Læsetid: 8 min.

Danskerne springer ud som forfattere

Mens de konventionelle forlag lider under krisen, er markedet for selvudgivelser i hastig vækst. Almindelige danskere får i stigende grad udgivet deres egne bøger på små print on demand-forlag, der med digital teknologi tilpasser oplagene efter behov. Forfatterne er dig og mig, og bøgerne handler om alt lige fra spånkurvens historie til personlige gudsoplevelser. Det er et demokratisk projekt, lyder det fra flere forlæggere
Forfatter. Den 35-årige folkeskolelærer Michael Kamp er en af de forfattere, der har valgt selv at udgive sine bøger. Han mener, at mange af de bøger, der udkommer på de små print om demand-forlag, fortjener at udkomme, fordi de er gode og også har et publikum. Han siger dog: 'Selv kunne jeg aldrig finde på at købe en selvudgivet bog, hvis ikke jeg først havde læst en god anmeldelse af den,' siger han.

Forfatter. Den 35-årige folkeskolelærer Michael Kamp er en af de forfattere, der har valgt selv at udgive sine bøger. Han mener, at mange af de bøger, der udkommer på de små print om demand-forlag, fortjener at udkomme, fordi de er gode og også har et publikum. Han siger dog: 'Selv kunne jeg aldrig finde på at købe en selvudgivet bog, hvis ikke jeg først havde læst en god anmeldelse af den,' siger han.

10. december 2009

I januar 2006 fik Sigrid Fuglø stillet diagnosen Alzheimers. For datteren Amy Fuglø var der ingen tvivl om, hvad dét betød. Skulle hendes mors 90 år gamle erindringer bevares for eftertiden, måtte de skrives ned. Med det samme.

Bevæbnet med en computer gik hun straks i gang med at interviewe sin mor om barndommen i en lille bygd på en lille ø i Atlanterhavets brænding i begyndelsen af det 20. århundrede.

»Mor er den sidste af syv søskende, der er vokset op på Færøerne, og havde jeg ikke skrevet hendes historie, ville den for altid være tabt for eftertiden,« siger Amy Fuglø.

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at manuskriptet skulle udkomme.

»Jeg skrev udelukkende for at glæde min mor, og for at få nogle tanker på plads hos mig selv. Men efterhånden som flere og flere blev interesserede i at læse det, syntes jeg lige så godt, jeg også kunne få det udgivet i bogform.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per-Olof Johanssson

1) Prisen:"Som forfatter betaler man alene for trykkeomkostningerne, der typisk ligger i omegnen af 25 kroner pr. bog." - Tja hvad er typisk? En bog på 40 sider udgivet i 100 ex. vil hos Underskoven koste omkring 60 kroner med omslag og moms.
2) "Spånkurvens historie" må jo være min bog "En tid med spånkurve" http://per-olof.dk/spaanbog.htm. Hvad enten det er nu er med rette eller urette at den anbringes blandt ekstremerne, så er jeg i hvert fald glad for dette vink til Informations læsere om, at den eksisterer! :-)

stefan rasmussen

Det er da bare godt at så mange skriver! Folk udtrykker sig som aldrig før. Det er vist det Bomholt kaldte Kulturelt Demokrati

Thøger Hoffmann

Herligt! Takket være Books On Demand kan jeg endelig få udgivet bogen "Traditionen utro - filosofien bag abstrakt stråtækning."

Tak til Information for omtalen af min bog: ”Min Færøske Barndom”.
Tak til Underskoven som gjorde det muligt for mig at udgive bogen. Tak for godt samarbejde.
Tak til alle som har tilkendegivet at de med interesse har læst bogen, som de beskriver som ”fængslende”.
Skriveprocessen har været en stor oplevelse hvilket jeg håber bogen udstråler.
Jeg forstår ikke hvor Information har det fra, at man kan printe en bog for 25kr.
Se Underskoven.dk priser. 25 eksemplarer á 100 sider koster 5131.kr + fragt. = 205kr. Ikke 25kr som står i artiklen.
Underskoven kan finde korrekturlæser. Prisen for denne lægges til dine udgifter.
Min Færøske Barndom er på 294 sider og udgivet i et oplag på 500, det bliver betydelig mere end 25kr. pr. stk.
Min yngste søn står for omslagets grafik. Og min ældste søn har læst korrektur.
Hvis man selv sælger sine bøger er fortjenesten størst. Jeg har valgt at lade Underskoven stå for salg og distribution.
Her kan du på nettet finde bogen
”Min Færøske Barndom”:
» 978-87-92259-5-54
Amy Fuglø

PS. Jeg kan varmt anbefale andre at skrive deres egen bog.