Læsetid: 4 min.

Kulturelitens kynisme

Martin Kongstad beskriver i ny novellesamling den kreative klasses værdimæssige deroute og økonomiske optur – og tager sig selv med i karrusellen. I går blev han belønnet med Danske Banks debutantpris ved åbningen af Bogforum
Martin Kongstad modtog i går Danske Banks debutantpris for novellesamlingen 'Han danser på sin søns grav'. Prisen er på 50.000 danske kroner.

Martin Kongstad modtog i går Danske Banks debutantpris for novellesamlingen 'Han danser på sin søns grav'. Prisen er på 50.000 danske kroner.

Carsten Lundager

14. november 2009

»Jeg kan godt lide at være sådan en, der ser andres fejl,« siger Martin Kongstad i forbindelse med udgivelsen af sin første novellesamling, Han danser på sin søns grav, som han i går modtog Danske Banks debutantpris for.

»Bogen handler om en tid, hvor folk fra min klasse tabte hovedet til fester og nye køkkener, fordi de havde fået så mange penge. Man begyndte at vælte sig i økologiske varer, købe dyrt børnetøj, biler og sommerhuse. Og jeg var selv en af dem,« siger Martin Kongstad.

Netop modet til ikke kun at udpege andres fejl, men turde sætte sig selv på spil var en af juryens begrundelser for, at debutantprisen skulle gå til Martin Kongstad. En understregning af, at når Kongstad i sin bog beskriver den københavnske kulturelites overmod, selviscenesættelse og kynisme, er det et miljø, journalisten, reklamemanden og nu forfatteren selv står midt i.

Bøger eller bankbøger

Martin Kongstad har tidligere skrevet om sin egen generation, blandt andet i årtibogen Dengang i 80'erne. Da Han danser på sin søns grav også tager udgangspunkt i Kongstads eget miljø, er det nærliggende at se bogen som et generationsportræt, men Kongstad understreger, at det ikke har været hensigten.

Han nedtoner i stedet bogen til at være et portræt af en gruppe privilegerede mennesker, der midt i livet prøver at finde sig til rette. Ikke ved at finde den sag, de vil kæmpe for eller en højere mening med tilværelsen, men nærmere sommerhuset på det rigtige sted.

»Kombinationen af bedre jobs og friværdi gjorde, at når man ikke kunne holde ud at stå på Stereobar og hænge længere, tog man fat i familien, købte et sommerhus og begyndte at dyrke det,« siger Martin Kongstad.

Som et eksempel på et sted, hvor det hovedløse forbrug og luksustrang for alvor udfoldede sig, bruger Martin Kongstad i sin bog ferieparadiset Tisvilde som baggrund:

»Jeg tog fat i Tisvilde, fordi clash'et mellem penge og kultur viste sig meget tydeligt der. Mellem dem, der ville læse bøger, og dem, der ville læse bankbøger.«

»Tisvilde, der tidligere har været en kunstnerkoloni, var nu overrendt af folk med mange penge, men uden holdninger. Det gik op i lounge og Buddha Bar-musik. Man ville nærmest aldrig høre nogen, der talte om noget vigtigt; Gud, for eksempel, eller hvordan man kan gøre folkeskolen bedre. Man ville hellere tale om parmesanost. Tidligere havde man holdninger og værdier i det miljø, men det var, som om alt blev kastet over bord.«

Bogens hovedperson, Mikkel Vallin, står midt i dette sammenstød. Han er en del af det kreative folk, men tiltrækkes af det rige liv. Kongstads egen sympati mellem dem, der lever for kunst, og de, der lever for penge, vendte sig til hans egen overraskelse til de riges fordel.

»Jeg havde først troet, at jeg ville hænge mine personer mere ud. Især de rige. Men det kom lidt bag på mig, at jeg faktisk godt kunne lide den gruppe, der lever for at tjene penge. Der er noget formildende over, at de i det mindste spiller med åbne kort i en tid, der er kendetegnet af, at man ikke kommer bag facaden,« siger Martin Kongstad og sammenligner med tidens såkaldte Boho-stil, hvor alt skulle lyse af overskud og laissez faire.

»Mange intenderede at kunne så meget: Have et spændende job, lave speltboller til børnene, være en fantastisk vært og daske afslappet rundt i dyrt indkøbt hippietøj, der skulle ligne noget, man tilfældigvis havde fundet. Men forestillingen var nøje gennemtænkt, lige fra den måde tørklædet var svunget om halsen til hvilken slags mel, man havde puttet i brødet. Det skulle se ud som en leg, men i virkeligheden faldt alt fra hinanden, når gæsterne var gået.«

Mad som mærkesag

Som en måde at brande sig på, nævner Martin Kongstad især betydningen af mad.

»Vi går meget op i, hvad vi spiser, og mens vi spiser, taler vi om, hvad vi spiste sidst, og om, hvad vi skal spise næste gang,« lyder det fra hovedpersonen, Mikkel Vallin, da han skal redegøre for, hvad hans generation går op i.

»Mad har de seneste år været et samlingspunkt. Det kan alle mødes om, da mad pr. definition er godt, så det skaber ingen konflikt. Man har derfor snakket om tapenader, pesto og oliven i én uendelighed,« siger Martin Kongstad, som også selv har skrevet madanmeldelser og er delt mellem begejstring og lede ved det store fokus på mad eller 'den kulturelle overklasses blåstemplede virkelighedsflugt', som gastronomien også kaldes i novellesamlingen.

»Jeg kan enormt godt lide mad og dyrker det meget selv. Men jeg kan også se svaghederne ved, hvor ånds-svagt det er at bruge så meget tid og tankevirksomhed på det. Mad er blevet et lovligt overspring fra det, der burde være vigtigt.«

I et forsøg på netop at skrive noget med tyngde i stedet for madanmeldelser griber Mikkel Vallin fat i 68'ernes hykleri. Men han kommer snart til kort, da han konfronterer de gamle hippier.

»Jeg tager nærmest 68'ernes parti i bogen,« siger Martin Kongstad og uddyber, hvorfor han er blevet formildet over for den gruppe, han tidligere har kritiseret.

»Kritikken af 68'erne blegner jo, når jeg sammenholder med, hvad min generation har at byde på. Talsmænd fra min generation fortæller os, at vi ikke må bruge brune sko til sort tøj, eller om hvordan man kan dyrke sin have på en ny måde,« siger Martin Kongstad, som endnu engang vender kritikken ind mod egne rækker.

»Nu er den største sag at tage sig af sine børn. Vi mener noget om, hvad vores børn skal have på, og hvad de skal have at spise i børnehaven. I stedet for at tage store ord i munden om verden og samfundet har vi vendt blikket ind i vores egen verden i andelslejligheden.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Sørensen

Landets betydeligste finansinstitution, Ganske Blank, giver en kontant pris til en (reklame-)forfatter som debuterer med en novellesamling om bankens mest profitable kundegruppe.

Er det bare mig der halvgriner opgivende?