Læsetid: 4 min.

Bøger af slanger, geder og guld

Håndværket bag bogens omslag bygger på både pertentlighed og sanselighed, men bogbinder-faget er ved at uddø
Når bogbinder Hanna Munch Christensen arbejder med at indbinde bøger, bruger hun sanser og følelser omkring bogens historie for at finde den rigtige ide til omslaget. Hanna Munch Christensen bidrager med to bøger til udstillingen 'Giv bog bind' på Kunstindustrimuseet.

Når bogbinder Hanna Munch Christensen arbejder med at indbinde bøger, bruger hun sanser og følelser omkring bogens historie for at finde den rigtige ide til omslaget. Hanna Munch Christensen bidrager med to bøger til udstillingen 'Giv bog bind' på Kunstindustrimuseet.

Kristine Kiilerich

28. december 2009

»Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle, da jeg var ung,« fortæller Birthe Lassen. Hun er i dag formand for Dansk Forening for Bogbind og stod i lære som bogbinder dengang, faget ikke blev udbudt på skoler: »Men så var der én, der foreslog mig at blive bogbinder.«

At bogbinderfaget kom ind i Birthe Lassens liv ved et tilfælde, er ikke det indtryk, hun giver, når hun viser rundt på Kunstindustrimuseets udstilling af bogbind. Hun bevæger sig hurtigt fra bog til bog, peger og taler om marmoreringer, håndbetjente trykpresser, islandsk mos, vandbade og oasegedeskind.

»Når man først kommer ind i denne verden, afslører der sig hele tiden mere, man kan lære og finde ud af,« fortæller hun og afslører, at hendes egen bogsamling også har udviklet sig til en lille verden af 3-4.000 eksemplarer, der vokser op over reolen.

Kunstindustrimuseet udstiller for tiden en række bogbinderes arbejde i samarbejde med Dansk Forening for Bogbind. Markeringen af håndværket falder på et tidspunkt, hvor de sidste elever fra den anerkendte bogbinderuddannelse på teknisk skole forlader skolebænken, og uddannelsen lukker ned. Den lange tradition for at binde bøger ind i sort læder, påsætte guldtryk og gravere ornamenter i skindet er trængt. Frygten for, at håndværket skal uddø, blev dog allerede nævnt i 1936 i forordet til Ingeborg Börjesons bog om bogindbinding:

»I vor tid, hvor maskinerne er lige ved at blive menneskehedens forbandelse, er det værd at kæmpe for bibeholdelsen af et af de få håndværk, der endnu er os levnet,« lyder oprustningen til kamp mellem håndværk og maskinproduktion.

Et tegn på magt

Bogbindets primære funktion har været at beskytte bogen og give teksten form. Men bogbindet har også gjort mere end det:

»Bogen som genstand har altid haft en stor værdi, og jo længere man går tilbage, jo mere guldbelagte var bøgerne. Bøger var en sjældenhed og et statussymbol og blev ofte bestilt og ejet af købmænd, adelige eller kongelige. Bogen skulle sættes frem og vises som et tegn på magt og rigdom,« siger Birthe Lassen.

Bogbindet skulle også understrege bogens værdi som videnbeholder. Slangeskind, elefanthud og gedeskind har omgærdet bogen med mystik; som noget særligt og eksotisk. Enkelte anatomibøger er endda set indpakket i menneskeskind, og omslaget smelter i kuldegysende grad sammen med indholdet. Birthe Lassen fortæller, at sådanne bl.a. kan ses i Boston og tilføjer endnu en forgrening til bogbindets historie:

»Jeg har hørt, man også brugte overflødigt skind fra folk, der havde fået foretaget fedtsugninger, men jeg ved ikke, om det er en skrøne.«

Omslagets funktion som formidler af bogens indhold ses også ved mange af de udstillede bøger på Kunstindustrimuseet. En bog om pornografiens historie er udstyret med langhåret kaninskind og nitter. Bogbinderen bag arbejdet, Iben Andersen, har også bundet Jørgen Leths bog Den gule trøje i de høje bjerge ind i en cykelslange og ladet ventilen stikke ud som et håndtag til at åbne bogen med.

Langsommelighed

På udstillingen bidrager en anden bogbinder, Hanna Munch Christensen, med en indbinding af H.C. Andersens Den lille havfrue forsynet med transparente permer, bogbind, med en række bulede knopper hen over forsiden.

»Når jeg tænkte på Den lille havfrue, tænkte jeg straks på vand. Jeg fik lyst til at finde noget, der mindede om vand som perler, og det endte med luftboblerne. Til tider var det, som om jeg selv var ude at svømme i vandet,« fortæller Hanna Munch Christensen, der blev uddannet som bogbinder i 1979.

Boblerne og det transparente skal netop simulere vandoverflade. Dette har givet en mere skrøbelig bog, som er åben i ryggen, så man kan se, hvordan arkene ligger i læg. En kontrast til de tungere læderindbundne bøger.

Arbejdsprocessen med at indbinde bøger består af et længere forarbejde, hvor bogens historie skal sanses og føles, før man kan vide, hvordan bogen skal indbindes, fortæller Hanna Munch Christensen.

Birthe Lassen tilslutter sig, at bogindbinding er kendetegnet ved langsommelighed.

»Jeg tør slet ikke gætte på, hvor lang tid det kan tage at indbinde en bog. Man går jo til og fra mange gange, mens man venter på, at limninger tørrer og den slags,« fortæller hun og fremhæver tålmodighed som en kernedyd i branchen.

»Det kræver præcision, for alt skal være korrekt, og det er meget dyre materialer, man arbejder med,« påpeger Birthe Lassen.

Bogbinder Jørgen Franks udstillede værker på Kunstindustrimuseet vidner også om en særlig detaljesans. Ud over en udgave af Saxos Danmarkskrønike med pergamenthængsler og en lukkepind af ben, har han også udstillet en miniaturemodel af et engelsk antikvariat. Selv de fingerneglesmå bøger på modelhusets bogreoler kan åbnes.

»Bogbindere er nok lidt ekstraordinære ved, at de holder så meget af deres håndværk. Det lyser jo ud af bøgerne,« siger Birthe Lassen.

E-bogen kommer

Midt i al det kuriøse og generøse ved bogbinderiet svæver den elektroniske bog over både udstillingen og bogbinderfagets fremtid.

»Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde for bogbinderhåndværket. Jeg er ikke så begejstret for den elektroniske bog, men jeg tror heller ikke, den almindelige bog forsvinder. Det er ikke den samme oplevelse. Det at kunne tage bogen ned fra reolen, tage den med rundt, sætte den tilbage igen for senere at tage den ud endnu en gang,« siger Birthe Lassen.

Hun tilføjer, at hun i hvert fald ikke selv kan blive træt af bøger i deres håndgribelige form.

»Jeg færdes i bogens verden. Og desto mere man kommer ind i den, jo mere grebet bliver man. Hvem har lavet guldtrykket, hvilke ejere har bogen tidligere haft? Man kan blive ved med at udforske bogens historie.«

Udstillingen 'Giv bogen bind' på Kunstindustrimuseet løber indtil den 24. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer