Læsetid: 2 min.

Amerikas fede slår igen

En voksende gruppe af USA's fede har fået nok. De kræver respekt for de store størrelser og har organiseret sig i græsrodsbevægelser, nye blogs og realityshows
Man kan være sund og rask i mange størrelser, siger Marilyn Wann, forkæmper for fedes rettigheder.

Man kan være sund og rask i mange størrelser, siger Marilyn Wann, forkæmper for fedes rettigheder.

Stephanie Keith

21. december 2009

WASHINGTON D.C. - Det er farligt, livsforkortende og - mener de fleste - ikke særlig attraktivt at være svært overvægtig. Ikke desto mindre er det velkendt, at flere og flere amerikanere falder ind under kategorien. To tredjedele er enten overvægtige eller decideret fede, og officielle beregninger anslår, at over halvdelen af amerikanerne vil havne i kategorien 'fed' inden for blot fem år, hvis ikke tendensen vender.

Foreløbigt gør den det ikke, og imens tager både offentlige instanser og private virksomheder skrappere midler i brug. I flere virksomheder så som den store supermarkedskæde Safeway, kan de ansatte ikke længere få den sundhedsforsikring, der normalt følger med jobbet, hvis de er for fede. I stedet hjælper supermarkedet sine tungeste medarbejdere med at tabe sig, så de kan komme med igen.

På Lincoln University i Pennsylvania besluttede rektoratet i efteråret, at studerende med en Body Mass Index (BMI) på 30 og derover ikke længere skal have lov til at tage de afsluttende eksaminer. I stedet indskrives de på et fitnesskursus på tre uger. På det fortrinsvist sorte universitet gik de studerende til medierne med deres protester.

»Jeg er ikke indskrevet her for at blive belært om min livsstil, men for at blive klogere og få en uddannelse.« skrev Tiana Lawson, svært overvægtig og studerende på 21 somre i studenternes blad.

Men lige lidt har det hjulpet:

»Vi har en forpligtelse til at fortælle de unge mennesker at visse former for opførsel og attitude faktisk vil forhindre en studerende i at opnå og maksimere deres mål her i livet,« siger James DeBoy, som er formand for Lincoln Universitys sundheds- og helseafdeling.

Ungkarle med hjerte

De fede har det med andre ord ikke let, fristes man til at konkludere, men inden for det seneste år har der imidlertid rejst sig en slagkraftig modbevægelse: organisationer, der kæmper for 'vægt-diversitet', hvilket unægteligt også lyder bedre end 'retten til at være fed i fred'. Det vælter frem med blogs som fatshionista.com, Fat Rant og Big Fat Blog for nu bare at nævne nogle få. Fox TV har lanceret reality-serien More to Love, hvor piger i store størrelser bliver parret med dates, der markedsfører sig som »ungkarle med store taljemål og endnu større hjerter«. Og der er også nye foreninger, man kan melde sig ind i.

Forfatteren Marilyn Wann har udgivet bogen Fat! So? og er medstifter af National Association to Advance Fat Acceptance.

»Vi er alles boksebold; man kan sige ufatteligt diskriminerende og hadefulde ting om fede mennesker og slippe fint af sted med det, og endda blive set som en slags superhelt,« sagde hun for nylig til The New York Times. Marilyn Wann tror imidlertid, USA's overvægtige går lysere tider i møde:

»Vi tror, tiden er kommet til et mere nuanceret syn på mennesker. Man kan være sund og rask i mange størrelser. Det eneste, vi beder om, er at blive behandlet på lige fod med alle andre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg synes der flere spændende niveauer i denne debat/ønskedrøm.

For det første synes jeg at fokusering på BMI, er total til grin. Alle der har genført en skolegang højere end 6 kl. kan regne ud at BMI, kun kan anvendes som sammenligningsmodel såfremt at de sammenlignede har nogenlunde samme kropsbygning. F.eks vil en bodybuilder og en ekstrem overvægtig begge få et BMI tal over 30. Det er dog de færreste der vil mene at bodybuilderen er overvægtig. Mao. BMI er hokus pokus-videnskab.

Min anden indvinding, er at de nye ekstrem-fede-er flot-bevægelser er selvfornægtelse og fanatisme i organiseret form.
Når man via interesseorganisation forsøger at tilpasse virkeligheden, sit forrykte syn, og vil have resten af verden til at acceptere dette, så er man fanatikere på linje med evangalisterne, taleban, kapitalisterne.og planøkonomister.

Jeg mener at folk skal have lov til at blive umenneskelige overvægtige og død tidligt herfra. det er deres valg. Men jeg skal aldrig acceptere deres afvigelser som normale, men derfor skal de ikke fraholdes yderligt fra at deltage i samfundet grundet deres fedme. For så bilver samfundets tilgang til overvægtige også fanatisk, og mister sin legitime ret til at påpege de unormale,det usunde og det afvigende i ekstrem fedme.

For lige at forebygge eventuelle modangreb: Nej. jeg hverken siger eller synes at det er ikke sundt for et menneske at være overvægtig.
Når der så er sagt:
Hvorfor er der sjældent nogen der påpeger det unormale, det usunde og det afvigende i det anorektiske skønhedsideal, 90% af alle almindelige kvinder's ekstreme had til egen krop, og den patologiske trang i vestlig kultur til hårdt at kontrollere den samme krops størrelse, farve, hudoverflade og (mangel på) naturlig lugt?