Baggrund
Læsetid: 3 min.

Private kulturfonde skærer voldsomt i støttekronerne

Finanskrisen får flere store fonde til at nedsætte støtten til kulturelle formål. Kulturpolitiske eksperter frygter, at det vil forringe kulturudbuddet, fordi de private midler hidtil har 'vikarieret' for offentlige tilskud
Kultur
4. november 2009

Færre udstillinger og mindre nytænkning. Det bliver ifølge fagfolk og eksperter resultatet af, at flere store fonde må skære kraftigt i det beløb, de normalt spreder ud over det danske kulturlandskab.

Rasmus Vestergaard er formand for Organisationen Danske Museer. Til daglig er han leder af SNYK Skive Ny Kunstmuseum, og ifølge ham er støtten fra fondene blevet afgørende for mange kulturinstitutioner:

»Der er mange udstillingsprojekter og nyerhvervelser, der er helt uopnåelige uden fondsmidlerne,« forklarer han.

Både Ny Carlsbergfondet, Nordea-fonden og Realdania uddeler i 2009 langt, færre penge til kulturlivet end de har gjort de seneste år. Mens de to sidstnævnte ikke ønsker at sætte tal på, hvor meget de skærer i bevillingerne, har Ny Carlsbergfondet meldt ud, at der i år er strøget 25 mio. kr. af budgettet.

Normalt deler fonden 85 millioner kroner til studierejser, bogudgivelser, museumsindkøb af kunst og andre formål som kunstinstallationer og renoveringer.

»Krisen har kostet dyrt, og derfor er vi nødt til at reducere støtten i år og formentlig også i år 2010. Enten skærer vi i støtten over en bred kam, eller også vælger vi at afskære et bestemt område,« siger direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Fattigere kulturliv

Ifølge professor Jørn Langsted, der er leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, vil de manglende fondskroner resultere i et fattigere kulturliv.

»Der vil komme færre ekstraordinære og nyskabende tiltag, fordi der sjældent er plads til at lave store internationale udstillinger inden for museernes eget budget, og så er den eneste mulighed at rasle med fondsbøssen,« forklarer han.

Samme holdning har Peter Duelund, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han vurderer, at det især er de store kulturinstitutioner som kunstmuseer og kulturhistoriske museer, der kommer til at mærke, at den private støtte skrumper ind. Derfor spår han, at de bliver nødt til at omstille sig til at satse på mere brede og 'sikre' arrangementer.

»Vi risikerer at gå glip af gode teaterforestillinger og fordybende museumsformidling til fordele for smarte sportsvogne, som vi så på ARoS. Det underminerer simpelthen den rolle, som kulturinstitutionerne burde have.«

Han peger desuden på, at uden fondsmidlerne kan museerne få svært ved at styrke formidlingen af kulturarven, der ellers er en politisk målsætning. Det er Rasmus Vestergaard enig i.

»Museumsloven forpligter os til at varetage bestemte områder, og uden fondskronerne er det vanskeligt for eksempel at erhverve de værker til samlingerne, der er nødvendige for at leve op til de krav.«

Rasmus Vestergaard understreger, at det er nødvendigt, at museernes drift og virke er sikret fra politisk side, og at fondsstøtte kun opfattes som en kærkommen hjælp til kulturinstitutionerne.

Privat eller offentlig?

Det er kulturpolitikernes egen skyld, at kulturinstitutionerne er blevet så sårbare, at finanskrisen og manglende støttekroner kan fjerne grundlaget for det niveau, som for eksempel museerne har bevæget sig op på. Det mener både Peter Duelund og Jørn Langsted.

»Kulturinstitutionerne er blevet utroligt sårbare, fordi man fra politisk side bevidst har satset på at styrke den private finansiering af kulturlivet,« forklarer Peter Duelund og uddyber:

»Når private midler på den måde vikarierer for offentlige midler, og krisen lige pludselig rammer, så er det et stort problem, at kulturpolitikerne har formuleret målsætninger, uden at der er fulgt penge med.«

Jørn Langsted understreger, at det er gået godt, mens erhvervslivet har haft kronede dage. Derimod kan man nu tydeligt mærke, at ambitionerne i kulturlivet ikke hænger sammen med det offentlige budget, der er til rådighed.

»Hvis vi i fællesskab gerne vil have kontinuitet i kulturlivet, så skal det offentlige være ansvarlig,« siger han og tilføjer:

»I stedet er kulturlivet blevet afhængigt af aktiekurserne, og politikerne får i hvert fald et problem, hvis de vil opretholde den kulturprofil, man har haft gennem de seneste år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her