Læsetid: 4 min.

'Nørrebro er sgu' da det mest stille sted i Danmark'

Publikum var mere optaget af at se seje ud end af musikken til hiphopfestivalen Iskoldt på Nørrebro
Kultur
3. november 2009

»Må vi få din suppe?!«

Jeg er i et kort øjeblik i tvivl om, hvorvidt det er et spørgsmål, da jeg bliver omringet af fem-seks drenge, der ligner klichéen på de indvandrerdrenge, der for tiden ophidser så mange politikere. Lømler og ballademager, ligner de - og er det sikker også langt hen ad vejen. Men de er også bare drenge, der prøver lykken.

Jeg vælger at beholde min suppe, mens jeg går ned mod det lille cirkustelt, der mere eller mindre udgør den gratis hiphopfestival Iskoldt. Den lille scene er klemt ned mellem Mjølnerparken og fortidens togbaner, der nu er blevet til en gigantiske og meget tom græsplæne. Det trænede øje kan dog så langt væk fra Mjølnerparken som muligt spotte en lille gruppe træer, som overborgmester Ritt Bjerregaard og IOC-præsidenten, Jacques Rogge, for mindre end en måned siden plantede for at vise, at gammelt og slidt kan blive nyt igen.

Træerne er dog så langt væk, at den lille hundehvalp - dræberhund in spe - der leger med en ung pige på græsplænen, ikke kan bruge dem til noget.

'Perlevenner'

Nærmere teltet står diverse drengegrupper rundt om nogle store olietønder, mens røgen fra ilden sløvt bevæger sig hen langs den store græsplæne. Drengene står stille med hænderne i lommerne eller mobilen for øret, og ikke meget indikerer, at det er lørdag aften, og der er musikfestival på ydre Nørrebro.

Inde i teltet er Flækkers, drengene der blev kendt som 'perlevenner' i DR-serien af samme navn, ved at gøre deres del af showet færdigt.

Publikumet er ikke det letteste. De ganske få mennesker der er i teltet, sidder for det meste udtryksløse og ser på de to unge mænd på scenen. De gider knap nok klappe, når et nummer er slut. Hvis det var en konkurrence om ikke at vise, hvad man føler, ville de her unge vinde til hver en tid. Den attitude passer umiddelbart ikke næste kunstner på scenen, Zaki. Han synes ikke, den attitude er helt så sej som drengene selv.

»Jeg troede, der var gang i den på Nørrebro, men det er sgu' da det mest stille sted i Danmark,« siger Zaki med slet skjult skuffelse, inden han begynder at tale til én af de unge, der står tæt ved scenen for at få stemningen lidt i vejret.

»Ok?! Du må godt tale til mig, men jeg skal ikke tale til dig ... fair nok,« siger Zaki ironisk, før han opgiver publikum og meget passende begynder på første nummer, der er bygget op over Marvin Gaye-klassikeren »Whats going on.«

Udenfor, på den anden lille scene der er blevet plads til, lyder det gode gamle KRS One-hit »Sound of da police« fra dj-crewet AK47. En sang, der næppe kan beskrives som et hyldestkvad til de blå og hvide. Alligevel ser det ud til, at politiet er ganske velkomne på ydre Nørrebro. Da to betjente ankommer til fods og får sig en portion af den for øvrigt udmærkede suppe fra Suopanatural, mens de ser på et par graffitimalere, der er i gang med at male et 'piece' i containerstørrelse, er der ingen sure miner. Tværtimod. Det er faktisk, som om den lidt trykkede stemning letter lidt.

Måske er Zaki med sine salsamoves og funkinspirerede musik med tekster om at være fanget mellem to identiteter også omsider ved at nå lidt igennem til publikum. Flertallet har dog stadig mest travlt med at se hårde ud.

Bling rimer på ...

Næste mand på scenen, den lokale Vakili, er da heller ikke imponeret over publikums 'velkomst' til Zaki. Selv har han dog lidt mere backup, blandt andet blandt det kvindelige publikum, hvor i hvert fald én kan hans tekster stort set udenad. Andre giver den dog stadig som 'gangster'.

»Jeg har haft hende tre år nede i klubben, og nu lader hun, som om hun ikke kender mig?!,« siger Vakili, da en ung pige foran scenen til hans forundring ikke vil hilse på ham.

Vakili har dog med sit klassiske setup - en mand og en mikrofon - ganske godt fat i folk, når han med et solidt flow og relevante tekster kommer godt rundt i den virkelighed, som mange af de unge lever i, mens han prøver at få dem til at indse, at bling rimer på ...

Vakili opildner med andre ord i både tekster og direkte over for publikum til en opvågning, som når han f.eks. rapper:

»Folk de kigger på os - som unge kriminelle/ der ender dumme i et spjæld/ Fuck dem, problemet er, at det sådan vi eventuelt tænker om os selv/ så kom og snak om dit mindreværd / hele min generation stigmatiseres, til det står klart: de er intet værd

Og det er da også lige før, at der er lidt festivalstemning, da Vakili afslutter med sit potentielle hit »Når alt kommer til alt«.

Uden for teltet løber et par drenge rundt på græsplænen med lange pinde, som de har tændt ild i med ilden fra en olietønde. Andre har besluttet sig for at tage selve tønden, som de højlydt triller op mod Bispebjerg Station.

Imens rapper Vakili indædt videre på en aften, der godt nok var iskold, men måske ikke altid i ordets bedste betydning.

»... når alt kommer til alt/ er vi blot skrøbelige væsener, i det vi kalder at være/ mennesker/ og ingen mere end andre - det svir i mine tanker/ når jeg tænker på dem, jeg kender, der er ked af deres mangler/ Og i stedet for at se op - ser ned på deres ankler.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her