Læsetid: 5 min.

Henning Larsen gav grønt lys for 'brødristeren'

Arkitekten bag Operaen erklærede sig tilfreds med den facade, som han nu anklager Mærsk for at have ødelagt. Rådet kunne have grebet ind over for facaden, men undlod efter Henning Larsens udmelding
Flere kilder oplyser, at Henning Larsen i løbet af byggeriet af Operaen erklærede sig indforstået med facaden   med stållamellerne.

Flere kilder oplyser, at Henning Larsen i løbet af byggeriet af Operaen erklærede sig indforstået med facaden med stållamellerne.

Torben Huss

2. december 2009

Henning Larsen har et forklaringsproblem.

I sidste uge udgav arkitekten bogen De skal sige tak! om byggeriet af Operaen, som han havde tegnet, og som Mærsk Mc-Kinney Møller betalte. Her harcelerer han over, at bygherren ødelagde facaden imod Amalienborg, som ifølge Larsens planer skulle have været udformet i rent glas. Mærsk Mc-Kinney Møller sørgede nemlig for, at facaden blev forsynet med de stållameller, der har fået kritikere til at sammenligne fronten af Operaen med en brødrister.

Men flere kilder oplyser, at Henning Larsen i løbet af byggeriet erklærede sig indforstået med selv samme facade, som han i bogen kalder »mit største nederlag«. Og den accept kan meget vel være årsagen til, at ingen forhindrede, at facaden blev, som den blev.

»Nu er jeg tilfreds,« sagde Henning Larsen ifølge nu afdøde professor ved Kunst- akademiets Arkitektskole og medlem af Akademiraadet Boje Lundgaard, da Akademiraadet den 19. november 2002 besigtigede den model, Mærsk Mc-Kinney Møller havde fået udfærdiget med brede stållameller.

Det fremgår af bogen Spillet om Operaen fra 2004, skrevet af tidligere chefredaktør for Dagbladet Børsen Jan Cortzen, der interviewede Boje Lundgaard kort før hans død.

Tage Lyneborg, der ligeledes er professor ved Kunst- akademiets Arkitektskole og tidligere medlem af Akademiraadet, var også til stede ved besigtigelsen.

»Det ligger syv år tilbage, så jeg kan selvfølgelig ikke huske forløbet i detaljer. Men det er helt klart mit indtryk, at Henning Larsen erklærede sig tilfreds med modellen,« siger han.

Af Akademiraadets treårsberetning fra perioden 2001-2004 fremgår det lige- ledes, at »Henning Larsen ved besigtigelsen gav udtryk for sin tilfredshed«.

Selv var Akademiraadet til gengæld ikke tilfreds med den stålstribede facade, fremgår det også.

Det var Akademiraadet, som er statens rådgiver i spørgsmål inden for arkitektur og kunst, som tilbage i september 2000 sagde god for de foreløbige planer for Operaen. Det skete på baggrund af udkast fra Henning Larsens tegnestue, og ifølge disse udkast skulle facaden være rektangulær og kun af glas.

»Rådet finder, at projektet i sin nuværende form helt overvejende har sine kvaliteter mod havnen,« bemærkede man dengang.

Løb ud i ingenting

Men i løbet af de næste par år offentliggjorde Mærsk Mc-Kinney Møller ad flere omgange tegninger af netop den havnevendte facade, som med de brede stållameller og en krum form afveg markant fra det forslag, som Akademiraadet accepterede i 2000.

Akademiraadet var således gået ind i sagen for at gøre indsigelse imod den buede facade med stållamellerne, som rådet kalder »et bidrag til kulturarven, som ingen kan være tjent med bliver realiseret«.

»Hvis ikke der sker radikale ændringer af særligt havnefacadens udformning, må Raadet trækker sin støtte til projektet tilbage,« som der står i en skrivelse dateret 18. oktober 2002 til daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, daværende byggeborgmester Søren Pind, A.P. Møller-fonden, Henning Larsen samt pressen.

Men netop Henning Larsens accept af den kraftigt forandrede facade synes at have fået Akademiraadet til at lade sagen ligge.

»Så løb det hele ud i ingenting. For hvad kunne vi gøre? Her sad arkitekten og erklærede sin tilfredshed med den buede stålgitter-foyer. Vi var målløse,« forklarer Boje Lundgaard i bogen Spillet om Operaen.

Den opfattelse deler Tage Lyneborg.

»Vi kunne have sat hælene i. Vi havde en stærk position som statens rådgiver. Men når arkitekten selv var tilfreds, blev det svært. Udgangspunktet var nu engang, at vi nærede stor tillid til Henning Larsen,« siger han.

Af Akademiraadets beretning fremgår det dog ikke direkte, at Henning Larsens tilsagn fik rådet til at holde inde med kritikken.

Umiddelbart efter forevisningen af modellen sendte rådet en skrivelse til Søren Pind, hvor de fastholdt kritikken. Men Søren Pind svarede, at skrivelsen var taget til efterretning af kommunens bygge- og teknikudvalg. Og dernæst foretog Akademiraadet sig ikke mere i forhold til facaden.

Under enormt pres

Også arkitekt Karen Zahle var til stede for Akademi- raadet, da modellen af facaden blev fremvist.

»Da vi i sin tid anbefalede, at staten modtog gaven, var vi blevet præsenteret for tegninger, der viste hele foyeren afgrænset af en kantet, helt åben glasvæg imod havnen. Den gav et spændende modspil til tilskuerrummets kuglerunde form. Det var ganske vist en skitse, men vi følte os selvfølgelig snydt, da facaden pludselig var blevet markant forandret,« siger hun og tilføjer:

»Jeg kan tydeligt huske, at Henning Larsen var der, da vi fik forevist modellen. Jeg kan ikke huske selve mødet helt præcist. Men jeg mener nok, det er rigtigt, at Henning Larsen gav udtryk for, at facaden var i orden for ham. Og vi ville selvfølgelig ikke lave ballade, hvis manden selv var tilfreds. Vi vidste jo godt, at han havde det svært nok i forvejen.«

Karen Zahle understreger, at Henning Larsen »sikkert var under et enormt pres« fra Mærsk Mc-Kinney Møller. Og det mener også det sidste af de fire medlemmer af Akademiraadets arkitektursektion, arkitekt Jeppe Aagaard Andersen: »Jeg er overbevist om, at han er blevet presset hårdt af Mærsk. Derfor kunne han ikke bare sige, hvad han mente,« siger Jeppe Aagaard Andersen, der ikke selv var til stede under forevisningen for Akademiraadet og derfor ikke kan udtale sig om, hvorvidt Henning Larsen erklærede sig tilfreds med facaden med stållamellerne.

'Mærkeligt forløb'

Den udlægning understøttes af, at Henning Larsen ifølge Boje Lundgaard tidligere var positiv over for Akademi- raadets indsigelser imod Mærsk Mc-Kinney Møllers facade - hvorfor Boje Lundgaard konkluderer, at han »har kørt et meget mærkeligt løb i denne sag«.

Selv skriver Henning Larsens i sin bog, at han den 21. oktober 2002, altså godt en måned før sin pludselige accept af facaden, forsøgte at afbryde samarbejdet med Mærsk på grund af uoverensstemmelser om netop facaden. Men det kunne ikke lade sig gøre, fordi han var bundet af kontrakten og frygtede at ruinere sin tegnestue, hvis han misligholdt sine forpligtelser.

Han forklarer også, at han først nu udtaler sig kritisk om byggeret og i særdeleshed facaden, fordi han har været bundet af en klausul i kontrakten, der forbød ham at kommentere projektet. Men han forklarer ikke, hvorfor han ligefrem valgte at udtale sig positivt om facaden og derved fik Akademiraadet til at indstille kritikken.

Henning Larsen ønsker generelt ikke at udtale sig om sin bog, meddeler hans redaktør, og han har trods gentagne henvendelser heller ikke svaret på Informations henvendelser om denne specifikke sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen den er sgu da ikke grimmere end så mange af de industrielle bygninger der har været så mange af i det område, eller jo det er det sgu næsten, men hvorfor bruge tid og spalteplads på alt det overklassefis? Det meste moderne arkitektur er grimt, den her og det kongelige bibliotek kan holde hinanden ved godt selskab. Noget almindelige mennesker uden forstand på arkitektur bare må lære og leve med, men det er sgu nær nok til at blive DFér af og give indvandrerne skylden for det.

Som en person der henslæber det meste af sin tilværelse i det mørke Jylland er det først ved at læse ovenstående artikel at jeg bliver bekendt med at folkeviddet har givet skiberederens mindesmærke for sig selv tilnavnet ”brødristeren”.

Jeg tror jeg kluklo i et kvarter…

ah, uden ståltremmerne ville glasdelen være en livgivende kontrast til den lukkede klods.

Brødristeren/æggedeleren ligner mest af alt et amerikansk topsecurity hitech fængsel som det ser ud idag.

Søren Kristensen

I mange tilfælde er det sørgeligt når lægfolk afviser visionære arkitekter, for derved går de glip af store kunstneriske oplevelser, som de ikke vidste de over tid ville komme til at holde af. Men i det aktuelle tilfælde er vi, der har en lille svaghed for amerikanerbiler og som har lidt forstand på arkitektur, ikke så misfornøjede at det gør noget. Fidusen er jo at når Operaen engang skal have en hovedreparation, så kan man jo forsøge at etablere den intensionerede facade og så får København atter en "ny" opera og Henning Larsen bliver kanoniseret på samme måde som Utzon, dvs. som et miskendt geni. Så bliver det altså ikke meget bedre, for en dansk arkitekt.

Rachel Henderson

Lamellerne er såmænd fine nok.

Men taget er for spidst efter min smag. Det burde have været med afrundede hjørner, for at stemme med rundingen nedenunder, og for at give et mere organisk præg. Så frem med den store fil!

Næste gang der skal bygges noget i København ville det fryde mig at se gerne noget mindre firkantet og mere organisk i stil med Gaudi og Bjørn Nørgård.

Svend Erik Sokkelund

Problemet er beliggenheden. Prøv at stå foran Marmorkirken og kik ud over Amalienborg Slotsplads. På den anden side af havneløbet ligger denne her fabriksagtige, grimme brødrister og lukker udsynet helt af.
Men hr. Møller er kommet i fint selskab, som han nu kan gnubbe skuldre med de kongelige, med både Amaliehaven og Operaen i Amalienborgs akse.

Kristoffer Olsen

'at folkeviddet har givet skiberederens mindesmærke for sig selv tilnavnet ”brødristeren”'

Personligt synes jeg, at "havnegrillen" er et sjovere og mere rammende tilnavn..

Når man oplever, så sker der noget i en der frembringer bare et eller andet, men....

Der står en bygning, og den er stor.....er alt....

"havnegrillen" er grim udvendig, giver et koldt indtryk indenfor og er mørk og dyster i salen.

Det eneste pæne er reklamen for Christiania - de tre fantastiske lysekroner på den røde baggrund, som man ser det om aftenen, men det var nok ikke tilsigtet.

(Dertil er maden i restauranten kedelig og dyr. - Operaen Carmen var i den udgave jeg hørte den, heller ikke noget at skrive hjem om.)

Lennart Kampmann

Bygherrens ego, Arkitektens ego, begge er i vejen.

Henning Larsen har måtte bøje sig for mæcenens kapital, og forsøger nu at slippe fri af det plettede ry.

"Jeg mente det ikke......" Måske skulle han bare have ladet sin tegnestue gå fallit, så kunne han have haft sin integritet i behold, og en anden ville have lagt navn til Mærsk' grill.

Men egoet kom i vejen.

Med venlig hilsen
Lennart

Hvad er problemet med Operaens udseende ?
Verdenshavene stiger med 3 meter de næste 20 år - så Operaen ( at dømme efter vandlinien på artiklens foto ) bliver derved forvandlet til det dyreste akvarie nogensinde for områdets fisk i fremtiden.
Og fisk som jo er fleksible - de slimede og kolde bæster - er da komplet ligeglade med at deres nye legeplads engang var tænkt til at være mødeplads for Danmarks forenede overklasse !

Carsten Sørensen

Det var meningen at man fra modsatte bred skulle kunne se hvad der foregik i Operaen's foyer. Der er noget tillokkende ved at kunne se ind på de festklædte mennesker i foyen, og se hvis man kunne se den kæmpe store ahornskal og de smukke lys kupler.. Men MAN kan ikke se ind igennem vinduerne på Mærsk's hovedsæde.. Der er der spejlglas i ruderne så man ikke kan se ind.. Så det skal man heller ikke.. Mærsk er indelukket som Mærsk's facader, men Arkitekt Mak bliver han aldrig.

...........Ja nu hader jeg heldigvis opera,
men hvordan er akustikken inde i brødristeren?
( Er der nogen formildende omstændigheder,,? )