Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Der er forskel på, hvad der er rigtigt, og hvad der er sandt'

Konflikten mellem politi og PET spiller en stor rolle i TV 2's dramaserie 'Blekingegade'. Det er noget, manuskriptforfatteren Lars Kjeldgaard har fundet på. Han ser ikke noget problem i, at hans fortælling er farvet af den aktuelle debat om opklaringsarbejdet i forbindelse med sagen
Vidste PET tilstrækkeligt til, at man kunne man have afsløret Blekingegadebanden inden drabet på en ung politimand i Købmagergade i 1988? Det er et af temaerne i TV 2's serie 'Blekingegade'.

Vidste PET tilstrækkeligt til, at man kunne man have afsløret Blekingegadebanden inden drabet på en ung politimand i Købmagergade i 1988? Det er et af temaerne i TV 2's serie 'Blekingegade'.

JOHN E. JACOBSEN

Kultur
22. december 2009

PET's håndtering af Blekingegadesagen har været genstand for massiv debat de senere år. Foranlediget af både Peter Øvig Knudsen og tidligere efterforskningsleder Jørn Moos' bøger om emnet. Hvor meget vidste PET hvornår om Blekingegadebanden? Kunne man have afsløret banden inden det tragiske drab på en ung politimand i Købmagergade i 1988? PET's daværende operative chef, Per Larsen, har flere gange afvist, at PET havde nok til at fælde Blekingegadebanden, og det var da også PET-Kommisionens konklusion, at PET ikke kunne klandres for noget, men Peter Øvig Knudsen, flere andre journalister og Jørn Moos er ikke overbevist.

Konflikten mellem PET og politiet er først opstået efter sagens afslutning. Alligevel spiller den en central rolle i Jacob Thuesen og Lars Kjeldgaards dramaserie Blekingegade, der lige nu vises på TV 2. En fiktiv historie baseret på virkelige hændelser og personer.

Ikke Per Larsen

I søndagens afsnit optrappedes konflikten mellem PET-manden Hans Nielsen og den fiktive Jørn Moos. Hans Nielsen er fuldstændig opdigtet.

»Det måtte ikke være Per Larsen. Det var beskeden fra TV 2, og som manuskriptforfatter må man jo arbejde inden for de rammer, man får udstukket. Men konflikten mellem Jørn Moos og Hans Nielsen er fuldstændig opdigtet. Så vidt jeg forstod på Jørn Moos, havde han og Per Larsen hvis ikke et venskab så et godt og kollegialt forhold,« siger Lars Kjeldgaard.

Han havde i forbindelse med researchen til tv-serien mange og lange samtaler med Jørn Moos. Men talte ikke med PET.

»Jeg kan godt forstå, hvis man synes, det ligner et partsindlæg, men det handler mere om den kølige kalkule, at der skal være en personlig konflikt, der udfordrer helten. Det er et led i en dramatisk konstruktion. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der har været en hemmelig kommunikation, eller at Jørn Moos har sagt noget mellem linjerne, men nu har jeg lavet sådan noget i mange år, så jeg mener ikke, at jeg har ladet mig påvirke. Og sådan er Jørn Moos i øvrigt slet ikke.«

Tv's magt

Lars Kjeldgaard kalder den balance, der ligger mellem den fiktive fortælling og de virkelige hændelser, for den poetiske sandhed.

»Der er forskel på, hvad der er rigtigt, og hvad der er sandt. Det, vi prøver at fremstille, er den poetiske sandhed. Vi prøver at sige det, alle ved. Så kan de så komme med alle de beviser og benægtelser, de vil, men de fleste er af den opfattelse, at PET vidste mere, end de gav udtryk for.«

Lars Kjeldgaard er ikke bekymret for, om seerne kan skelne fiktion og virkelighed

»Jeg synes, at tv's magt er voldsomt overvurderet. Publikum kan sagtens lave den sondring. Jeg tror på, at de er tilpas dannede og kritiske til at se denne serie med den forståelse, at det meste er fiktion. Den er jo ikke lavet til, at man for eksempel kan vise den i en 7. klasse, der har om Blekingegadebanden i historie.«

Han har heller ikke meget forståelse for de virkelige personer, der har kontaktet TV 2 med klager over anvendelse af deres navn og personlige historie.

»De er selv trådt ind på den offentlige scene. De er blevet ikoner, og så må man forvente at blive en del af en fortælling. Det er en fantastisk og sensationel historie, og selvfølgelig vil den blive fortalt og fortolket i alle mulige retninger. Det er selvfølgelig dristigt at digte videre på en virkelig historie, men man skal ikke forestille sig, at den sande historie nogensinde bliver fortalt. En dokumentar er også en fortolkning af den virkelige historie.«

Lars Kjeldgaards udgangspunkt var at undersøge de menneskelige faktorer.

»Den politiske vinkel eller den historiske eller den politimæssige var ikke det, der fascinerede mig. Det var det, der sker med mennesker, der dedikerer sig fuldstændig til en sag. Både set fra Blekingegadebandens perspektiv og fra Jørn Moos'. Men jeg var da selvfølgelig forberedt på, at det ville skabe debat, at vi bruger de virkelige personer. Men nu var det jo altså virkelige personer, det skete for. Det er da fantastisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er altså synd, at virkeligheden omkring personer og hændelser bliver udsat for "massage" for at få et mere "salgbart" resultat - vi ser det i bl a filmen om Blekingegadebanden og i filmer om Flammen og Citronen.

Dem der benægter Holocaust kan jo også sige , at de blot fremfører en poetisk sandhed ?

Vi bør have en lovgivning, der beskytter nulevende og afdøde personer mod bevidst "historie-forfalskning" af kommercielle grunde.