Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eks-agent: Herta Müller er sindssyg

En tidligere officer i Ceausescus sikkerhedspoliti, som var med til at overvåge Herta Müller, beskylder nobelprismodtageren i litteratur for at være 'psykotisk'. Forfatteren mener dog, at Securitate stadig er aktiv i Rumænien
Kultur
10. december 2009

En tidligere officer i Nicolae Ceausescus berygtede sikkerhedspoliti beskylder forfatteren Herta Müller for at lide af vrangforestillinger. I et interview i avisen Adevarul siger Radu Tinu, som indtil regimets fald var chef for Securitate i byen Timisoara, om dette års modtager af nobelprisen i litteratur:

»Hun har en psykose og ingen kontakt med den ydre virkelighed.«

Revolutionen i Rumænien havde sit udspring i Timisoara, hvor flere tusinde mennesker blev dræbt af Securitate, inden styret blev væltet og Ceausescu henrettet ved en standret i december 1989. Efter styrets fald blev Radu Tinu anholdt, men to år senere blev han løsladt efter tiltalefrafald.

Han indrømmer, at Securitate overvågede den tysksprogede forfatter, men påstår, at tjenesten »behandlede hende med fløjlshandsker« for ikke at skade de diplomatiske relationer med Vesttyskland.

Ifølge Radu Tinu, som i dag arbejder for et rumænsk forsikringsselskab, blev Müller ikke afhørt nær så ofte, som hun selv hævder. Endvidere siger Tinu, at Müller ikke blev fyret fra sit job som lærer, fordi hun nægtede at lade sig hverve som agent for sikkerhedstjenesten, men derimod fordi hun røg i klasseværelset.

Manipulation og hykleri

Herta Müller er i den seneste tid blevet udsat for hård kritik i sit hjemland:

»Da hun fik prisen, talte hun om Ceausescus diktatur, men ikke om litteratur. Som om hun var Nelson Mandela. Nobels fredspris ville have passet bedre til hende,« mener formanden for Rumæniens publicistforening, forfatteren og journalisten Cristian Tudor Popescu.

Som reaktion på kritikken udtalte Herta Müller til Süddeutsche Zeitung:

»Man kan ikke særlig godt lide mig i Rumænien, måske bøgerne, men mig som person kan man ikke lide, fordi jeg stadig siger nogle ting om Rumænien, som man er nødt til at sige. At der ikke er noget demokrati, at korruptionen er allestedsnærværende, at den nye efterretningstjeneste er en forlængelse af den gamle.«

Tidligere på året beskrev Herta Müller i et interview i Information, hvordan udviklingen i Rumænien er gået i stå efter landets optagelse i EU i 2007:

»Indtil Rumænien blev optaget i EU, gjorde landet sig anstrengelser for at overholde de foreskrevne kriterier, men meget af det, der blev påbegyndt dengang, er nu blevet skruet tilbage (...) EU var naiv, når de troede at ved at optage landet, ville man fremskynde demokratiseringsprocessen. Så glemmer man helt den mentalitet, der vokser i et diktatur. Der er en manipulation og et hykleri indbygget i tænkningen her.«

Kvælende afmagt

I essayet Securitate er stadig aktiv, som Information bragte i oktober, beskriver Herta Müller den psykiske terror, hun blev udsat for under Ceausescus regime:

»Efterretningstjenesten kom og gik, som den ville, når vi ikke var hjemme. Ofte blev der bevidst efterladt tegn, cigaretskodder, billeder, der var taget ned af væggen og lagt på sengen, stole, der var flyttet. Det uhyggelige strakte sig over flere uger. På gulvet lå der et ræveskind, og lidt efter lidt blev halen, poterne og til sidst hovedet skåret af og lagt på rævens mave.«

Da Müller i 2004 efter længere tids tovtrækkeri fik aktindsigt i sin sagsmappe i Securitates arkiver, kunne hun konstatere, at der var blevet luget grundigt ud i akterne. Men det fremgik, at hun og hendes mand, forfatteren Richard Wagner, havde været under »permanent kontrol«, og at sikkerhedstjenesten havde tjekket samtlige beboere i parrets boligblok for at rekruttere meddelere. I 1987 forlod de Rumænien og slog sig ned i Vestberlin. Men så forsøgte Securitate at kompromittere Müller og Wagner som rumænske spioner:

»At jeg nu blev anset for spion, fordi jeg havde nægtet at blive spion, var værre end hvervning og dødstrussel (...) Selv en dødstrussel vænner man sig til. Det hører til dette ene liv, man har. Man trodser angsten langt ind i sjælen. Men bagtalelsen berøver en sjælen. Man er bare monstrøst omringet. Denne afmagt er nær ved at kvæle en.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her