Læsetid: 4 min.

Man kan tillade sig alt i fiktionen

Også selv om fiktionen er baseret på virkelige hændelser fra en ikke så fjern fortid. Det mener instruktøren bag TV2 store, nye dramasatsning, Blekingegade, Jacob Thuesen
Nikolaj Coster-Waldau (tv.) og Thure Lindhardt spiller Blekingegadebandebrødrene Jan og Bo Weimann, mens Ulrik Thomsen (th.) spiller politimanden, som jager dem, Jørn Moos.

Nikolaj Coster-Waldau (tv.) og Thure Lindhardt spiller Blekingegadebandebrødrene Jan og Bo Weimann, mens Ulrik Thomsen (th.) spiller politimanden, som jager dem, Jørn Moos.

25. november 2009

For Jacob Thuesen og Lars Kjeldgaard, hhv. instruktøren og manuskriptforfatteren bag TV2's nye, store dramasatsning, minikrimiserien Blekingegade, formede arbejdet med serien sig som en slags undersøgelse, hvor facit ikke var givet på forhånd.

Serien, der er i fem dele og baseret på en bog, Blekingegadebetjenten, af den tidligere politimand Jørn Moos, handler om den bande af politisk motiverede kriminelle, der op gennem 1970'erne og 80'erne begik en række dristige og indbringende bank- og postrøverier og sendte pengene til den palæstinensiske terrororganisation PFLP.

Blekingegade, der tirsdag blev præsenteret på et pressemøde med alle skuespillerne og instruktøren, foregår i 1980'erne, hvor bandens kriminelle aktiviteter blev mere og mere voldsomme, indtil de i 1988 kulminerede med kuppet mod postkontoret i Købmagergade i København, hvor også en ung politibetjent blev dræbt. Jørn Moos, der i serien spilles af Ulrich Thomsen, ledede politiets efterforskning af sagen, som året efter røveriet endte med, at bandens medlemmer - spillet af blandt andre Nikolaj Coster-Waldau, Thure Lindhardt og David Dencik - blev arresteret og dømt for en række af deres forbrydelser.

Patologisk hobby

Blekingegade sendes på TV2 i den bedste sendetid fra søndag den 6. december - hvor DR's Forbrydelsen II er opklaret - og den skildrer i et parallelt forløb Jørn Moos' arbejde og bandens, ikke mindst med fokus på brødrene Jan (Waldau) og Bo (Lindhardt) Weimanns kriminelle aktiviteter.

»Fascinationen er ikke, at det er politisk opvakte mennesker, der begår kriminalitet, men mere det insisterende i kriminaliteten,« siger Lars Kjeldgaard, der i løbet af sin research tilbragte meget tid sammen med Jørn Moos.

»De bliver jo ved i 30 år og har det som patologisk hobby at udtænke de her snedige planer på den ene side, og så er der på den anden side spejlingen med nogle politifolk, som også har det som patologisk hobby. Jeg var fuldstændig bombet hver dag af den interesse, Jørn Moos har i kriminalsager, i røvere og deres tankegang og motivverden, deres teknik. Ikke kun Blekingegadebanden, men hundredvis af andre kriminalsager, som han har været involveret i.«

Sagen om Blekingegadebanden berører en lang række mennesker, som stadig lever, blandt andet Weimann-brødrene, hvoraf Bo Weimann for nylig trådte frem i en dokumentarfilm og samtidig afslørede, at han var en af hovedkilderne i Peter Øvig Knudsens storsælgende tobinds-værk om banden.

Moralsk forsvarligt

Jørn Moos har sagt, at for ham var det afgørende, at ofrene for Blekingegadebandens forbrydelser blev behandlet ordentligt i serien. Og Jacob Thuesen forklarer, at så længe man behandler de involverede fra virkeligheden moralsk forsvarligt, kan man tillade sig alting i fiktionen.

»For mig har det være okay at overskride grænserne for, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed i projektet,« siger han.

»En eller anden sagde for nylig til mig, at 'man kan da ikke bare kan tage rigtige mennesker og beskrive dem som fiktionsstørrelser'. Og jeg kunne mærke, at tvivlen på ingen måde satte ind hos mig. Selvfølgelig kan man det, hvis man behandler dem moralsk okay. Det er jo bare Danmark, der er så rigidt, at hvis det er virkelighed, så skal det være sådan, som det virkelig er foregået. Finten er, at virkelighed og fiktion smelter sammen og gør det enormt godt, så længe man er nysgerrig og behandler folk ordentligt. Ikke at jeg nogensinde vil tilgive, at de har skudt en politimand, men jeg vil gerne prøve at forstå dem. En film, det være sig en fiktionsfim eller en dokumentarfilm, er en undersøgelse af et emne, og det moralsk forkastelige opstår først, hvis man har så travlt med et slutpunkt, med et facit, som går op.«

God og ond kriminalitet

Thure Lindhardt, der spiller Bo Weimann, forklarer, at det for ham har været vigtigt, at Blekingegade ikke udleverede hverken den ene eller den anden side.

»Man skal ikke dømme, og hvis man skal dømme, skal man dømme noget, jeg er enig i,« siger han.

»Det skal passe til min egen moral. Jeg har nogle helt klare regler for mig selv. Det må ikke være unuanceret. Det må ikke sige, 'de var onde, de var gode.' Så gider jeg ikke. Jo, hvis jeg spiller Shakespeare.«

Ulrich Thomsen, der har rollen som Jørn Moos, er enig, og han så også en parallel mellem Blekingegadebandens manglende moral og danske politikeres beslutning om at gå i krig i Irak og Afghanistan.

»Et af mine forbehold, da jeg første gang talte med Jacob Thuesen, var, at jeg ikke ønskede at fremstille Blekingegadebanden som helte. Og det bliver de ikke,« siger han.

»Det var også essentielt at understrege, at det var en stor tragedie, at den politimand blev skudt. Hans mor er jo stadigvæk sønderknust. Men det interessante ved Blekingegade-historien er, at banden læner sig op ad samme logik, som da Bush og Fogh fløj til Irak og bombede det hele sønder og sammen på et meget spinkelt grundlag; med ønsket om en bedre verden, i demokratiets navn. Blekingegadebanden skelnede mellem god og dårlig kriminalitet, og det er noget mærkeligt noget.«

Første afsnit af 'Blekingegade' bliver sendt på TV2 søndag den 6. december kl. 20.30. blekingegade.tv2.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu