Læsetid: 2 min.

En ualmindelig flabet og øretæveindbydende bog

Theis Ørntoft er med digtsamlingen 'Yeahsuiten' den fjerde nominerede til Montanas Litteraturpris 2009
Theis Ørntoft er med digtsamlingen 'Yeahsuiten' den fjerde nominerede til Montanas Litteraturpris 2009
19. november 2009

Så er den fjerde af seks nominerede til Montanas Litteraturpris fundet. Det drejer sig om forfatteren Theis Ørntoft, der indstilles til prisen for sin debutbog Yeahsuiten. Her følger den tekst, som komiteen bag litteraturprisen begrunder valget med: Theis Ørntofts debut, Yeahsuiten, er en ualmindelig flabet og øretæveindbydende digtsamling - lømmelagtig, fristes man til at skrive. Det er en bog, der med sin ungdommelighed peger alle os andre ud som helt væk og lige gamle nok.

Man kan påstå at samlingen er upoetisk, demonstrativt upoetisk, påfaldende billedfattig i traditionel poetisk forstand (hvad det ellers skal betyde?) - ikke så mange blanke, spejlende flader og pludselige lyseffekter, ikke meget efterår og pyntelig natur - og så alligevel pludselig: »himlen er blå som en knust hånd«.

Sprængt i luften

På den anden side er Yeahsuiten næsten skamløst overfladisk, ukompliceret, en kværnende, respektløs vrængen af det poetiske, talt og råbt og skreget, langt mere end nysseligt digtet og følt.

Alle niveauer af den menneskelige erfaring, vores følelsesliv og sociale netværk er sprængt i luften og samles kun løseligt i digtene, lige akkurat holdt sammen af en rastløs digterstemme helt uden tålmodighed, uden tid til andet end at være til hele tiden:

yir - vi skal have lasagne / personen der har lavet den er sygt god til at lave mad / jeg sidder og tænker på hvor godt det her mad er / mit kropsareal er 60 kvadratmeter, og der er en altan man kan gå ud på.

Det er digte, der bongotrommer gennem en hverdag med fester og tømmermænd og cykler og taxature. En hverdag, der er 'hidsig', 'sindsyg', 'vild' og 'fucked'.

Det er digte, der, som Jack Kerouac i sin tid, stræber efter at holde trit med livets hastighed. Og gør det. Og lykkes med det. En overbevisende italesættelse af en ung vred mand i hænderne på sine hormoner. Et indlevet portræt, men også en udlevering af hans mere usympatiske træk.

Hans skøjten gennem livet - der er ikke tid til at føle efter, ingen tid til fordybelse. Hans pubertære kvindesyn. Hans barnlige sind.

Mega vildt, underholdende og skarpt skåret, et dybt snit ind i et sind og en verdensforståelse. YEAH!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu