Læsetid: 4 min.

Den tøjlesløse ærgerrighed

Kan der blandt ambitiøse Venstre-folk spores en tilbøjelighed til at bruge offentlige midler til private formål? Det spørgsmål sidder man tilbage med efter veldokumenteret skildring af Venstre-borgmester Peter Brixtoftes hærgen i Farum Kommune
Peter Brixtofte har ganske meget til fælles med sin forgænger som Venstre-storsvindler, justitsminister P.A. Alberti. Begge dækkede sig bag deres tillidshverv - og et panser af brutalitet, charme og tomsnak. I 1910 fik Alberti otte års fængsel. Brixtofte har kun fået to år. De var eminente til at udnytte og aflæse såkaldte pæne borgerlige mekanismer i samfundet - med 100 års mellemrum.

Peter Brixtofte har ganske meget til fælles med sin forgænger som Venstre-storsvindler, justitsminister P.A. Alberti. Begge dækkede sig bag deres tillidshverv - og et panser af brutalitet, charme og tomsnak. I 1910 fik Alberti otte års fængsel. Brixtofte har kun fået to år. De var eminente til at udnytte og aflæse såkaldte pæne borgerlige mekanismer i samfundet - med 100 års mellemrum.

Mogens Flindt

Kultur
9. december 2009

Om formiddagen den 8. september 1908 indfandt en hvalroslignende mand sig ved politiskranken på Københavns Domhus. Manden blev modtaget med buk og honnør, for det var kun halvanden måned siden, at han var gået af som justitsminister, og regeringen havde netop udnævnt ham til »kgl. gehejmekonferensråd«.

Den fornemme mand viftede al hyldest af og erklærede til vagthavende overbetjent Jacobsen:

»Dette er en anmeldelse. Ja, det er mig selv.« Bedrageren hed Peter Adler Alberti. Hans bedrageri havde stået på i årevis og løb op i 18 millioner kr. Det svarer til en lille milliard af nutidens kr.

Ved siden af sit hverv som Venstre-justitsminister havde Alberti været forretningsfører for Danske Landmænds Smøreksportforening og formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. For at købe sig selv og sit parti yndest hos bønderne betalte Alberti dem en højere pris for smørret, end det indbragte på det britiske marked. Forskellen dækkede han ved at tære på sparekassens formue.

Bankerot og berygtet

Senere undersøgelser viste, at Alberti allerede som ung var bankerot og berygtet i forretningskredse. Han havde imidlertid formået at dække sig bag sine tillidshverv - og et panser af brutalitet, charme og tomsnak. Sit image som samfundsstøtte havde han polstret ved at føre valgkamp under slagordet »Slå bom for socialismen!«.

Ved sin evne til at holde det borgerlige samfund hen, så det ikke reagerer på ildevarslende adfærd, ligner Alberti en partifælle, som små 100 år senere formøblede et nogenlunde tilsvarende beløb, nemlig Farums borgmester 1985-2002, Peter Brixtofte.

Om Peter Brixtoftes hærgen kan man læse i Morten Pihls veldokumenterede skildring Højt at flyve - Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange.

Morten Pihl var den ene af de to B.T.-journalister, der i 2002 afslørede Brixtoftes fup og forbrug og dermed startede den proces, der er endt med at koste Brixtofte to gange to års ubetinget fængsel.

Lighederne mellem Alberti og Brixtofte er ganske mange. Også Brixtofte dækkede sig bag socialistforskrækkelse. Han kaldte modstanderne af sine Farum-foretagender for »stalinister og Pol Pol-nostalgikere«. Pol Pot huskes som en kommunistisk cambodjansk folkemorder.

Som svindler jonglerede Alberti i trekanten: Statskassen, smøreksportforeningen og bondesparekassen. Brixtoftes trekant var kommunekassen, Farum Boldklub og sponsorforeningerne.

Aflæste mekanismerne

Alberti gav sig selv en startlikviditet ved ejendomsspekulationer under byggeboomet i 1880'ernes København. Brixtofte skaffede sig startkapital ved at sælge Farum Kommunes institutioner og leje dem af det købende finansforetagende.

På rådhuset fyrede og forflyttede Brixtofte blandt udvalgsformænd og forvaltningschefer og fik skabt sig et pavehof af eftersnakkere, øjentjenere og mundskænke - en opdateret version af det frygtens og benovelsens imperium, som Alberti havde rejst.

Ironisk gælder det om både Alberti og Brixtofte, at nok gik en betragtelig del af de tilsvindlede midler til frås og vellevned, men forbrydelsernes hovedformål var at skaffe midler til vælgerpleje. Alberti købte bønder ved overpris på smørret. Brixtofte hvervede vælgere ved at oppumpe luftkastellet »Farum som europæisk eliteidrætsby«. Brixtofte brugte kommunekassen til at drive eliteidrætten. Han gemte lønudgifterne til idrættens ansatte på den kommunale lønningsliste; han lod kommunen dække idrættens drift- og festudgifter - indbefattet overdådige udlandsbesøg, hvor han beværtede sportens sponsorer.

Brixtofte gjorde det forståeligt for kommunens forretningsforbindelser, at et sportssponsorat gavnede kontraktudsigten. Han blev dømt for at have overbetalt byggefirmaet Skanska ni millioner kr., som Skanska videregav som sponsorstøtte.

Alberti og Brixtofte blev begge ramt af at køre risikoen halsbrækkende opad. Alberti købte stort op af sydafrikanske guldmineaktier, som blev værdiløse på grund af Boer-krigen 1899-1902. Brixtofte satsede på storstilet salg og udstykning af kommunal jord, men røg endnu dybere i likviditetsfælden. Alberti endte med at melde sig selv, fordi kassen var uhjælpeligt tømt. Den udvej skånede de to kvikke B.T.-journalister Brixtofte for.

Lykkens guldsmede

Og hvad kan man så lære af de to svindleres løbebane?

Måske dette, at hvis man har som sin trosbekendelse, at enhver er sin egen lykkes smed, fristes man lettere til at gøre sig til guldsmed, når man får adgang til skatkammeret.

Hvis man inderst inde er vildt og liberalt imod offentlig regulering, kan man lettere overbevise sig om, at den ikke gælder for én selv. Og hvis man - som både Alberti og Brixtofte - er overmåde velbegavet, gennemskuer man lettere det 'pæne' borgerlige samfunds mekanismer og lærer sig at bruge disse mekanismer til at bedøve systemet.

Det skortede ikke på advarsler - hverken om Alberti eller om Brixtofte.

Klager over Brixtoftes misregimente indløb stadig hyppigere til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, hvor Lars Løkke Rasmussen fra 1997 sad som amtsborgmester. Lars Løkke Rasmussen kan ikke have været uvidende om, at Brixtofte også gjorde sit bedste for at sabotere Tilsynsrådets tilsyn med Farum, og at Farum blev drevet diktatorisk - eller muligvis værre end det.

Men Løkke valgte - som den øvrige Venstre-top - at holde hånden over Peter Brixtofte. Det er sidenhen afsløret om Lars Løkke, at han også gerne lader det offentlige betale for sine private udskejelser. Og han også gerne bruger offentlige midler til fremme af private interesser. Det har Rigsrevisionen slået fast: Løkke har overbetalt de private hospitaler med et beløb, som ikke ligger langt fra, hvad Alberti og Brixtofte hver for sig lænsede de offentlige kasser for.

Som Alberti udtrykte det: »I Danmark kan man alt - bare man gør det.«

Morten Pihl: Højt at flyve - Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange. 336 s. Ill. 300 kr. Jyllands-Postens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørn Attermann

Alberti (smørsvindler), Brixtofte (sportssvindler), Fogh (skattesvindler, storløgner og krigsmager), Løkke (sundhedssvindler).
Et forbryderalbum af svindlere og humbugmagere fra regeringspartiet Venstre.
Lad os få en ny regering. STEM RØDT NÆSTE GANG!

Og husk lige Lene Espersen som snød med boligtilskud ved at opretholde en fiktiv adresse, mens hun boede i København. Eller hendes forgænger som partiformand, der modtag gratis ydelser som privatperson og derefter lod ministeriet købe ind hos den, der levere ydelserne.
Det må være det, man forstår ved borgerlig anstændighed.

Der er da en klar blå tråd i det hele.

Inger Sundsvald

Listen er alenlang. Thor Pedersen og hans ”5 gårde”.

De er alle praktisk taget listet inden på FORBRYDERALBUM.DK.

Nepotisme
Svindlere.
Seksuelle overgreb.
Socialt bedrageri.....o.s.v...o.s.v

Der er næsten ingen kriminelle forhold der ikke er berørt af regeringen. Dem har den danske befolkning valgt, så den danske befolkning må mestendels bestå af forbrydere.

De er alle praktisk taget listet inde på FORBRYDERALBUM.DK.

Nepotisme
Svindlere.
Seksuelle overgreb.
Socialt bedrageri…..o.s.v…o.s.v

Der er næsten ingen kriminelle forhold der ikke er berørt af regeringen. Dem har den danske befolkning valgt, så den danske befolkning må mestendels bestå af forbrydere

..."Der er da en klar blå tråd i det hele"....

Jeg forestiller mig nu mere en klar hvid "tråd" liggende på sofabordet lige til at snuse op i næsen med rullet 1000-kroneseddel.

Der er ingen tvivl om at narkomaner, alkoholikere, er mere repræsenteret i de lag, men de mangler ikke penge, varen er bedre, og kontakten med myndighederne bliver holdt for døren.

First class narkomaner/alkoholikere.

Og hvor mange gram af det "hvide" kan man ikke bytte - bytte bytte købmand sig til - for en dyr flaske rødvin til 10-tusinde kr ?
Om nu pulver-dealeren også har en dyr smag ?.

I Venstre vælger vi selv vores (løbe) bane,
naturligvis betalt af offentlige midler.
Rent ta´-selv-bord...............................!

Per Holm Knudsen

Det var vist en pegefinger lige i øjet - tak for den boganmeldelse, Rehling...

Søren Kristensen

Kunne have været en udmærket artikel, men min kæde hopper af ved den konkluderende sammenligning af Løkke med Alberti, hvorefter Løkkes hospitalspenge, ikke som i Albertis tilfælde, havnede i forbryderens personlige lommer. En lille men ikke uvæsentlig forskel. Løkke er måske uheldig som politiker, men han er ikke nogen stor forbryder. Klavs Riskær (version 1.0), derimod, synes jeg passer bedre ind i det billedet, selvom hans sager også efterhånden er en gammel historie.

Jørn Attermann

Til Søren Kristensen:
Det er ikke, om pengene havner i ens private lomme, der er interessant, men om man misbruger andres midler til sine private forehavender.
Albertis private forehavende var at skaffe sine vælgere højere smørpriser, Brixtofte skaffede dem gratis sportsrejser, Fogh skaffede dem (storkapitalen) en krig, og Løkke skaffede dem (privathospitalerne) en kæmpeprofit. Alt sammen betalt af vore fælles, hårdt tjente skattepenge!
A propos: Blekingegadebanden skaffede penge til terrorgrupper - ikke sig selv. Alligevel er den jo dybt kriminel!

Det er lykkedes Peter Brixtofte at fremstå som om han aldrig fik mere ud af sin svindel, end han slingrende kunne bære væk indvortes.
Men Brixtofte var formand og stor-aktionær i Farum Boldklub, hvor han ejede aktier for 560.000 kroner. Han var derfor inhabil, og sammenblandede byens og sin egen personlige økonomiske interesse i al støtte til klubben.

Knud Helmer Andersen

Det som Løkke fik ud af overbetalingerne til aktionærere i privathospitalerne ( fortrinsvis læger)
var. At stort set alle læger i DK er så "loyale", at de slet ikke har nogen mening om, eller udtaler sig om, besparelser på sundhedsvæsnet, på mere end 20 mia årligt, i forhold til vores nabolande / her Norge og Sverige.
Det betyder naturligvis, at Danmark halter uhjelpeligt bagefter med moderne kræftbehandling.
Hvilket mange mange mennesker desvære dør af.

Hvad lægerne angår, så kan de principielt kun tage sig sammen til at klage over sygehusstandarden når der sidder en socialdemokratisk regering, - men det er vel på en måde også rationelt nok, al den tid at det kun er i de perioder at der sker noget positivt indenfor det offentlige sundhedsvæsen.

Alberti og Brixtofte er kun få eksempler, og Brixtofte kunne være standset før, om ikke på egne 'gerninger', så på hans valg af erhvervskont(r)akter, ikke mindst da han engagerede den lokale entreprenør Kaj Vilhelmsen, der var kendt for at gå konkurs i flere omgange med alvorlig bet for mange håndværkere. Et andet aktuelt eksempel uden for partipolitik er Låsby-Svendsen, som godtroende folk, ala indbyggerne i Farum, blev kraftigt advaret imod allerede i 1950'erne, men stadig har millioner til gode hos.
Kapitalismen kender ingen grænser, slet ikke mentale og humane, og konsulteres derfor af liberalismen, nu kaldet deregulering. (Man må grue for resultatet af cop15, der indeholder kræfter, som ikke har klima i højsædet og ikke lader sig binde i en retssal. På et bord her i stuen og til ihukommelse står i øvrigt et gammelt I.C.-askebæger med Alberti som ræv på skulderen.)

Heinrich R. Jørgensen

For en del årsagen, lød det, at partiet Venstre holdt de bedste fester. Peter Brixtofte sørgede for vinen, Anders Møller for damerne, og Flemming Oppfeldt passede børnene.

Det ligger latent i Venstrefolks tankegang, at de er hævet over vanlige regler. En tankegang, der alt for ofte har vist sig at være en alvorlig brist.

Som Per Diepgen skriver kunne Brixtofte være stoppet langt tidlige. Indenrigsministerium, tilsynsråd havde mulighed for opnå indblik i situationen. Men fravæg.
I mange år inden "boblen" brast, havde flere læserbrevsskribenter temmelig kvalificeret redegjort for problemer med økonomien.
I byrådet sad medlemmer med nogle af landets længste uddannelser indenfor jura og økonomi.

Men ingen - andre end en stor del af borgerne - havde noget ønske om "boblen" brast. Heller ikke pressen.

Det som fik det hele til at brase sammen, blev en bon for noget vin, som en servitrice i Farum Park viste - vistnok - en BT journalist.

På samme måde er det med privathospitalerne og Lars Løkke. Hvem pokker kan forestille sig, en privatisering af hospitalssektoren fra den ene dag til den anden, uden der er fiflet med regnskaber et eller andet sted.
Tanken!
Sokrates bekymring for, at skriftsproget resulterede i, at "folk" holdt op med at tænke bekræftes i disse år.

Dansk presse er vagthund når det gælder farven på årsregnskabets bundlinie.
Eller er den en logrende tøjhund.

Willy

Lars Løkke Rasmussens mulige viden om sagerne ved Tilsynsrådet for Frederiksborg amt skal næppe overdrives. Som amtsborgmester havde han absolut intet at gøre med tilsynsrådet.

Lars

>lars creutz
Lars Løkke Rasmussen - og med ham utallige andre - havde dengang deres gang i Farum og beundrede bl.a. bygningsværkerne og rødvinen.
Historien om Peter Brixtofte handler i meget stor grad om demokratiets mangelfuldhed.
Hvordan kan højtuddannede mennesker overse, at der havner flere hundrede millioner ekstra i en lille kommunes pengekasse?
De groteske forhold blev - som sagt - beskrevet i læserbreve og Lars Løkke Rasmussen er den der ,som indenrigsminister, havde ansvaret for "tingene" i kommunen var som de skulle være.
Hans kommentar dengang runger endnu:
"Det er en cirkus, og dem som har nydt godt af det, skal også betale" og det er så ikke svært at se, hvem han mener er klovnene.
Selv har Lars Løkke Rasmussen problemer med sin privatøkonomi og sine bilag.
Hovedstadsliberalisterne har sat en ny standard for etik de senere år og i meget stor grad ligitimeret tyveri fra - ihvertfald - det offentlige.
Stod Lars Løkke Rasmussens ord til troende, skulle også de - ofte hovedstadsliberalister - som fraflyttede Farum dengang også betale strafskatten.
Praktisk er det ikke en større opgave end det idag er det med opkræve strafskatten for borgere i Farum og undlade det for borgere i Furesø kommune.
Eller man kan sige, at borgere i Furesø, som ikke betaler strafskat, skal betale højere kontigent i bl.a. idrætsforeningerne, fordi de nyder godt af faciliteterne i Farum.
Eller borgere i Værløse selv skal finiancere f.eks. renovering af skoler og kloakker i deres område, fordi faciliteterne ikke er blevet vedligeholdt i samme grad som i Farum.

Det kunne være rigtigt spændende at se et regnskab over hvad strafskatten egentlig går til i Furesø.
Som sådan kan det jo ikke blot indgå i det almindelige bogholderi.

Ca. halvdelen af borgerne i Farum stemte ikke dengang på Venstre. Men havner alligevel under hatten "den som har været med til at bestemme, og nyt godt af overforbruget, skal også være med til at betale".

Næsten halvdelen var modstandere af denne politik og på hvilken måde skulle denne andel af befolkningen kunne hindre kriminaliteten i byrådet?
Gennem udenoms parlamentariske metoder?
Ved sabotere byrådsmøderne?
Kidnappe borgmesteren?

Hvad med de ansatte som har lange uddannelser og indsigt i offentlig forvaltning?
Forpligtigelse til indberette ulovligheder i forvaltningen?

I forhold til demokrati - folkestyre - står vi overfor en åbenlys ny praksis.
Det er ikke alene et spørgsmål om at finde den ansvarlige - borgmesteren el. indenrigsministeren - og straf udmålede hændelsen.
Men også at finde selve kernen i problemet.
Alle dem som i deres opgave også havde en forpligtigelse til at sikre offentlige midler - samfundets midler - blev forvaltet i overensstemmelse med grundlaget i lovgivning såvel som i overensstemmelse med "moralkodekset".

Èn har fået straf for hændelsen. Og rigtig mange andre burde være trukket frem som ansvarlige.

Willy

Aaahrrr!
Oprigtigt talt skal Rehling og hans radikale moderparti - hhv. socialdemokraterne nu slet kke pege fingre ad nogen, når man tænker på :

-da den radikale, P.Munch sammen med Stauning i SR- regeringen bevidst inviterede tysker til at invadere landet i 1940,
-da Soc.dem. H.C.Hansens bevidst bevidst og direkte bedrog vælgere, Folketing samt partifæller, dengang han hemmeligt tiggede og bad USA om til at opstille A-våben i Grønland, samtidig med at han til alle der gad at høre på ham offentligt erklærede, at DK ubetinget skulle være fri for atomvåben.
-da den siddende soc.dem. skatteminister Karl Hjortnæs snød med sin selvangivelse,
-Senere måtte Ole Stavad træde tilbage som skatteminister for at have vildledt Folketinget, og fordi han havde givet Spar Nord ulovlige fradrag,
-Ritt Bjerregårds svindel med at hæve skyhøje skattefri tillæg, idet hun bildte Folketingets administration ind, at hun boede på Fyn, men reelt residerede i sin i øvrigt ulovligt sammenlagte lejlighed på 200 Kvm. på Vesterbro,
-da Ritt Bjerregård indleverede hotelregninger fra Paris for 50.000 kr.
-den radikale Udviklingsminister Anita Baj Bondegård, der officielt løj om de uddannelser, hun aldrig havde taget,
-da Nyrup højtideligt proklamerede : "vi vil ikke røre ved efterlønnen", hvorefter han og Jelved afskaffede efterlønnen for store dele af befolkningen.
-Da Nyrup måtte fyre Bente Junker for løgnagtige sexanklager mod en sagesløs institutionsleder
..osv osv.

.. Apropos Brixtofte fik jeg ikke med,
at den Soc. dem borgmester og bykejser i Aalborg, Marius Andersen jo blev idømt en længere fængselsstraf for at have modtaget bestikkelse,

Et par småbemærkninger til ovenstående:

P.Munch var rigtignok radikaler, men blev netop uening med Stauning i opfattelsen af samarbejdet med tyskerne, ville gå, blev dog overtalt ti at blive,, gik alligevel sinere, hvorefter Stauning fik udenrigsministerposten erstattet af Erik Scavenius fra 1.verdenskrig, der trods sine mange utålelige aftaler i Berlin, især i 41 og efter 43, også var radikaler. (Det er årsagen til, at mange stadig får, måske lidt barnagtigt, en dårlig smag i munden, når Det radilale Venstre danner fælles front med socialister).

Marius Andersen faldt på at indrette et grønt badeværelse i sin villa for skattekroner, mistede også medlemskabet af socialdemokratiet, men kom efter straffen tilbage i politik. (Den offentlige erindrig er såre kort, eller også har folk meget forskellige opfattelser af økonomiske overtrædelser og få moralske skrupler. Her kan nævnes et groft eksempel på en sindelagssag fra Besættelsens tid, hvor sognepræst Anders Malling, der var medlem af DNSAP og i 1941-44 arbejde for Dansk Folkeparti, dog i 1961 blev kaldt til kongen for at modtage ridderkorset.)