Læsetid: 4 min.

Mørkelægning

Mørket har sænket sig både over dansk politik og DSB. Indvandrere får nu 100.000 dask for at skrubbe af og forfattere må ikke længere skrive, hvad de vil, når de skriver noveller for DSBs magasin Ud & Se. Klummeskriveren glæder sig allerede nu til sin version i januarudgaven
14. november 2009

Det må være Henrik Nordbrandts november, november, november og november, med det tilhørende, klæge mørke, der har sænket sig over såvel dansk politik som DSB.

Politisk skal vi nu leve med bevidstheden om, at såkaldt utilpassede indvandrere skal lokkes til at forlade landet. Ideen stammer selvfølgelig fra Dansk Folkeparti. De utilpassede skal fristes med en check på 100.000 dask. Var det ikke noget? Så mange gode, danske kroner er vel en formue dernede i Pisoglortistan, hvor I kommer fra? Men det er nu næsten som om partiet selv har en mistanke om, at der nok alligevel ikke er så mange indvandrere, der vil tage imod tilbuddet. Mange af dem er jo netop flygtet fra deres oprindelige hjemlande, hvor situationen jo ikke nødvendigvis har ændret sig. Derfor lover Dansk Folkeparti da også landets kommuner og socialarbejdere en særlig bonus, hvis det lykkes dem at indkredse og at overtale de problematiske til at forsvinde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet med DSB's manøvre er at den har kompromitteret novelleredaktionen i Ud&se. Redaktionen havde sagt god for Frostholms novelle. Men en kommunikationschef får i ellevte time lyst til at lege redaktør og det kan naturligvis ikke tages alvorligt. Frostholm gjorde det eneste rigtige. Nemlig ikke at ændre så meget som et komma i sin tekst. Novelleredaktionen burde drage konsekvensen og tage sin afsked.

Selvfølgelig kan man som Frostholm vende situationen til noget konstruktivt og gøre en happening-aktion ud af det. Selv trykke sin novelle og indlægge i Ud&se. Det var meget vellykket og passede fint ind i Frostholms overordnede dagsorden. Vinn vælger ligeledes at spille med i happeningen ved - virker det som - at udfordre kommunikationsredaktøren, ved at skrive videre på Frostholms handlingslinie. "En mand står af toget, fordi det ikke var forsvarligt at beholde i rute."

Det er jo om ikke andet så meget underholdende. Man er nødt til at se tingene fra den humoristiske side, når man - som Vinn åbenbart - er fast pendlerpassager med de totalt udtjente tog med de blå vogne og de larmende og storosende ME-lokomotiver. Én af fordelene ved det meget larmende (også indvendigt) tog, er iøvrigt at det dæmper mobilfolkets lyst til at mobilsnakke. De kan simpelthen ikke høre hvad personen i den anden ende af røret siger.

Der findes i disse tog af ganske logiske årsager ingen stillekupéer. Det blå tog er en totaloplevelse af larm, rystelser og dieselos sivende ind fra de utætte vinduer. Det kræver en robust fysik at klare disse voldsomme decibel og g-kræfter i længden. Måske har DSB tænkt, at folk på Sydsjælland er et særligt hårdført folkefærd, som har mere at stå imod med end så mange andre. Men grundlæggende holder DSB disse passagerer for nar, ved at beholde disse uforsvarligt skrotmodne togsæt i rute. Det glæder jeg mig til at læse om, Vinn.

Godt nok holder DSB passagerer fra udvalgte landsdele for nar, men jeg tror ikke det er med DSB's gode vilje.

De virkelige forbrydere er de politikere, som ikke har noget til overs for den kollektive trafik. De "ansvarlige" politikere har systematisk undladt at forsyne DSB og BaneDanmark med de nødvendige midler til vedligeholdelse af banelegeme og materiel.

Der er tale om en grov udsultning af dele af den kollektive trafik. Det er skandaløst at de pågældende politikere ikke bliver draget til ansvar overfor dette massive omsorgssvigt.