Læsetid: 6 min.

Ungarns forfattere undsiger deres eget land

Under kommunismen var Ungarns ledende venstreintellektuelle folkehelte, der kæmpede for demokrati og ytringsfrihed. I dag føler forfattere som Nobelpris-tager Imre Kertesz og György Konrad sig uglesete i et land, hvor højrenationalister og ekstremister vinder terræn, og antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem – igen
Under kommunismen var Ungarns ledende venstreintellektuelle folkehelte, der kæmpede for demokrati og ytringsfrihed. I dag føler forfattere som Nobelpris-tager Imre Kertesz og György Konrad sig uglesete i et land, hvor højrenationalister og ekstremister vinder terræn, og antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem – igen
7. december 2009

BERLIN – På dagen for 20-året for Berlinmurens fald, den 9. november, fejres den store ungarske litterat Imre Kertesz 80-års fødselsdag på behørig vis med oplæsning og analyse af hans værker.

Fødselsdagen finder sted på det statslige videnskabsinstitut, Wissenschaftkolleg zu Berlin, hvor Kertesz opholdt sig på et ét-års stipendiat, da han i 2002 vandt Nobelprisen i litteraturpris.

Blandt deltagerne i fejringen af Kertesz er hans ungarske og tyske venner såvel som tyske intellektuelle og litterater.

Men som det ofte sker i forbindelse med Kertesz’ offentlige fremtræden, har han få dage forinden med sin bidende tunge spyttet malurt i bægeret. I den tyske avis Die Welt siger den store ungarsk-jødiske forfatter i et fødselsdagsinterview, at han egentlig ikke længere føler sig som ungarer, og i øvrigt har han intet tilovers for sit fædreland og sin hjemby Budapest.

Interviewet vækker furore i Ungarn. Godt nok er de konservative ungarske avisers oversættelse fra tysk upræcis og på visse punkter vildledende; alligevel står det klart, at den i forvejen upopulære forfatter i højrenationale kredse har givet sine fjender nyt skyts til at beskyde Ungarns jødiske forfattere og intellektuelle.

Budapest ’balkaniseret’

Det kan Kertesz gøre næsten vederlagsfrit fra sin priviligerede udkigspost i Berlin. Siden stipendiatet på Wissenschaftkolleg i 2002-03 har Ungarns største forfatter nemlig gjort den tyske hovedstad til sin hjemby. Her er altså jøden, der som dreng overlevede koncentrationslejr i Auschwitz, og som siden han fik Nobelprisen har deklameret, at han foretrækker det nye Tyskland fremfor mellemeuropæiske Ungarn.

I Die Welt lægger han ikke fingrene imellem:

»Et storbymenneske hører ikke til i Budapest. Byen er jo fuldkommen balkaniseret. Nej, jeg hører til i Berlin,« siger han.

Udover den »fredelige og urbane« atmosfære i Berlin fremhæver musikelskeren Kertesz byen som »musikkens metropol«.

»Hvis man vil lytte til klassisk musik i Budapest, bliver man nødt til at tage sin transistorradio og gå ud i badeværelset,« siger han spydigt.

Højreekstremismen og antisemitismen har gennem de sidste ti år spredt sig som en lynild i Budapest og Ungarn, påpeger Kertesz.

»Den fascistiske og kommunistiske fortid fortrænges. Historien bliver ikke bearbejdet. Den bliver tilsminket i et skønmaleri.«

Kertesz: Jeg er nationsløs

Den tyske interviewer er i vildrede.

»Jamen, føler de Dem slet ikke forbundet til Ungarn, hvor De er født og har tilbragt det meste af Deres liv. De skriver jo kun på ungarsk?« spørger han.

Kertesz er ikke til at ryste.

»Jeg er et produkt af europæisk kultur, en dekadent,« lyder hans bastante svar. »Jeg vil ikke stemples som ungarer. Det er nok, at Deres landsmænd (tyskerne, red.) gjorde mig til jøde. Nationale og racetilhørsforhold vil jeg ikke have noget at gøre med.«

Forfatterens udtalelser gør ondt i Ungarn, hvor højrenationalister og nyfascister er i fremdrift.

Højrepressen kalder forfatterens udtalelser for »bagvaskelse« og »nationalt forræderi«.

I dagbladet Magyar Hirlap, talerør for højrepartiet Fidesz’ ungdomsorganisation, hedder det i en kommentar, at Kertesz er en person uden rødder – en stereotyp beskrivelse af en jøde.

Selv formanden for Ungarns forfatterforbund, László L. Simon, afviser at forsvare sin kollega.

»Kertesz har fornærmet nationen,« bemærker han.

Kulturpoliti efter bøger

Det højrenationale ugeblad Magyar Demokrata, der står ekspremierminister Viktor Orbans Fidesz-parti nær, går til yderligheder i en leder skrevet af chefredaktøren. Han opfordrer til dannelsen af et ’kulturpoliti’ bestående af kommandogrupper med tre-fire medlemmer hver, som skal have til opgave at gå ind på kommunebiblioteker og stjæle eller ødelægge bøger skrevet af venstreliberale forfattere som György Spiro, György Konrad, Peter Esterhazy og Peter Nadas.

Chefredaktøren fortsætter:

»Vi bør ikke have nogen moralske hæmninger. Disse mennesker er mordere. Deres gift bør suges ud af vores kroppe,« skriver han og slutter med at kalde til »hellig krig« mod de ungarske forfattere.

For de intellektuelle er det ildevarslende, at Fidesz’ partileder, Viktor Orban, nok tager afstand fra den slags antisemitiske kampråb, men dog ikke vil tage skridt fuldt ud og få afsat eller marginaliseret racisterne i sit parti. Orban tippes som sejrherre ved parlamentsvalget i Ungarn næste forår.

Kun den liberale presse forsvarer Kertesz. For Ungarns hastigt hensygnende liberale og socialdemokratiske politikere og vælgere (inkl. ekskommunister) virker hans vurdering af højreekstremismens fremgang og antisemitismens tilbagevenden plausibel. I de seneste år har de oplevet at se nyfascister gå i strækmarch i gaderne.

Afstandtagen til jøder

En nylig opinionsmåling foretaget af den anerkendte sociolog Maria Vasarhelyi viser, at totredjedele af alle ungarere er overbevist om, at landets 100.000 jøder har alt for megen magt. 40 pct. mener, at jøder sætter Israels interesser højere end deres hjemlands, og selv om den unge generation generelt er mere tolerant, mener 30 pct. af de yngre ungarere, at jøder bør marginaliseres, og 29 pct. giver udtryk for antisemitiske stereotyper.

Det er ikke, fordi Ungarn adskiller sig stort fra andre sydøsteuropæiske lande, hvor en bølge af højrenationalisme har næret fornyet had mod jøder, romaer og immigranter.

Den tiltagende antipati mod ’de andre’ ses generelt som et resultat af den bratte overgang til kapitalismen og optagelsen i den globale økonomi. Trods det vækker fjendtligheden mod fremmede minder om fascismen i 1930’erne og 1940’erne. I Ungarn blev flere hundredetusinde jøder deporteret til kz-lejre med aktiv støtte fra lokale fascister, gendarmeriet og politiet.

Ligesom i Polen og Rusland indtog ungarske jødiske intellektuelle under kommunismen en ledende rolle som ’dissidenter’. Mange af dem tilbragte årevis i fængsel og måtte døje med daglig forfølgelse og en fattig eksistens i kraft af forbud mod offentliggørelse af deres bøger.

Paradokset

20 år efter befrielsen fra det kommunistiske diktatur i 1989 og indførelsen af demokrati er disse politiske afvigere paradoksalt nok igen blevet upopulære – såvel i befolkningen som på regeringsniveau.

En af dem er den ungarske jøde, essayist og romanforfatter György Konrad, som hørte de toneangivende dissidenter i landet i 1980’erne.

»I 1980’erne følte jeg, at Ungarn var mit hjem,« fortæller Konrad.

»Jeg gjorde meget for at komme af med kommunismen og gøre situationen bedre for befolkningen. Dengang sagde jeg, at staten var rådden og folket godt. Nu er befolkningen også blevet rådden, eller i hvert fald en del af den.«

Konrad understreger dog, at der stadig er plads til afvigende liberale meninger i Ungarns mediebillede. Han vil heller ikke gå så langt som Imre Kertesz og påstå, at det fascistiske styre og dele af befolkningens samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt i 1944-45 ikke længere bliver bearbejdet i den offentlige debat og i skolerne.

Men forfatteren er ikke sikker på, hvor længe han og andre forfattere vil kunne føle sig trygge og kunne ytre sig frit i Ungarn endnu. Hvis Fidesz vinder valget til april vil han på ny overveje at gå i halvt eksil, som han gjorde i 1980’erne.

»Det er, som om mine positive følelser for mit eget land er blevet svækket,« siger han med en mørk mine på en trist novemberdag i Berlin.

»Jeg spørger mig selv, hvad jeg skal gøre, hvis situationen bliver værre, hvilket den bliver, når de højrenationale vinder. Hvad vil der ske med mine små børn, som er jødiske? Måske pendulet vil svinge den anden vej om to-tre år. Hvis det ikke sker, må jeg tilbringe mere tid i udlandet end i Ungarn – ligesom jeg gjorde under kommunismen i 1980’erne.«

Ugleset i Budapest

Ifølge Konrad føler flere af hans forfattervenner i Budapest sig lige så klemt og overvejer at tilbringe mere tid i Berlin. Det gælder f.eks. Péter Esterházy og Péter Nádas. Men ingen af dem er endnu så desperate og så kategoriske som Imre Kertesz i deres kritik af situationen i Ungarn.

»Det hjælper jo, at Ungarn er medlem af EU, og at vi er blevet del af det globale samfund. Under kommunismen stod vi temmelig alene,« påpeger Konrad.

Den jødiske forfatter støtter sig stadig til mange »gode« mennesker i Budapest, som han siger.

»I nogle kvarterer hilser folk venligt på mig på gaden. Men i andre kvarterer hersker der en syrlig atmosfære. Folk smiler ikke til mig, selv om de ved, hvem jeg er. Det virker, som om de er fyldt med had mod mig og alt, hvad jeg står for.«

Hvis atmosfæren i Budapest bliver virkelig ubehagelig, vil György Konrad opholde sig en del af året i Berlin, hvor Kertesz og andre ungarske forfattere har taget bopæl i de seneste år.

I modsætning til Kertesz vil Konrad dog ikke kappe båndene til Ungarn helt. Han planlægger at tilbringe en del af året i den lille by Hegymagas, hvor familien ejer en gammel jødisk kro.

»Der føler jeg mig mere sikker og bedre tilpas. Folk er venlige. Landskabet er smukt og egnens vin er fortrinlig,« siger han.

mabu@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den tiltagende antipati mod ’de andre’ ses generelt som et resultat af den bratte overgang til kapitalismen og optagelsen i den globale økonomi."
- Man ved ikke om man skal grine eller græde, over den påstand. Det er et faktum at de sidste jødeforfølgelser i Europa var i østblokken under kommunismen. De problemer der er i Østeuropa med jødehad og ekstremisme er en udløber af vestens og især socialdemokratiernes manglende opgør med socialismen. Da vesten, og især de socialdemokratiske partier, ikke ville tage opgøret med socialismen valgte de østeuropæiske befolkninger at støtte de højre ekstreme i deres kamp mod socialismen, resultatet ser vi nu med stigende antisemitisme og antidemokratiske strømninger.

Csenge Szollár

Jeg er ungarer og bor i Budapest. Jeg synes at situation er ikke så dramatisk, som disse to forfattere siger. Jeg vil gerne spørge, hvorfor siger György Konrád ikke, at de ALTID omtaler i hver interviewer at de er jøder. Ikke ungarsk jøder, kun jøder. Bliver de bedre forfatter pga det? Synes jeg ikke. Problemen er kun det, at hvis nogen anden siger at de er jøder, denne person pludselig bliver antisemitisk og racistisk. Jeg synes det heller ikke, at de har grund at være i bange her, i Ungarn, det er bare ikke rigtig. Ja, vi har desværre en neonazistisk gruppe, som hedder Magyar Gárda, som er trist, og regeringen skulle lave noget imod dem, men der er sådan gruppe i hele verden, og verdens forfattere siger ikke, at de er bange for dem... og er bange i deres eget land...
Det ville være bedre, hvis aviser være ikke så ensidig...

Undskyld mit dårligt dansk... prøver at forbedre ;)

"at Kertesz er en person uden rødder – en stereotyp beskrivelse af en jøde."

--------------

Tjae. Darwinistisk-Freudiansk set ( udfra den rimelige formodning at vi alle fødes blanke ) er der jo ingen af os der har rødder.