Læsetid: 7 min.

Stemninger fra en sanger, der aldrig forsvinder

Stille sange. Smukke sange. Sexede, sadistiske og særlige sange. Anne Linnets sange er lige så dualistiske som hende selv. Hun har sunget i fire årtier, og i dag udgiver hun Boksen - en sort-hvid boks med fem stemninger og 77 sange
Sange der stikker i hver sin retning, ekskærester der både er mænd og kvinder, og en dagligdag der er delt op i vilde koncerter og stille sangskriverier. Anne Linnets nye udgivelse sætter fokus på dualismen i hendes liv og musik.

Sange der stikker i hver sin retning, ekskærester der både er mænd og kvinder, og en dagligdag der er delt op i vilde koncerter og stille sangskriverier. Anne Linnets nye udgivelse sætter fokus på dualismen i hendes liv og musik.

Kristine Kiilerich

16. november 2009

Sange om kristendom og barndom. Om sjæl og sex. Om lykke og ulykke. Ordene er mange, men enkle og smukke. De vælter ud af Anne Linnets nye påfund, der udkommer i dag. En boks, der samler sangerindens karriere i fem cd'er og fem forskellige stemninger - de skønne, de bløde, de hårde, de stille, de andre.

»Boksen er udtryk for, at vi har tænkt os om - vi har taget stilling til dualismen,« svarer Anne Linnet, da Information starter med at spørge, hvad hun så synes om resultatet. Et underligt svar på et åbningsspørgsmål egentlig. Men ikke for Anne Linnet. For hende er dualismen en selvfølgelighed - den er så at sige typisk hende. Netop derfor er boksen sort og hvid, som det mest naturlige i hele verden. For Anne Linnet, der i fire årtier har sunget om alt mellem himmel og jord, lægger ikke skjul på, at hendes utallige værker - såvel som hende selv - indeholder en slags mørk og en lys side.

Information møder den garvede sanger på en café på Christianshavn til en snak om det nyeste skud på stammen og om livets diversitet.

De skønne

Anne Linnet er sanger for folket. Hun er fyldt 56 år, kan kalde sig farmor, og så var hun på toppen i 70'erne, 80'erne, 90'erne og er det stadig i dag, i 00'erne. Hun har udgivet et utal af cd'er og høstet bunker af udmærkelser.

Men et liv består af op- og nedture, også for en anerkendt kunstner som Anne Linnet. Det skinner igennem i de mange sange, hvor nogle er så triste, at det prikker i næsen, og øjnene bliver våde, som sangen »Atter en dag«, som Anne Linnet skrev efter sangerinden Natasja og eks-manden og multimusikeren Holger Laumanns død i 2008.

Andre sange er så fandenivoldske og frisindede, at hjernens lykkestof vælter ud i resten af kroppen, som når det berømte nummer »Smuk og dejlig« eller »Venus« drøner ud af højtaleren. Alt i alt har livet været både skønt og spændende, fortæller Anne Linnet.

»Der har været fuld knald på. Jeg har været så privilegeret, at jeg kunne leve af musikken og uddanne mig inden for det, jeg elsker så højt. Det har været et rigt liv.«

De bløde

Det tør siges. Som Anne Linnet selv bemærker, har der ikke været meget slendrian over det. Samtidig med en karriere på toppen har hun fået fem børn, hvoraf to er adopteret. Og så maler hun billeder. Faktisk har hun selv malet de farverige covers på boksens fem cd'er samt medfølgende hæfte og DVD med private optagelser og interview.

Boksen består af to nye sange - en historisk duet med Lis Sørensen og en duet med Lizzie, så fræk at P4 nægter at spille den. De 75 resterende sange, er fra tidligere albums, og for Anne Linnet har det været en rejse tilbage i tiden at udvælge de 75 sange blandt de adskillige, hun har lavet i tidens løb.

»Mange af sangene havde jeg ikke hørt i flere år. Så jeg blev følelsesmæssigt konfronteret, da jeg hørte hele kataloget igennem. Man bliver tricket i tid og mærker den stemning, man var i dengang,« forklarer sangeren, der ikke lægger skjul på, at sangene er en refleksion over egne følelser og oplevelser.

»Det er helt nødvendigt at få følelserne ud af kroppen, ellers bliver jeg utilpas. Det bliver et eksistensgrundlag,« tilføjer hun.

På den bløde cd findes et af de helt tidlige numre, »Donna she's got everything« - hvor den ene, tjekkede side af Donna synger til den usikre side. Sangen repræsenterer den dualisme, der for Anne Linnet er så vigtig.

De hårde

En række af de sange, der står i skarp kontrast til de skønne, bløde og i det hele taget rørende sange, er fra 80'erne, da Anne Linnet sang i bandet Marquis De Sade - som er navnet på en fransk greve, som ordet sadisme kommer fra. Og det er næppe nogen tilfældighed, at bandet fandt på netop det navn.

Anne Linnet befandt sig med egne ord i »et mørkt, tæt og tungt univers«. Først mistede hun alt for pludseligt sin far - det var, med sangerens egne ord, »en ordentlig mavepuster«.

Som om det ikke skulle være nok, blev hun et par år efter farens død skilt fra sin mand.

»Det er svært at skilles fra et menneske, man holder af, især når der er børn imellem,« fortæller hun.

De svære hændelser betød, at Anne Linnets lydunivers ændrede sig radikalt. De bløde toner om forårsdage, solskin og kærlighed blev byttet ud med elektriske rytmer om homoseksualitet, sadisme og dominans.

Emner, der interesserede Anne Linnet, og som hun ønskede at aftabuisere.

»Jeg spekulerede meget over dualiteten i et parforhold, hvor den ene altid dominerer den anden. Det er åbenbart sådan, et forhold fungerer, når det er i balance. Det spil interesserede mig.«

Men det blev et farligt territorium at bevæge sig på. Anne Linnet fik kvindesagen på nakken, der beskyldte hende for at gå ind for hustruvold. De blokerede bl.a. et spillested i Odense, hvor Anne Linnet skulle optræde.

»Vi tjente ingen penge på grund af den opstand,« husker hun tilbage.

Alligevel var det en fed tid, mindes hun. Anne Linnet blev selv den dominerende i bandet og lagde sig fast på et dogme, hvor musikken skulle lyde som noget, der aldrig var hørt før. Den dominerende rolle var en klar modsætning fra tiden i Anne Linnet Band, hvor de var ni mennesker om at beslutte alt. Og selv om også det var fedt, blev Marquis de Sade en force.

»Nogle gange bliver det mere kompromisløse resultat en styrke,« siger Anne Linnet, der godt var klar over, at hun også bar ansvaret, hvis noget gik galt.

De stille

I det store hele har kompromis og samarbejde dog været omdrejningspunktet. I en helt anden boldgade, langt væk fra Marquis de Sade-sangene, befinder sig Tove Ditlevsens digte, bl.a. »Barndommens Gade«, Kai Normann Andersens »Pige træd varsomt«, som Anne Linnet fortolkede, samt Johannes Møllehaves tekster, som Anne Linnet lagde stemme og musik til. Sange der tager udgangspunkt i situationer, hvor mennesker har brug for troen og kirken. Her er sex byttet ud med Messias, og det illustrerer på ny, sangenes og sangerens dualisme.

»Det er meget naturligt. Ethvert menneske består af Yin og Yang og indeholder en mandlig og kvindelig side - livet udspiller sig mellem denne dualisme,« mener Anne Linnet. Hun er derfor glad for, at det er henholdsvis en mand og en kvindes tekster, hun har fortolket:

»Det giver balance,« siger hun.

Men de mange modsætninger kunne også tyde på ubalance, ville nogen måske mene.

Om Anne Linnet føler en splittelse mellem krop og ånd:

»Nej.«

Om hun ikke kan finde ud af, hvilket ben hun skal stå på:

»Jo.«

»Det er en spændende udfordring at få de to sider til at balancere. Jeg føler mig netop som et hele.«

De andre

Måske derfor har Anne Linnet intet imod at give andre plads til at fortolke hendes sange. På cd'en e andre fortolker bl.a. Natasja, Szhirley og Bjørn Afzelius sangerens numre. Alligevel skinner personen Anne Linnet klart igennem i den nye boks. Med sangen Hils din mor, hvor Anne Linnet opmuntrer piger, der er til piger, til at fortælle det til forældrene, og forældrene til at tage godt imod budskabet, har sangerinden været med til at aftabuisere homoseksualitet for masser af unge kvinder. Anne Linnet har da også selv været sammen med både mænd og kvinder og er blevet et ikon for lesbiske. Til hendes koncerter vrimler det med piger, der til piger, og kvinder, der er til kvinder. Det er helt tydeligt, at Anne Linnet rører noget i dem, og det har hun intet imod.

«Det er da skønt at være et lesbisk forbillede, og det er sjovt, at publikum spænder over fire årtier,« siger hun men påpeger med et grin, at hun ikke kan tilbyde pigerne noget - hun er i et forhold.

Men et og andet kan hun alligevel give dem:

«Jeg har altid gået mine egne veje og sagt min mening. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvilket køn man vågner op sammen med i sengen,« siger hun.

Faktisk bryder Anne Linnet sig slet ikke om ordet 'lesbisk'.

«Det er gammeldags og bagstræberisk. Man burde opfinde et nyt ord.«

Hun mener, at det nærmest er unaturligt ikke at have prøvet begge dele. De folk, der er homofober, må være det, fordi de har et problem med den ene side af dem selv. De erkender ikke dualiteten, og det skaber, ifølge Anne Linnet, ubalance. Derfor erkender hun mere end nogen anden, at ethvert menneske består af to sider.

Måske er det derfor, at Anne Linnet - trods sange, der stikker i hver sin retning, ekskærester, der både er mænd og kvinder, og en dagligdag der er delt op i vilde koncerter og stille sangskriverier - er et menneske i balance med sig selv, sine sange, og den verden hun lever i, og som hun aldrig forsvinder fra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu