Mørkelægning

Det må være Henrik Nordbrandts november, november, november og november, med det tilhørende, klæge mørke, der har sænket sig over såvel dansk politik som DSB.

Politisk skal vi nu leve med bevidstheden om, at såkaldt utilpassede indvandrere skal lokkes til at forlade landet. Ideen stammer selvfølgelig fra Dansk Folkeparti. De utilpassede skal fristes med en check på 100.000 dask. Var det ikke noget? Så mange gode, danske kroner er vel en formue dernede i Pisoglortistan, hvor I kommer fra? Men det er nu næsten som om partiet selv har en mistanke om, at der nok alligevel ikke er så mange indvandrere, der vil tage imod tilbuddet. Mange af dem er jo netop flygtet fra deres oprindelige hjemlande, hvor situationen jo ikke nødvendigvis har ændret sig. Derfor lover Dansk Folkeparti da også landets kommuner og socialarbejdere en særlig bonus, hvis det lykkes dem at indkredse og at overtale de problematiske til at forsvinde.

Skrub af og hold ferie

Det er ikke gået op for mig, hvordan bonussen skal komme til udbetaling, men man kan måske forestille sig gratis sommerhusophold eller ferierejser til stressplagede socialrådgivere og deres familier? Smid en perker ud og få en glad ferie i de varme lande. Noget i den stil. Hvad Dansk Folkepartis egen stil angår, så holder de den. Andet kan man virkelig ikke beskylde dem for. Magt er magt og magt skal bruges. At halvdelen af befolkningen hader dem som pesten, vil de skide på. Så længe de totalt nosseløse, pæne politikere fra Venstre og de konservative sørger for at partiets ideer bliver ført ud i livet, er Thulesen Dahl med de gule sedler i ringbindene, den evigt krænkede Pia Kjærsgaard og manden med pokerfjæset, Peter Skaarup, glade og tilfredse. Hvis man efterhånden overhovedet kan forestille sig en situation, hvor vi får en anden regering, må det blive et sandt mareridt for borgerligtsindede at tænke tilbage på, hvad deres partier har lagt navn til i de forløbne snart 10 år. Man har skilt familier ved at sende far eller mor ud af landet, staten har i ramme alvor blandet sig i om unge mennesker under 24 må gifte sig, man har sat flygtninge på såkaldt starthjælp, som reelt er sulteløn. Og så har man brugt tiden på at diskutere noget så ligegyldigt som tørklæder, ved Gud: om det skal være lovligt for kvinder at gå med tørklæde! Det har voksne mennesker, avisernes lederskribenter, folkevalgte politikere og politiske kommentatorer beslaglagt sendeflader og folks tid på at diskutere. Fandeme da godt at vi har Søren Pind, må jeg noget modvilligt indrømme, at jeg tænkte, da burkasagen var oppe at vende. Han gjorde kort og godt opmærksom på, at et forbud mod burkaen ville være grundlovsstridigt. Og så gad han i øvrigt ikke diskutere det yderligere. Tænk hvis han og andre borgerlige politikere var lige så resolutte, når det drejer som om andre Dansk Folkeparti-inspirerede uhyrligheder. Også når det gælder forslag og krav, der måske ikke er på kant med grundloven, men bare beskæmmende i al almindelighed.

Men det er som sagt ikke kun over dansk politik, at mørket har sænket sig. De danske statsbaner kan også være med. Forfatteren Christian Yde Frostholm har skrevet en novelle til månedsbladet Ud & Se, men han har været lidt uheldig med en enkelt sætning, set med udgivernes øjne. Sætningen lyder i al sin genkendelige realisme:

»Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne.«

Det bryder DSBs kommunikationschef, Anna Vinding, sig bestemt ikke om skal stå i det fine blad. Hun har derfor bortredigeret sætningen. Hun udtaler følgende til Jyllands-Posten: »Redigeringen er sket i en helt normal redaktionel proces. Det allervigtigste for DSB er sikkerheden. Vi ønsker ikke at gengive en sætning i vores blad, der kan så tvivl om den holdning, og det gør den sætning efter vores mening.«

En mand steg af toget

Den sætning, kommunikationschefens, er måske ikke helt så velformuleret som Frostholms, men den er unægtelig interessant. Som hyppigt togrejsende mellem Nykøbing F. og København, har jeg adskillige gange oplevet, at lyset er gået i samtlige vogne. Jeg har også oplevet vinterdage, hvor der ikke var varme i toget, fordi de ældgamle lokomotiver visse dage havde brug for al strømmen for overhovedet at kunne køre. Men kommunikationschefens sætning skal måske forstås sådan, at når bare man ikke sår tvivl om DSBs holdning til sikkerheden, så skide være med, at nogle bønder fra Lolland og Falster sidder og hundefryser i buldrende mørke, mens de fragtes til København? Holdning er noget meget fint noget, forstår man. Virkeligheden er noget skod, det ved vi jo, så DSB må, lige som Venstre og de konservative, sætte deres lid til, at det er tanken der tæller.

Men nu skal det jo heller ikke være billig hoveren alt sammen, Deres Nielsen har skam tænkt sig at investere sin egen lille person i sagen også. Han har tilfældigvis fået en bestilling på en novelle til næste års udgave af Ud & Se til januarnummeret. Novellen skal indeholde sætningen: »En mand steg af toget,« og det er skam en sjov idé med sådan et krav, kunstnerisk stimulerende og det hele. Ellers står det forfatteren frit for, hvad novellen skal handle om. Jeg vil gerne afsløre allerede nu, at min novelle kommer til at handle om en mand, der stiger af toget, fordi han ikke tør køre videre med det.