Læsetid: 2 min.

Turist ved et tilfælde

Vi sendte en gammel rotte på ekspedition i det sønderjyske. Her er hans rapport
Vores udsendte fandt 'sønderjyske fristelser' på Fakkelgården i Kollund.

Vores udsendte fandt 'sønderjyske fristelser' på Fakkelgården i Kollund.

Palle Hedemann

Kultur
2. november 2009

Sønderjylland i september, sidder og kigger ud af bussens vindue og tænker på et essay af Tom Kristensen, jeg læste for over 30 år siden. Det hed »Hvad var mit ærinde?«, og sådan har jeg det også her og nu, som medlem af en pølse- og ostedelegation på farten i det sønderjyske. På den anden side handler det vel bare om at åbne sig for de mysterier, der måtte åbenbare sig. Notesbogen ligger åben i mit skød, det eneste, jeg har skrevet deri, er:

»Sønderjyderne producerer økologisk i stor stil, men spiser det ikke selv.«

Så ved man det.

Nu har jeg ikke tidligere professionelt befattet mig med pølser, ost og kål, økologisk eller otherwise, så hvad sker der lige her? Vel, der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han må se såvel sandheden som råvarerne i øjnene, og det øjeblik kom, da folderen fra 'Sønderjyske fristelser' landede i indbakken - med løfter om visitter til eksotiske fagmænd som pølsemagere og mejerister, et smut om et gods samt ikke mindst spisning og overnatning på Fakkelgården. Det sidste gør udslaget, idet min svigermor lyser op, da jeg nævner det, og hun ymter noget om et godt renommé. Da jeg altid har higet efter noget i samme stil, griber jeg chancen for ved selvsyn at opleve noget sådant.

Kastebold

Og sidder nu i bussen, mæt efter en god frokost på nyistandsatte Gram Gods, hvor der også vankede foredrag om Sønderjylland. Noget med, at området har ageret kastebold mellem Tyskland og Danmark i mange år, grænsen er blevet flyttet i en uendelighed, indtil de lokale er blevet så rundtossede, at de vitterligt har problemer med at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Nå, men selv om den - grænsen, altså - har ligget fast siden 1920, tager man intet for givet på de kanter, og derfor betyder både Dannebrog og Højskolesangbogen mere dernede end for eksempel herude på Vestegnen, hvor dette skrives; her står vi således også i forhold til bl.a. Koranen og halvmånefanen.

Men det føles så uendeligt fjernt, her hvor den sprøde sensommersol kror sig over marsken, og deltagerne klatrer ud af bussen for at indånde sensommerens velsignede luft. Dette er så turens højdepunkt; 15 minutters sight-seeing på digerne, yes! - og historierne om drabelige storme og skibe, der gik ned med mand og mus. Lidt katastrofefilm er aldrig af vejen, selv om det kun er i den indre biograf.

Men det bliver der nu ikke noget af her. Tværtimod står den på kål på tusind måder, pølser fra velrenommerede familieforetagender og fine økologiske oste. Desværre bliver maven mæt før øjnene, og da vi når frem til den store forkromede middag på Fakkelgården, længes Deres udsendte mod askese.

Nå, men man skulle da være et dumt svin, hvis ikke man kan klemme en seks-syv retter ned. Det er trods alt ikke lavet på kål det hele. Så alle mand til bords.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

lige noget for weekend-politiken