Læsetid: 9 min.

Den affære solgte bedre end Michael Jacksons død

Historien om Tiger Woods' styrt fra golfsportens tinder har mange spor - ingen af dem professionelle. Sociologer peger på race, sex og sladderens psykologi som delforklaringer på den besættelse, nyhedsmedierne blev grebet af, efter det blev kendt, at verdens mest berømte golfspiller i årevis systematisk har bedraget sin hustru
Sort-hvidt. Afsløringerne af den sorte supergolfspiller Tiger Woods' forbrug af kvinder har bragt stjernen til fald. Og at alle kvinderne var hvide har renset yderligere ud i støtterne.

Sort-hvidt. Afsløringerne af den sorte supergolfspiller Tiger Woods' forbrug af kvinder har bragt stjernen til fald. Og at alle kvinderne var hvide har renset yderligere ud i støtterne.

Shaun Best

18. december 2009

»I de seneste seks år har Accenture og Tiger Woods haft et meget succesrigt samarbejde i form af et sponsorarrangement, hvor hans resultater på golfbanen har fungeret som en stærk metafor for den forretningsmæssige succes, som Accenture ønsker at være kendt for. Imidlertid har vi som virksomhed besluttet - i lyset af de seneste to ugers omstændigheder og efter nøje overvejelse og analyse - at han ikke længere er den rette figur, når virksomheden skal repræsenteres. Accenture vil lancere en ny kampagne i 2010.«

Det var ordene i den pressemeddelelse, som et af verdens største konsulentfirmaer, Accenture, sendte ud søndag. Sådan ser det med andre ord ud, når reklamer på en enkelt dag forsvinder i 27 landes lufthavne og internetsider samtidig, og sådan lyder det, når en sponsor trækker et ellers tommetykt økonomisk tæppe væk under fødderne på en global sportsstjerne, der i den grad er røget på røven, efter hvad der dybest set er en personlig tragedie om ægteskabeligt bedrag, affærer på stribe med unge kvinder - alle hvide, og nogle af dem tilsyneladende prostituerede, hvilket vi kommer tilbage til; og en ung mand, der efter alt at dømme har været ude af stand til at sætte personlige grænser for det hold af tilbedere, der dag og nat har omgivet ham i de seneste 10 år.

Det er værd at bemærke, at Tiger Woods har været kendt, ikke bare som verdens bedste golfspiller - og måske den mest kendte sportsstjerne af alle inden for de seneste fem år - men også har været fremhævet til ulidelighed som en sort rollemodel, en rolig familiefar og en venlig og velovervejet repræsentant for en bestemt maskulinitet, nemlig den determinerede superstar, der aldrig mistede hverken besindelsen eller overblikket og altid udstrålede en ro og en cool rationalitet.

En måned er lang tid

I det seneste nummer af det amerikanske magasin Golf Digest (der udkom efter, skandalen om Woods eskapader var eksploderet, og hele verdens medier - ikke bare sladderbladene - havde travlt med at udforske præcist, hvordan den bedragne hustru, den smukke svenske Elin Nordegren, havde smadret Woods' bil med en golfkølle og angiveligt kradset og slået ham i ansigtet) kan man se et eksempel på, hvordan Woods blev brugt før skandalen.

Forsiden viser golfspilleren sammen med USA's præsident, Barack Obama. Tiger, som de fleste medier kælent insisterer på at kalde sportsmanden, står bag ved en knælende præsident i forgrunden, og teksten, der hører til, siger: 10 tips Obama kan lære af Tiger.

»Vi er et månedsmagasin med en månedlig deadline,« lød det tamt fra en talsmand, efter alverdens kommentatorer havde gjort sig lystige over forsiden, og sandt er det, at en måned kan være lang både i politik og i sportens verden. Men særligt er den lang for de globale celebrities, som medier over hele verden lever af. Publikum har en umættelig appetit på stjernernes privatliv, og selv public service-medier og seriøse nyhedsbureauer er bukket under inden for de seneste år, og ansætter journalister på stribe, hvis eneste kvalifikation er, at de kender stjernernes privatliv ud og ind - og naturligvis gerne med et personligt netværk, der gør at de kan komme 'rigtigt' ind på livet af de mennesker, hvis liv det hele drejer sig om.

Solgte bedre end Obama

Til Associated Press siger Yahoos topchef Carol Bartz, at netmediet allerede nu har tjent flere penge på Tiger Woods-historien end på Michael Jacksons død, og i øvrigt også mere end på indsættelsen af præsident Obama. Sexskandalen er »bedre end Michael Jacksons død«, fordi det er »nemmere at sælge annoncer ved siden af historier om intime sager end ved siden af en begravelse,« konstaterer hun. At Tiger Woods-sagaen med andre ord også drives af begæret efter de penge, der kan tjenes mange af og hurtigt på mediebrugernes kolossale nyfigenhed, når det gælder kendtes sexskandaler, er således en triviel og åbenlys konstatering. Det er mere interessant at fundere over, hvad der ellers ligger bag.

En tolkning er, at det ikke drejer sig om berømte menneskers liv, men om os selv. De globale mediebrugere ønsker figurer, vi kan projicere vores egen almindelighed væk fra - fra sportsstjerner til kongelige over skuespillere til rockmusikere - så vi et øjeblik kan forestille os, at det er os, der lever et drømmeliv langt væk fra bleer, mikrobølgeovnmad og daginstitutioner med faste lukketider og i stedet svæver rundt på dybe, bløde tæpper, hvor lokkende natklubværtinder står til vores rådighed på den ene eller den anden måde. Samtidig med at vi får nogle ekstreme eksempler på, hvordan straffen ser ud, når disse rollemodeller fejler eller træder ved siden af manuskriptet. Og vi gyser, mens vi luner os lidt ved, at vi muligvis nok har vores fejl, men de er godt nok ikke af en størrelsesorden, som dem det faldne idol har demonstreret.

Sladderens funktion

At sladder netop har en sådan psykosocial funktion, mener Nicholas DiFinzo som er professor i psykologi ved Rochester Institute of Technology. Han har studeret sladderens funktion i hverdagslivet siden 1992 og har lige udgivet bogen The Watercooler Effect.

»Det beroliger os i virkeligheden at finde ud af, at uanset om man er en af verdens rigeste mænd, så er der tilsyneladende alligevel spilleregler, man ikke ustraffet bryder. Såsom at være systematisk utro med den ene kvinde efter den anden, mens man giver den som engleagtig familiefar,« skrev DiFinzo i Wall Street Journal i weekenden.

Så langt så godt. Der er fortsat sponsorer, der satser på, at den faldne golfengel vil få orden i sit privatliv, og som foreløbig holder hestene. Hovedsponsor Nike ligger lavt, mens Gillette fredag udtalte, at »Tiger har sagt, at han holder en timeout, og det gør vi så også,« uden at barber-giganten dermed har slået hånden af Woods.

Imens træder den ene unge, blonde kvinde frem efter den anden. Tjenere, natklubværtinder, undertøjsmodeller, tv-værter og - viser det sig nu - en stribe prostituerede eller escortpiger, som Tiger Woods - måske, måske ikke - vidste, bedrev netop denne virksomhed, da han valgte at have sex med dem. Hvis Michelle Brown, en kendt Las Vegas og Hollywood-'Madam,' som påstår, at hun leverede nogle af pigerne, er troværdig - hvilket på nuværende tidspunkt er umuligt at vurdere - betalte Woods op til 15.000 dollars for dates med visse af de unge kvinder. Nogle af dem har imidlertid haft årelange forhold til ham, og beskriver sig selv som soul mates og »kærester der var forelskede«, andre taler om one night stand, mens en tredje gruppe har været bestilt eller fremskaffet til den sorte golfspiller. Det er netop, som den britiske avis The Independent bemærker i en artikel, hvad Tiger Woods havde en bemærkelsesværdig evne til - trods sin status som måske verdens mest kendte og let genkendelige sportsmand - at bedrive sine mange affærer i det stenrige jetsetmiljø i Syndens By, Las Vegas, uden en sjæl tilsyneladende bemærkede det. »I England samler fodboldspillere og soapstjerner deres affærer op i barer og betaler en dyr pris, når tabloidpressen opdager historien. I USA er de smarte nok til at hyre diskrete topprofessionelle mennesker til at håndtere fremskaffelsen af kærester eller elskerinder, og netop fordi der bliver betalt kontant og godt ved kasse 1, har det været muligt for en gift mand som Tiger Woods at leve et veritabelt dobbeltliv komplet i det skjulte,« skriver avisen i en reportage fra det lukkede miljø i Las Vegas, som Woods frekventerede.

Det sort-hvide spor

En ting diskuteres imidlertid glødende intenst i det sorte blogmiljø i USA: Alle elskerinderne og affærerne har indtil videre været hvide, lige som Tiger Woods hustru, Elin Nordegren. Det er ikke noget, mainstream pressen har viet megen opmærksomhed, men i det sorte miljø har det højeste prioritet. På det sorte nationalt syndikerede radioshow the Tom Joyner Morning Show bemærkede værten Tom Joyner, der er en veteran i den sorte, amerikanske underholdningsindustri, i denne uge, at »det sørme var et held, at Tiger ikke giftede sig med en sort kvinde. For hvis en søster fangede dig på fersk gerning, mens du fjollede rundt med en bunke White Hootchie Mamas, så ville hun have skåret bollerne af ham.« På en anden sort radiostation, Magic 100.3 FM, der har hjemme i Washington DC, har lytterne i dagevis harceleret over Woods' tilsyneladende afsky over for kvinder af egen race.

Den nærmeste blondine

Historisk hersker der en enorm mistro i USA's sorte miljø over sorte mænd, der gifter sig med hvide kvinder. Der bliver lynhurtigt dømt selvhad og fornægtelse af egen race, og flere af USA's mest anerkendte politiske kommentatorer har udtalt, at Barack Obama aldrig ville have kunnet vinde præsidentvalget sidste år med en hvid kvinde ved sin side.

Den legendariske tidligere chefredaktør ved Washington Post Len Downie sagde f.eks. i et interview med Information tidligere i år, at det var Michelle Obamas »klare profil som en sort kvinde, der gjorde Obama (som har en hvid mor og en sort far, red.) spiselig for de sorte vælgere.«

Tiger Woods, der via sine sportslige bedrifter har brudt racebarriererne i en »traditionelt hvid sport« som golf ned, har tidligere nægtet at forholde sig til race og til, hvorvidt han har været set som en sort rollemodel. Woods mor er Thai og hans far sort amerikaner. Og det gav genlyd, da han for nogle år siden selv kaldte sig Cablinasian, som svar på et spørgsmål om hans racetilhørsforhold. Den hjemmelavede term er en sammentrækning af Caucasian, black, Indian og Asian.

Til Associated Press siger Denene Miller, forfatter til flere bøger om parforhold i det sorte USA, at »det er en diskussion, som har kørt i årevis blandt sorte kvinder. Hvorfor det egentlig er sådan, at så snart de (sorte mænd, red.) når et vist niveau, så tenderer de mod at gå direkte efter den nærmeste blondine.«

Det respekterede analyseinstitut Pew Research Center i Washington DC har for nylig undersøgt blandede ægteskaber og har vist, at selvom 94 procent af alle sorte i teorien synes, at det er helt fint at gifte sig på tværs af racer, så er sorte den gruppe, der i praksis holder sig mest til sine egne. I undersøgelsen, der har været offentliggjort i tidsskriftet Sociological Quarterly, siger manden bag undersøgelsen, George Yancy, der er professor i sociologi ved University of North Texas og som har skrevet bogen Just Don't Marry One, at »spørgsmålet om, hvor 'sort' en sort er, længe har haft valget af partner som et af de helt afgørende træk, når en sort mand skulle definere sin racemæssige tilhørsforhold.«

Stolthed og herkomst

Carmen Van Kerckhove, som er grundlæggeren af bloggen Racialicious, hvis omdrejningspunkt netop er race, kultur og sex fortæller til AP, at der har været en stor diskussion på hendes blog i anledning af Woods-skandalen om, hvor grænsen går mellem »præference og fetich«.

Van Kreckhove har selv en kinesisk mor og en belgisk far og hendes mand er afroamerikaner. »Er der nogen forskel på en hvid fyr, der foretrækker blondiner og en ikke-hvid fyr med samme præference ?« spørger hun. Og giver selv svaret, at »der er mange, som har set skævt til Tiger i et stykke tid, fordi han synes at demonstrere selvhad gennem sit valg af partnere.«

Den sorte komiker Sheryl Underwood siger i the Tom Joyner Morning Show, at »der ikke er noget som helst i vejen for at en sort foretrækker at gifte sig med en sort. Synes vi måske det er mærkeligt, når jøder foretrækker jøder, eller hvide gifter sig med hvide? Det er et spørgsmål om kulturel stolthed over egen herkomst. Og hvis du som sort mand af princip aldrig dater sorte kvinder, fordi du synes de er ringere end andre kvinder, så har du et problem.«

Woods står med andre ord alene i verden efter at have forsyndet sig mod alle regler for socialt acceptabel opførsel, og kan ikke regne med hverken sin familie, der har vendt ham ryggen, sine racefæller, der foragter ham, sine kolleger, der udviser en bemærkelsesværdig tavshed, eller de sponsorer, der enten har fyret ham eller afventer udfaldet af mediedomstolens votering. Imens turnerer elskerinderne i den amerikanske presse med saftige historier, hvilket de nok vil gøre i et godt stykke tid endnu. Verden har næppe hørt det sidste til Tiger Woods. Om han nogen sinde vil spille professionel golf igen, står dog helt hen i det uvisse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu