian Gimbel i en pressemeddelelse.

Nu kom det pludselig til at handle om indholdet af det arbejde, som Jon Stephensen havde undladt at informere sin bestyrelse om.

Hvad fik han de 170.000 kr for?

Mailkorrespondance

I et forsøg på at opretholde den forståelse, at fejlen var tilgivelig, gør Jon Stephensen igen brug af pressen. Han lægger mailkorrespondancen mellem direktøren for firmaet, der har betalt ham konsulenthonoraret, scenografen, instruktøren og sig selv frem, så folk selv kan se, at han har været uundværlig i processen.

En mailkorrespondance, som Jyllands-Posten vælger at trykke som bevis på, at Jon Stephensen havde stor indflydelse på scenografien. Den strategi gav bagslag for Jon Stephensen. Nu begynder stykkets scenograf at føle sig ufrivilligt trukket ind i en ubehagelig fyringssag. I sin iver for at føre bevis for, at han ikke har løjet for H.C. Gimbel krænker Jon Stephensen en scenografs arbejde.

Rikke Juellund, der er kreditteret for scenografien på Elsk mig i nat, henvender sig med resten af mailkorrespondancen. Med den i hånden beviser hun, at de slet ikke brugte Jon Stephensens oplæg i den endelige opsætning, der er sat i scene på en herregård.

»En tid efter, vi var blevet præsenteret for Jon Stephensens oplæg, vendte vi tilbage med en gennemarbejdet scenografi, som konceptuelt intet havde at gøre med Jons oplæg. Den blev godkendt af både Jon og The One and Only Company - hvorfor vi slet ikke forstår, hvorfor han pludselig påstår noget andet,« siger Rikke Juellund til Jyllands-Posten, og direktøren, der har betalt Jon Stephensen gentager det, han hele tiden har sagt: Jon Stephensen har fået løn for et uundværligt konsulentarbejde, ikke for at have bidraget til scenografien.

På den måde beviser Jon Stephensen ikke andet end det, der hele tiden har været lagt frem. Spørgsmålet er så, om hans ihærdige indsats for at bevare den opfattelse, at der var tale om tilgivelig fejl, var den rette pr-strategi. Københavns Teaters Steen Pade fastholder, at fyringen står ved magt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu