Læsetid: 3 min.

Kun statsstøtte kan redde journalistikken

Den danske debat om mediestøtte ligger stort set underdrejet i tre år, hvorefter den tager til i styrke hen imod et medieforligs udløbsdato. Og nu er selv de større elefanter i amerikansk journalistik begyndt at tænke ‘dansk’
I USA er den gamle kvalitets-journalistiks bastioner på 
 hastig retur: Aviserne og de store tv-networks.

I USA er den gamle kvalitets-journalistiks bastioner på
hastig retur: Aviserne og de store tv-networks.

Nicholas Kamm

20. november 2009

Den danske debat om mediestøtte ligger stort set underdrejet i tre år, hvorefter den tager til i styrke hen imod et medieforligs udløbsdato.

DR vil have lidt flere penge og klynker lidt over den globale medieudvikling, som har fået danskerne til i stigende grad at vælge udenlandske kanaler og medier.

Danske Dagblade foretrækker at der ikke sker så meget, så de kan beholde distributionsstøtte og nul-moms. Og så klynker de over, at DR er konkurrenceforvridende på nettet og livet i al almindelighed.

TV 2 klynker over stramme public service-bestemmelser, men har ikke brug for flere penge, fordi politikerne allerede på et ret spinkelt grundlag har sikret TV 2 en millionindtægt via tvangslicens kaldet 'abonnementsbetaling' om et par år.

Magasinpressen klynker ikke over manglende statsstøtte, men over at alle de andre får det. Det samme klynk høres fra de nye medier på nettet, der ikke får en krone, fordi alle de statslige støtteordninger har deres historiske udgangspunkt dengang et medie blev trykt på avispapir med krøllede bogstaver, og det har taget politikerne en halv snes år eller mere at opdage, at største- delen af befolkningen nu går på nettet og henter nyheder og information.

Fælles for hele klynkeriet er, at den offentlige medie- støtte i Danmark er en central og fast forankret del af det danske mediebillede. Kun 180grader, en netavis, som i høj grad finansieres af Saxobank, og et par andre isolerede stemmer på den ultraliberale fløj klynker over støtten og mener, at den burde fjernes helt og holdent, så markedet kan blomstre frit.

Dybtfølt bekymring

Ovre i Amerika har man i generationer haft et næsten 100 procent kommercielt og frit mediemarked. Den offentlige støtte til medier er minimal og indskrænker sig til promiller. Kun Public Service TV og Radio modtager en klatskilling og har kun en brøkdel af markedet.

Men nu er selv de større elefanter i amerikansk journalistik begyndt at tænke 'dansk'. Ord som statsstøtte, favorable skatteregler og andre skattefinansierede fordele er langsomt, men sikkert på vej ind i den amerikanske mediedebat. Årsagen er ikke, at adskillige store medieforetagender økonomisk skvulper med en hvis legemsdel i vandskorpen. Årsagen er en dybtfølt bekymring for journalistikkens udvikling. De mest pessimistiske kalder det journalistikkens afvikling. Den onde cirkel, hvor de store redaktioner beskæres (på Los Angeles Times, f.eks., med mere end halvdelen), antallet af journalister med fast arbejde falder (i det sidste år med næsten 20 procent,) og den eksisterende journalistik bliver mere og mere niche- og forbrugerrettet. Altså, at kvaliteten af journalistikken falder. Den samme bekymring, som er en af hovedpunkterne i den netop offentliggjorte forskningsrapport om 'Nyhedsugen' i Danmark.

Journalistikken i fare

For nylig udsendte verdens førende journalistuddannelse, Journalistskolen på Columbia University i New York, en rapport skrevet af to sværvægtere: Len Downie Jr., der er tidligere chefredaktør på Washington Post, og professor Michael Schudson fra Columbia School of Journalism.

De beskriver en situation, hvor den gamle kvalitets-journalistiks bastioner er på hastig retur: Aviserne og de store tv-networks. Der kommer nye til, men de er underfinansierede og kæmper ofte for overlevelse. De leverer fortsat god journalistik, men med stigende vanskeligheder. Værst står det til på lokalt plan, hvor journalistikken nogle steder er ved at forsvinde helt. Den uafhængige journalistik er simpelthen i fare.

Rapporten hedder The Reconstruction of American Journalism, og den munder ud i seks anbefalinger. Anbefalinger, der får mig til at bruge udtrykket at de 'tænker dansk'. De omfatter blandt andet: •Indførelse af skattefrihed for uafhængige journalistiske virksomheder.

Opfordring til massivt øgede bidrag og tilskud til uafhængig journalistik fra erhvervslivet og private donorer.

Flere penge til Public Service Radio og TV, så de kan indføre/forbedre lokaljournalistik.

Forfatterne ser universiteterne som vigtige bastioner - de bør lave deres egne nyhedsorganisationer og være webværter for de ikke-kommercielle, journalistiske enheder, som driver undersøgende journalistik, og være brohoveder for innovativ journalistisk tænkning i nye medier.

Staten bør oprette en national fond for lokal nyhedsjournalistik, finansieret af allerede eksisterende afgifter på kabel-tv, internet-udbydere og anden telekommunikation.

Journalister, organisationer og regeringer skal gøre langt mere for at åbne og udbrede de informationer, som det offentlige på alle planer indsamle.

Amerika er ikke Danmark. Men tendenserne og de grundlæggende udfordringer er ens. Nu begynder man i USA at tale om statens grundlæggende forpligtelse til at holde det frie ord i live igennem fri journalistik. Og præsident Obama har i en tale tidligere på året antydet, at det store tabu i amerikansk medieøkonomi - statsstøtte - kan ende med at blive virkelighed. Ligesom den er det i Danmark. Heldigvis.

www.journalism.columbia.edu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu