Læsetid: 2 min.

'Det danske modstands-begreb er for snævert'

Kvindernes oversete rolle i modstands-bevægelsen er reel nok set i forhold til arbejdsopgaver, mener museumsinspektør Jakob Sørensen. Men for historiker og professor Anette Warring handler det om, at man i det danske modstands-begreb typisk har ekskluderet kvinderne
9. december 2009

46.000 er de indtil videre: Danske modstandsfolk, listet i Frihedsmuseets nyligt oprettede database over aktive medlemmer af modstandsbevægelsen. Men kun to procent er kvinder, og det er der en naturlig årsag til, mener museumsinspektør Jakob Sørensen:

»Det, vi populært forbinder med modstandskamp, er likvideringer, sabotage og eksplosioner, og det var som regel mændene, der stod for det. Kvindernes historie er naturligvis væsentlig for det samlede billede, men for flertallet af dem udspillede modstandskampen sig i hjemmet.«

Og forholdet er rimeligt nok, mener han:

»Vi har benyttet os af to forskellige kildegrupper, størstedelen af dem er styrkelisterne, og det er almindeligvis mandearbejde. Desuden har vi brugt litteraturen som kildegruppe, cirka 15.000 titler om Besættelsestiden, og heller ikke her optræder kvinderne ret meget.«

Højest i hierarkiet

Professor og historiker ved Roskilde Universitetscenter Anette Warring har tidligere beskæftiget sig med kvindernes rolle under besættelsen og er kun delvist enig med Jakob Sørensen:

»Det er rigtigt, at kvinderne fylder mindre i vores bevidsthed, fordi de typisk stod for de mere 'bløde' opgaver, men det hænger også sammen med det modstands- begreb, vi opererer med i Danmark,« forklarer hun.

Det bygger nemlig på et betydningshierarki, hvor den militære indsats er placeret højest, mener Anette Warring:

»Fordi vi adskiller det politiske fra det private, tillægges militære operationer, der udspiller sig i det offentlige rum - som for eksempel sabotage og likvideringer - større betydning, og herved ekskluderes kvinderne.«

»I Norge, for eksempel, fylder kvindernes rolle en større del af bevidstheden, fordi den norske modstandskamp involverede civilsamfundet i langt højere grad. Den danske modstandskamp var mere miltær, og det har befordret et for snævert modstandsbegreb,« mener Anette Warring.

Udfyldte vigtige roller

For journalist og forfatter Kathrine Læsøe Engberg, der netop har skrevet bogen Modstandskvinder, handler det også om tidsperspektivet:

»Vi er den sidste generation, der kommer til at møde disse kvinder personligt. Jeg vil gerne belyse deres rolle, inden de går i glemmebogen, så det ikke kun bliver mændenes historie,« understreger hun og fortsætter:

»Vi hører altid om kvinderne, der passede hjemmet, mens manden var ude og kæmpe. Men de kvinder, der aktivt gik ind i modstandskampen, udfyldte typisk roller, som mænd ikke kunne bestride. Derfor er de vigtige.«

Kulturminister Carina Christensen (K) har netop bevilget ekstra 400.000 kr. til Frihedsmuseets personregister, der åbnede i foråret i år og forventes at slutte på omkring 70.000 medlemmer. Det har hun blandt andet gjort, fordi databasen gør »historiens afgørende begivenheder nærværende og personlige for os alle sammen«, som der står på Kulturministeriets webside. Og databasen passer ifølge Jakob Sørensen fint ind i tidens trend, hvor det igen er blevet populært at beskæftige sig med besættelsestiden og herunder altså også kvindernes personlige historie:

»Man starter altid med de store likvideringshistorier, og graver sig derfra ned til de lidt mindre. Minoriteternes historie skrives altid til sidst.«

Frihedsmuseets offentlige personregister er tilgængeligt på http://modstand.natmus.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu