Læsetid: 4 min.

Sprogstrid står kun ved foden af bjerget

Niels Davidsen-Nielsen takkede i august af som formand for Dansk Sprognævn, hvor han har kæmpet for dansk sprogs status over for engelsk på universiteterne. Nu giver han den sidste bold op i diskussionen med en debatbog
Professor Niels Davidsen-Nielsens kamp om dansks plads over for engelsk handler ikke om engelsk i dansk, men engelsk i stedet for dansk, som han selv udtrykker det.

Professor Niels Davidsen-Nielsens kamp om dansks plads over for engelsk handler ikke om engelsk i dansk, men engelsk i stedet for dansk, som han selv udtrykker det.

12. december 2009

Use it or lose it. Sådan lyder Niels Davidsen-Nielsens enkle og drilske opråb til universitetsfolk og politikere om at bevare dansk sprogs status.

»Sproget er ikke bestemt af skæbnen eller af naturkræfter og heller ikke af økonomien. Det kan selvfølgelig være svært at kæmpe mod den retning, den internationale økonomi udpeger, men det er op til os selv. Det er ikke let, men der er ting, man kan gøre. Det drejer sig om grundholdningen til sprog: Vil vi styre sproget? Jeg mener, der er en vej uden om, at engelsk overtager uddannelsesinstitutionerne, men den er besværlig,« fortæller Niels Davidsen-Nielsen om baggrunden for aktivt at ville sikre dansk som undervisningssprog på universiteterne.

Den tidligere professor i engelsk på CBS, Handelshøjskolen, er i denne sammenhæng blevet omtalt som anglofob, men ifølge Davidsen-Nielsen handler hans kamp ikke om at være imod engelsk i det danske samfund, men at sikre dansk som et fuldt udviklet kultursprog. En sag, han har kæmpet for som medlem af Dansk Sprognævn siden 1991 og ikke mindst som formand siden 2001. I august i år gik han af som formand, og i denne uge udgav han så bogen Moders stemme, fars hammer som et sidste udspil i diskussionen. Niels Davidsen-Nielsen håber, at debatten dermed vil fortsætte efter hans fratrædelse fra formandsposten.

Sprogæderi

Niels Davidsen-Nielsens kamp om dansks plads over for engelsk handler ikke om engelsk i dansk, men engelsk i stedet for dansk, som han selv udtrykker det.

»I 90'erne var holdningen til engelsk i det danske samfund og i dansk sprog meget afslappet i Sprognævnet. Man førte en deskriptiv sprogpolitik, hvor man observerede sproget, men ellers lod det gå, som det nu gik. Jeg var også selv i lang tid ubekymret. Når man sammenlignede engelsk og dansk, var engelsk fortsat i langt højere grad præget af nordiske indlån end omvendt,« fortæller Davidsen-Nielsen.

Denne ubekymrethed vendte sig, da han læste en artikel om 'sprogæderi' af fire sprogforskere fra Roskilde Universitet, som netop beskrev en fare for at dansk ville miste sin totalfunktion.

»Pludseligt forstod jeg, hvor alvorligt dette egentlig var, og at jeg måtte arbejde for, at dansk fortsat skulle være et fuldt fungerende kultursprog.«

Som formand for Dansk Sprognævn var Niels Davidsen-Nielsen med til at undersøge, hvor udbredt dette domænetab til engelsk var.

En sammenligning af danske forhold med tilstandene i de andre nordiske lande blev gennemført, og resultatet viste, at Danmark var det sprogligt mest engelskvenlige land i Norden. Et resultat, som Davidsen-Nielsen ikke var stolt af.

»Prisen er for høj, hvis engelsk bliver det mest brugte sprog i undervisningen på universitetet. Det faglige niveau vil falde, da hverken forskere eller studerende vil være i stand til at udtrykke sig tilfredsstillende. Det er en myte, at i Danmark kan alle tale engelsk. De fleste, der har prøvet at undervise på engelsk ved, hvor begrænsende det er kun at sige det, man kan sige, i stedet for det, man vil sige. Timerne vil ganske enkelt blive kedeligere og mere stive.«

Sproglig elite

Konsekvenserne af at lade engelsk dominere på de højere læreanstalter drejer sig ikke kun om det faglige i undervisningen, men også om muligheden for at formidle forskningsresultater bredt uden for universitetet.

»Hvis forskerne kun kan formidle på engelsk, bliver det svært for dem at nå den brede danske befolkning med deres resultater.

XDet kan skabe et endnu større skel mellem forskere og den almindelige dansker. Jeg så nødigt en engelsktalende elite i Danmark og en dansktalende underklasse, som kun kan engelsk til husbehov.«

Især i overgangen fra dansk til engelsk på universiteterne forudser Niels Davidsen-Nielsen, at der kunne komme et skel i befolkningen.

I 2004 kom en sprogpolitisk redegørelse, som fastslog, at dansk skulle være hovedsproget på universiteterne. Ifølge Niels Davidsen-Nielsen var det dog ikke nok at lade universiteterne selv regulere balancen mellem dansk og engelsk, da engelsk kun blev mere udbredt som undervisningssprog. Der måtte derfor en bindende aftale til.

»Jeg er helt indstillet på, at universiteterne skal kunne konkurrere internationalt og derfor må udbyde en vis del af undervisningen på engelsk. Men jeg mener, man burde kunne gøre begge dele. Jeg argumenterer for, at vi i Danmark får fleksibel parallelsproglighed. Det vil sige, vi selvfølgelig skal tage engelsk til os, men vi skal ikke afskaffe vores eget sprog, men have to sprog. Dog ikke sådan, at der skal udbydes et dansk kursus for hvert engelsk, hvilket ligger i fleksibiliteten i forslaget, men finde en ægte balance, så det ene sprog ikke kun bliver symbolsk markeret.«

»I denne debat er det underliggende spørgsmål, om det er vigtigt at have et sprog, som man kan bruge til det hele. Der er jo folk, som nærmest synes, dansk er en klods om benet, som de gerne ville afgive for at kunne være med internationalt,« siger Niels Davidsen-Nielsen og uddyber:

»Sproget ligger tæt på hvem, man er som menneske. Derfor kan det være svært at argumentere videnskabeligt for, hvorfor det er så vigtigt, at dansk fortsat kan fungere som et fuldt udviklet kultursprog, men jeg ser en stor værdi deri,« fortæller Niels Davidsen-Nielsen.

Niels Davidsen-Nielsen påpeger desuden, at man ikke må undervurdere manøvrens størrelse, når man taler om at indføre engelsk i undervisningen.

»Jeg tror, vi taler om et generationsprojekt, hvor man kun er på vej op ad den første stigning af et meget større bjerg.«

Niels Davidsen-Nielsens bog 'Moders stemme, fars hammer - en debatbog om dansk sprogpolitik' udkom den 7. december på Dansklærerforeningens forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Dansk er et for lille sprogområde til på sigt at bevare sin status i uddannelsessystemet. Globalisering peger i retning af at droppe dansk og lære nogle større sprog.

Der er dermed tale om en tilbagevenden til verden som den engang så ud, hvor uddannede mennesker kunne tale latin, græsk tysk og fransk.

At det en dag er engelsk der bliver vores lingua franca ligger allerede i kortene. Måske også kinesisk en dag, men dog efter engelsk.

Med venlig hilsen
Lennart