Læsetid: 4 min.

Vil man danse med Djævlen ...

... bør man erindre, at Han muligvis tager føringen. Det oplevede The Rolling Stones for 40 år siden ved en gratis koncert, hvor alt gik galt
5. december 2009

Det er noget mærkeligt noget med de begivenheder, som i øjeblikket blot glider forbi, men efterfølgende antager karakter af kulturelt jordskred. Tag f.eks. den såkaldte Woodstock Festival (som faktisk fandt sted i byen Berthel!), der afholdtes i delstaten New York en augustweekend i 1969. Den gik i samtiden hen over hovedet på medierne, som stort set ikke dækkede den. Havde det ikke været for en ung filmmand ved navn Michael Wadleigh, som fik Warner Brothers til at finansiere en film om begivenheden, var disse 3 days of peace and music som så mange andre af datidens musikfestivaler måske gledet lige ind i den store glemmebog. Men fordi det lykkedes at få en halv million mennesker til at sameksistere fredeligt trods dårligt vejr og ditto syre, og fordi filmen blev redigeret, så den lignede én lang optur, antog begivenheden et mytisk skær og fremstår den dag i dag som den optimale rockfestival. Samt som bevis på, at der var noget om snakken hos den del af 1960'ernes modkultur, som insisterede på, at menneskeheden var på vej ind i en ny og fredeligere tidsalder. Og ingen aldrig så veldokumenterede facts har fået lov til at stå i vejen for dén holdning.

Godt så. Men på samme måde som en række af tidens toneangivende orkestre optrådte ved Woodstock, gjorde en lang række af dem så ikke; flere sagde simpelthen nej, da de blev spurgt, heriblandt The Doors, Bob Dylan (som ikke havde meget fidus til hippiefænomenet til at begynde med), The Byrds, Led Zeppelin, Jethro Tull og Joni Mitchell. Og andre igen forekom arrangørerne så langt uden for rækkevidde, at de ikke engang spurgte dem. Som f.eks. The Beatles og The Rolling Stones. >

Angst og bæven

Nu var The Rolling Stones og flower power ikke nogen oplagt kombination. Med udgangspunkt i efterkrigs- tidens møgbeskidte storbyblues, som den spilledes af underprivilegerede sorte i amerikanske industricentre som Detroit og Chicago, lå gruppens afsæt i the dark side - og dens mange 60'erhits emmede da også mere af vrede, frustration, foragt og kvindehad end af mellemfolkelig forståelse og hygge på lilla stue. Protopunk, på alle måder. Deres ene forsøg udi psykedelia - lp'en Their Satanic Majesties Request fra '67 - indeholdt referencer til Mørkets Herre helt ud i titlen og betragtedes som en fiasko. Til gengæld leverede de året efter lydsporet til maj '68-revolterne - og hele den stemning af lede og opbrud, der prægede året, hvor både Martin Luther King og Robert Kennedy snigmyrdedes - i form af mesterværket Beggars Banquet. Særlig kendt er åbningsnummeret »Sympathy for the Devil« (der er Han igen!); egentlig Mick Jaggers udlægning af Mesteren og Margarita, Michaíl Bulgákovs mesterlige roman, antog den karakter af påkaldelse af Den Onde selv.

Med efterfølgeren, det strålende og dystre Let It Bleed, i bagagen drog bandet så i november 1969 på sin første USA-turne i tre år. På daværende tidspunkt havde rygtet om Woodstock bredt sig, og Jagger og co. mente, at den kunne de nok stikke. Så mens de triumferende drog tværs over kontinentet, holdt de et helt hold forretningsmænd til ilden med at arrangere en gratis mini- festival i hippiernes højborg, San Francisco. Og da de nu atter var på krigsstien, lod de brødrene David og Albert Maysles og Charlotte Zwerin følge sig i hælene med indtil flere kamerahold for nu at fange deres kreative genfødsel på film. Hvad de gjorde til ug, hvad den nys genudsendte dokumentar, Gimme Shelter, til fulde beviser. Strålende som bandet var - hvad man både kan se og høre i filmen (trods dubiøs lydkvalitet) og på live-pladen Get Yer Ya-Ya's Out! (1970), optaget over to aftener i Madison Square Gardens i New York og netop genudgivet i tre-cd-version - hviler der en stemning af angst og bæven over hele forløbet.

Hvilket skyldes filmens klimaks, godt 40 minutters optagelser fra gruppens gratis koncert på Altamont Speedway, hvor en stemning af gru gennemsyrer forløbet fra begyndelsen. Jeg kan huske, jeg sammen med nogle venner så den i en lille københavnsk kunstbiograf, da den først havde premiere, og erindrer tydeligt den følelse af klaustrofobi, filmen fyldte mig med. Og ved gensynet på dvd var den der igen - følelsen af at blive trukket ned i et morads. Thi dette arrangement var Woodstocks onde tvilling; dårligt arrangeret og organiseret. Man havde efter råd fra San Francisco-orkesteret Grateful Dead hyret den lokale afdeling af Hells Angels som security. De fik deres hyre i øl og blev mere og mere stegte, som dagen skred frem.

Fatalt slagsmål

Lokale koryfæer som Crosby, Stills & Nash, Santana, Flying Burrito Brothers og Jefferson Airplane optrådte i løbet af eftermiddagen. Da Stones gik på lige efter mørkets frembrud, var ikke kun englene, men også mange af de 300.000 fremmødte helt oppe at køre på alskens lort, heriblandt enorme mængder amfetamin. Billederne af publikum er mestendels skræmmende, og englene fremstår uden forsonende elementer.

Et voldsomt slagsmål bryder ud under - jo - »Sympathy for the Devil«, men det er først under »Under My Thumb«, det bliver fatalt. 18-årige Meredith Hunter er blevet lammetævet af englene og vender tilbage med en skyder for at hævne sig. Dette afværges af den 21-årige engel Alan Passaro, der stikker ham fem gange med en kniv og efterfølgende foretager en flok af hans venner en dance macabre på Hunters hoved. Noget af det fanges på film, og det er grumt at bevidne. Et mesterligt stilgreb ved Gimme Shelter er, at filmcrewet også lader et par Stones følge forløbet på en redigeringsskærm og filmer deres reaktioner. Det er en noget blegnæbbet Jagger, man der møder. Det tror fanden - han har netop på første hånd bevidnet, hvorledes en naiv, men smuk drøm skød sig selv i foden. Med en bazooka. >

Gimme Shelter (Warner Bros). Instrueret af David og Albert Maysles og Charlotte Zwerin.

The Rolling Stones: Get Yer Ya-Ya's Out! (Tre cd/dvd deluxe version) (Universal)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu