Læsetid 4 min.

Mørkelægning

Mørket har sænket sig både over dansk politik og DSB. Indvandrere får nu 100.000 dask for at skrubbe af og forfattere må ikke længere skrive, hvad de vil, når de skriver noveller for DSBs magasin Ud & Se. Klummeskriveren glæder sig allerede nu til sin version i januarudgaven
14. november 2009

Det må være Henrik Nordbrandts november, november, november og november, med det tilhørende, klæge mørke, der har sænket sig over såvel dansk politik som DSB.

Politisk skal vi nu leve med bevidstheden om, at såkaldt utilpassede indvandrere skal lokkes til at forlade landet. Ideen stammer selvfølgelig fra Dansk Folkeparti. De utilpassede skal fristes med en check på 100.000 dask. Var det ikke noget? Så mange gode, danske kroner er vel en formue dernede i Pisoglortistan, hvor I kommer fra? Men det er nu næsten som om partiet selv har en mistanke om, at der nok alligevel ikke er så mange indvandrere, der vil tage imod tilbuddet. Mange af dem er jo netop flygtet fra deres oprindelige hjemlande, hvor situationen jo ikke nødvendigvis har ændret sig. Derfor lover Dansk Folkeparti da også landets kommuner og socialarbejdere en særlig bonus, hvis det lykkes dem at indkredse og at overtale de problematiske til at forsvinde.

Skrub af og hold ferie

Det er ikke gået op for mig, hvordan bonussen skal komme til udbetaling, men man kan måske forestille sig gratis sommerhusophold eller ferierejser til stressplagede socialrådgivere og deres familier? Smid en perker ud og få en glad ferie i de varme lande. Noget i den stil. Hvad Dansk Folkepartis egen stil angår, så holder de den. Andet kan man virkelig ikke beskylde dem for. Magt er magt og magt skal bruges. At halvdelen af befolkningen hader dem som pesten, vil de skide på. Så længe de totalt nosseløse, pæne politikere fra Venstre og de konservative sørger for at partiets ideer bliver ført ud i livet, er Thulesen Dahl med de gule sedler i ringbindene, den evigt krænkede Pia Kjærsgaard og manden med pokerfjæset, Peter Skaarup, glade og tilfredse. Hvis man efterhånden overhovedet kan forestille sig en situation, hvor vi får en anden regering, må det blive et sandt mareridt for borgerligtsindede at tænke tilbage på, hvad deres partier har lagt navn til i de forløbne snart 10 år. Man har skilt familier ved at sende far eller mor ud af landet, staten har i ramme alvor blandet sig i om unge mennesker under 24 må gifte sig, man har sat flygtninge på såkaldt starthjælp, som reelt er sulteløn. Og så har man brugt tiden på at diskutere noget så ligegyldigt som tørklæder, ved Gud: om det skal være lovligt for kvinder at gå med tørklæde! Det har voksne mennesker, avisernes lederskribenter, folkevalgte politikere og politiske kommentatorer beslaglagt sendeflader og folks tid på at diskutere. Fandeme da godt at vi har Søren Pind, må jeg noget modvilligt indrømme, at jeg tænkte, da burkasagen var oppe at vende. Han gjorde kort og godt opmærksom på, at et forbud mod burkaen ville være grundlovsstridigt. Og så gad han i øvrigt ikke diskutere det yderligere. Tænk hvis han og andre borgerlige politikere var lige så resolutte, når det drejer som om andre Dansk Folkeparti-inspirerede uhyrligheder. Også når det gælder forslag og krav, der måske ikke er på kant med grundloven, men bare beskæmmende i al almindelighed.

Men det er som sagt ikke kun over dansk politik, at mørket har sænket sig. De danske statsbaner kan også være med. Forfatteren Christian Yde Frostholm har skrevet en novelle til månedsbladet Ud & Se, men han har været lidt uheldig med en enkelt sætning, set med udgivernes øjne. Sætningen lyder i al sin genkendelige realisme:

»Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne.«

Det bryder DSBs kommunikationschef, Anna Vinding, sig bestemt ikke om skal stå i det fine blad. Hun har derfor bortredigeret sætningen. Hun udtaler følgende til Jyllands-Posten: »Redigeringen er sket i en helt normal redaktionel proces. Det allervigtigste for DSB er sikkerheden. Vi ønsker ikke at gengive en sætning i vores blad, der kan så tvivl om den holdning, og det gør den sætning efter vores mening.«

En mand steg af toget

Den sætning, kommunikationschefens, er måske ikke helt så velformuleret som Frostholms, men den er unægtelig interessant. Som hyppigt togrejsende mellem Nykøbing F. og København, har jeg adskillige gange oplevet, at lyset er gået i samtlige vogne. Jeg har også oplevet vinterdage, hvor der ikke var varme i toget, fordi de ældgamle lokomotiver visse dage havde brug for al strømmen for overhovedet at kunne køre. Men kommunikationschefens sætning skal måske forstås sådan, at når bare man ikke sår tvivl om DSBs holdning til sikkerheden, så skide være med, at nogle bønder fra Lolland og Falster sidder og hundefryser i buldrende mørke, mens de fragtes til København? Holdning er noget meget fint noget, forstår man. Virkeligheden er noget skod, det ved vi jo, så DSB må, lige som Venstre og de konservative, sætte deres lid til, at det er tanken der tæller.

Men nu skal det jo heller ikke være billig hoveren alt sammen, Deres Nielsen har skam tænkt sig at investere sin egen lille person i sagen også. Han har tilfældigvis fået en bestilling på en novelle til næste års udgave af Ud & Se til januarnummeret. Novellen skal indeholde sætningen: »En mand steg af toget,« og det er skam en sjov idé med sådan et krav, kunstnerisk stimulerende og det hele. Ellers står det forfatteren frit for, hvad novellen skal handle om. Jeg vil gerne afsløre allerede nu, at min novelle kommer til at handle om en mand, der stiger af toget, fordi han ikke tør køre videre med det.

Vinn & Skæv

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Højer

Problemet med DSB's manøvre er at den har kompromitteret novelleredaktionen i Ud&se. Redaktionen havde sagt god for Frostholms novelle. Men en kommunikationschef får i ellevte time lyst til at lege redaktør og det kan naturligvis ikke tages alvorligt. Frostholm gjorde det eneste rigtige. Nemlig ikke at ændre så meget som et komma i sin tekst. Novelleredaktionen burde drage konsekvensen og tage sin afsked.

Selvfølgelig kan man som Frostholm vende situationen til noget konstruktivt og gøre en happening-aktion ud af det. Selv trykke sin novelle og indlægge i Ud&se. Det var meget vellykket og passede fint ind i Frostholms overordnede dagsorden. Vinn vælger ligeledes at spille med i happeningen ved - virker det som - at udfordre kommunikationsredaktøren, ved at skrive videre på Frostholms handlingslinie. "En mand står af toget, fordi det ikke var forsvarligt at beholde i rute."

Det er jo om ikke andet så meget underholdende. Man er nødt til at se tingene fra den humoristiske side, når man - som Vinn åbenbart - er fast pendlerpassager med de totalt udtjente tog med de blå vogne og de larmende og storosende ME-lokomotiver. Én af fordelene ved det meget larmende (også indvendigt) tog, er iøvrigt at det dæmper mobilfolkets lyst til at mobilsnakke. De kan simpelthen ikke høre hvad personen i den anden ende af røret siger.

Der findes i disse tog af ganske logiske årsager ingen stillekupéer. Det blå tog er en totaloplevelse af larm, rystelser og dieselos sivende ind fra de utætte vinduer. Det kræver en robust fysik at klare disse voldsomme decibel og g-kræfter i længden. Måske har DSB tænkt, at folk på Sydsjælland er et særligt hårdført folkefærd, som har mere at stå imod med end så mange andre. Men grundlæggende holder DSB disse passagerer for nar, ved at beholde disse uforsvarligt skrotmodne togsæt i rute. Det glæder jeg mig til at læse om, Vinn.

Brugerbillede for Erik Højer

Godt nok holder DSB passagerer fra udvalgte landsdele for nar, men jeg tror ikke det er med DSB's gode vilje.

De virkelige forbrydere er de politikere, som ikke har noget til overs for den kollektive trafik. De "ansvarlige" politikere har systematisk undladt at forsyne DSB og BaneDanmark med de nødvendige midler til vedligeholdelse af banelegeme og materiel.

Der er tale om en grov udsultning af dele af den kollektive trafik. Det er skandaløst at de pågældende politikere ikke bliver draget til ansvar overfor dette massive omsorgssvigt.