Læsetid: 4 min.

Knockout-sejr til Jan Guillou

'Agent, det kan man bruge enhver idiot til', sagde Jan Guillou engang til Jan Stage som reaktion på Stages indrømmelse af, at han havde været agent for Castros Cuba
2. november 2009

Der er givetvis mange, der fryder sig i disse dage over, at Jan Guillou bliver flænset i folkets skærsild: den arrogante og storsnudede egotripper.

Én ting er sikkert: Guillou har nærmest bedt om det. At han glemte at fortælle om sine fem år som stik-i-rend-dreng for KGB er utilgiveligt, siger alle, måske lige bortset fra Bo Bjørnvig i Weekendavisen, som har lidt mere sans for Guillous spraglede sind.

Sagen er, at Jan Guillou - lige så frelst, som han på overfladen kan synes - ikke tilhører nogen, hverken KGB, det svenske folkehjem eller palæstinenserne. Nå ja, lige det med palæstinenserne skal man være forsigtig med, for det er nærmest en hellig sag for Jan Guillou. Men det forhindrer ham ikke i at have forbindelse til israelerne - hvis han har brug for det.

Guillou er en kamæleon, og man skal ikke tage ham for givet. Forklemt, udadtil macho og irriterende, indadtil måske ligefrem ensom, eller som hans beundrere vil sige: en ensom ulv.

Han har kun ét projekt, og det hedder hele vejen gennem hans liv: Jan Guillou.

Læg nu mærke til, når det nye kapitel (om forbindelsen til KGB) udkommer næste år med den genoptrykte selv- biografi. Han skriver sig antageligt ud af problemet, fræk som en slagterhund: Måske noget i retning af: Javist skrev jeg en snes rapporter til KGB om det, vi på den svenske venstrefløj var optaget af i de år. Opgøret mellem venstrefraktionerne, men især Sveriges dobbeltspil som neutralt land i hemmelig koordinering med CIA. Og så kan I i øvrigt rende mig et vist sted!

Kom kun til festerne

Jeg mødte første gang Jan Guillou i sommeren 1971. Jeg holdt til i et fritidskollektiv, Julita, vest for Stockholm, mens jeg researchede nogle tv-udsendelser om kunstnerne på den svenske venstrefløj, Jan Myrdal, Staffan Beckman, Göran Palm etc.

Kollektivet var hjemsted for redaktører, forfattere og kunstnere fra Stockholms venstrefløj, i dens forskellige nuancer. Jan Guillou dukkede op i weekenden, når der var fest, men gad ikke sidde til daglig og debattere Marx og børneopdragelse med de mange kvinder i kollektivet. En dag ved det runde bord i spisekøkkenet, hvor talen falder på international solidaritet, vender en af damerne, en allerede dengang berømt teaterinstruktør, sig pludselig mod mig og siger: »Jens, hvordan lyder 'Internationale' på dansk?« Efter en pinlig pause prøver hun at hjælpe mig på gled: »Nu synger jeg de to første linjer, så kommer du vel i tanke om det.«

Jeg fortrak ud i haven, hvor jeg over en øl faldt i snak med Jan Guillou. (Det var på det tidspunkt, hvor det nu viser sig, at han samarbejdede med KGB). Vi havde mødtes i Palæstina-sammenhæng. Han havde solgt en række fremragende fotos til den Palæstina-antologi, jeg redigerede for Gyldendal. Han havde en bukserem om livet med en demonstrativ stor femtakket stjerne. »Er du kommunist«, spurgte jeg og nikkede til bukseremmen. Svaret kom prompte: »Ja, jeg er kommunist med stort K. Når jeg ikke er maoist«.

Han kendte Jan Myrdal godt. Myrdal var stærkt beundret på hele den svenske venstrefløj - og også i Danmark. Guillou skabte kontakten, og Danmarks Radio fik en forrygende tv-udsendelse med den svenske profet, takket være Guillou.

Kamæleon-profil

Var han samtidig agent for KGB? Agent og agent? Guillou er en fikser af Guds nåde, beregnende og kynisk. En attituderelativist, der var leveringsdygtig i alt fra skandaler til begavede analyser.

De, der har forsøgt at tage Guillou til indtægt for én bestemt mening, er gået forkert i byen (lige undtaget hans trofasthed over for den palæstinensiske sag). Skulle han have indrømmet sin rapportering til KGB? Ja selvfølgelig, fordi den ville have skabt endnu en besynderlig kant i den kamæleon-profil Jan Guillou har fremdyrket. Men ærlig talt, tror jeg ikke man skal forvente sig nogle sensationer. Det har været venstrehåndsarbejde. Men vigtigere, det var præcis de emner, som også optog den svenske venstrefløj. Så hvad Guillou har disket op med om hemmeligt samarbejde mellem Stockholm og CIA, fyldte i forvejen rigeligt i 'Häftan för kritiske Studier', som skrev side op og side ned om USA-imperialismen og Sverige.

Hårdkogte nysere

Cirka 30 år senere dukker Jan Guillou op til forfatter-debat med sit danske modstykke, Jan Stage, på Lousiana. To hårdkogte nysere og en forventningsfuld sal. De to påfugle var ikke til sinds at lade hinanden noget høre. Men hvad Jan Stage ikke havde regnet med var, at Guillou er som en hurtig mellemvægtsbokser. Han slog hurtigt og hårdt.

Blottelsen kom, da Jan Stage, uvist af hvilke grunde, pludselig lukkede op for sit hemmelige kapitel om årene som kurér og kontaktled mellem Fidel Castros Havana og vennerne i Bolivia m.m. Stage fungerede i den periode som korrespondent i Latinamerika for bl.a. Dagbladet Information.

Det var en del af sin fortid, som Stage kun forsigtigt og i afmålte portioner indviede offentligheden i. Og nu, på Lousiana, fortæller han så, at han har været agent for Castro.

Jan Guillou læner sig tilbage i stolen med et bralrende grin: »Herregud, har du bare været agent for det mislykkede departement for verdensrevolutionen. Jeg havde hørt, at du havde været rigtig spion. Men agent, det kan man bruge enhver idiot til«. Og mens en grumt stirrende Jan Stage er kørt ud på et sidespor, kaster Jan Guillou sig ud i en sagen ganske irrelevant historie fra sit eget liv.

Jan Stage tog hjem fra Louisiana med sine venner og søgte trøst på bunden af sagosuppen med nogle øl på Palæ Bar. Jan Guillou har givetvis efter sin knockout-sejr nydt kaviar og champagne på en helt anden adresse i København.

Jan Guillou indrømmer aldrig et nederlag. Han samler kun på sejrstrofæer - og de millioner han har tjent på sin gode ven Carl Hamilton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En fremragende artikel om en verdensmand der har testet spioneriet af.
Men der kan skrives lige så relevante artikler om politikere og journalister der ligesom Jan Guillou har obskure kontakter til diverse efterretningstjenester
Og de allermest uheldige af disse politikere og journalister ved højst sandsynligt end ikke hvilket land de i virkeligheden arbejder for - hvis deres rekruttering til spionfaget er foregået på et anonymt hotelværelse.
De pågældende politikere og journalister kan tro sig sikre mod opdagelse - men er vel næppe sværere at finde end en trold på glatis i en kristelig søndagsskole.

Michael Sølvvig

Jeg læser her en misundelig mand, Jens Nauntofte, der ved at han aldrig kom til at nå JG til sokkeholderne som journalist.
Og Guillov har naturligvis mange fjender. Der er de meget borgerlige og en del israelere/jøder, som aldrig har kunnet kyse ham. Dertil har han været for helstøbt, selvom Jens Nauntofte netop som andre mindre ånder og uden mod og vilje til at turde fatte Israel-Palæstina problemattikken har de kastet sig over ham nu hvor der kom et hul.

Nauntofte kalder ham "stik-i-rend-dreng for KGB " og viser allerede der hvad hans dagsorden er: at tugte en, der ikke er på pro-Israel listen - en meget vigtig liste for de der vil interviewe jøder.

Nauntofte ved godt hvad det vil sige at være maoist på den tid. Sovjet var VÆRRE end USA, så selvfølgelig hjalp den unge JG ikke hovedfjendens efterretningsorganisation.

Har Nauntofte haft kontakt/været stik-i-rend-dreng for Mossad eller Cia er det nu, han skal sige det

Ja, lugter langt væk af misundelse og forargelse.

Husker ikke hvem Jens Nauntofte er, og det er ikke ondskabsfuldt ment, men åbenbart har han det svært med at JG faktisk sælger sine - i øvrigt aldeles læseværdige, bøger og, at han oven i købet tjener mange tjener penge på det.

Hvis JG har gjort noget strafbart ifm "sine fem år" på den forkerte side, så var han jo nok blevet straffet. Han har været i fængsel, men ikke pga de "fem år". Så hiv lige forargelsen ind igen.

Personligt har jeg det meget sværere med sådan en som Mogens Fog ...