Aviser i krig med Google om brugen af gratis netnyheder

Verdens største nyhedsmedie er blevet Google News. Målt på antallet af brugere har nyhedstjenesten overhalet aviser, tv-stationer og alverdens nyhedssites indenom. Vel at mærke uden at have produceret én eneste nyhed og uden at have journalister ansat. Imens har de traditionelle medier stadig ikke fundet ud af, hvordan man for alvor tjener penge på web-journalistik, og nu er medierne begyndt at give Google en del af skylden.

»De stjæler vores historier,« lød kritikken fra en af verdens største medieejere, Rupert Murdoch, i et interview med hans egen tv-station Sky News i sidste måned.

Han ejer blandt andet aviserne The Sun, The Times, the New York Post og Wall Street Journal, og nu vil han blokere fuldstændigt for, at Google kan vise indhold fra mediernes onlineversioner. Google News fungerer ved at samle overskrifter og korte uddrag fra nyhedsmediernes hjemmesider verden over og linker brugeren videre til avisernes hjemmesider, hvis man vil læse »den ægte vare«.

Det er ikke kun Murdoch, der er træt af Google. I 2007 vandt flere belgiske aviser en retssag mod virksomheden, og herhjemme har dagbladene helt blokeret for en dansk udgave af nyhedstjenesten.

»Dagbladene tjener ikke voldsomt mange penge, men producerer dyrt og værdifuldt indhold. Derfor er det klart, at en kommerciel virksomhed som Google ikke har lov til at anvende nyhedsproduktionerne systematisk uden forudgående tilladelse,« forklarer Holger Rosendal, der er chefjurist for Danske Dagblades Forening.

Nu har Google taget konsekvensen. I sidste uge meddelte man, at det fremover er slut med gratis adgang til nyheder fra betalingssites gennem Google News.

Krig mod gratis

Blokeringen af Google News er Murdochs nyeste skridt i kampen mod gratis. Men langtfra det første.

Tidligere på året slog han fast, at fra sommeren 2010 kræver han betaling for alt indhold på alle hans cirka 30 nyhedssites.

»I øjeblikket ser vi helt klart en generel tendens til, at medierne i stigende grad forsøger at holde informationerne tilbage i stedet for at distribuere dem ud,« vurderer Kurt Westh Nielsen, redaktør for Prosabladet, der udgives af fagforbundet for it-professionelle.

Som Danmarks første egentlige web-journalist har han fulgt udviklingen tæt gennem en årrække. Han peger på, at de danske medier ikke har været sene til at følge Murdochs eksempel. Børsen lancerede i oktober en digital lørdagsavis for abonnenterne, og Berlingske Media har netop sendt den elektroniske ugeavis Ugen på gaden.

Professor Niels Ole Finnemann, der er leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet, forklarer, at tag-selv-bordet med journalistisk indhold på nettet er begyndt at vakle, fordi de store mediehuse er desperate.

»Mediernes strategi er i øjeblikket en krig mod gratis. De store danske mediehuse er bange for internettet, fordi deres forretningsmodel er ved at bryde sammen. I øjeblikket udebliver annoncekronerne og medierne er i høj grad økonomisk trængte,« forklarer han.

Tab-tab situation

Både Kurt Westh Nielsen og Niels Ole Finnemann forstår godt, at mediehusene har travlt med at finde nye måder at tjene penge på.

Den gamle forretningsmodel er nemlig hårdt presset nu, hvor det traditionelle guldæg, printavis-abonnementet, mister mere og mere glans. Siden 2001 har de landsdækkende danske dagblade tabt næsten hver fjerde abonnent. Men ifølge Kurt Westh Nielsen løser medierne ikke deres egne problemer ved at lave »befæstede bastioner« på nettet, hvor brugeren skal betale for at læse med. Han tror ikke modellen holder i længden og ser den danske modstand mod Google News som et klart eksempel på, at medierne slet ikke har forstået de spilleregler, der gælder på nettet.

»Man taler meget om vind-vind-situationer. Det her en tab-tab-situation. Mediet mister både trafik på deres egen hjemmeside og en meget stor målgruppe ved at melde sig ud af den måde selve nettet fungerer på,« siger han og uddyber:

»En af de helt grundlæggende ideer bag internettet er netop, at man kæder forskellige ideer sammen på tværs af forskellige websites.«

Hos Danske Dagblades Forening er man ikke enig i, at man har misforstået gevinsten ved at dele informationer på nettet.

Snylter på andres arbejde

Holger Rosendal vil ikke afvise, at Google News faktisk genererer flere læsere på mediernes egne hjemmesider, men han mener ikke, at det er nok til at retfærdiggøre Googles metoder.

»Google News producerer intet selv og knytter brugeren til sig udelukkende ved at filtrere spændende nyhedsstof ud, som andre har produceret. Skal Google have lov til det i Danmark, kræver det, at man indgår en aftale med medierne,« siger han.

Niels Ole Finnemann forstår ikke de danske medier. Han mener, at den store tilgængelighed på nettet i sidste ende gavner både læserne og medierne. I stedet handler det om at finde en forretningsmodel, der tager højde for, hvordan nyhederne fungerer på nettet.

»Faktisk kunne medierne lære noget af Google. De har nemlig regnet ud, hvordan man tjener penge på nettet ved at forbinde annoncer og indhold, så annoncerne relaterer til det, du søger efter,« siger han og understreger:

»I 1996 var der ikke noget, der hed Google, men medierne var allerede på nettet. Man har altså haft et kæmpe stort forspring, men er nu kørt håbløst bag ud. Det har medierne svært ved at se i øjnene, men det bliver de altså nødt til.«

lic