B.S. Christiansen er den første, der hilser på Johannes Riis. Han har fjernet overskægget! Det var ellers det, der bandt ham og Gyldendal-direktøren sammen.
Manuskriptforfatter Mogens Rukov hilser også hjerteligt på fødselaren. Han ligner en cigar, der har ligget i en vandpyt og er den eneste, der beholder jakken på, men han er vel bange for, at der er en muslim, der stjæler den. Eller at han skulle tabe den nyfundne jødiske selvforståelse.
Alle er her. Det er det første, forfattere, ansatte og venner siger til hinanden. Alle er her. Og det er sandt. Alle der har drukket 20.000 flasker rødvin, og hentyder til den i Spanien, når de taler om demonstrationer, er her. Okay, det er selvfølgelig let at sige, for hvis der havde været bedre adgang for gangbesværede, havde de sikkert også deltaget i marchen mod Bella Center forleden.
Lise Nørgaard kommer, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Jørgen Nørgaard og den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann står i køen. Her er virkelig mulighed for en opdateret udgave af Turen går til Sydfrankrig eller Sådan reparerer du læderhud.
Sved udløser royalities
Historikeren Bo Lidegaard ser sjældent glad ud, han ryster og ryster Riis' hånd, men ifølge rygterne er der også noget at fejre, han skulle angiveligt have fået antaget de første fire bind i den nye børnebogsserie, »Lars og Bo«. Første bind hedder Farvel til Thomas, så kommer Lille sorte Lumumba er dum, så har vi Lars og Bo alene i verden og til allersidst slutter den med Lars og Bo redder klimaet.
Journalist og forfatter Carsten Jensen ser også fantastisk ud i rullekravesweater med en rullekrave, der er så stor, at man må formode, der står en tunnelboremaskine og fryser et sted, det må tage flere minutter at komme ud oppe i toppen, når man kravler ind i den. Men vi er næppe ude i noget mode, vi er nok snarere tættere på noget optisk a la horisontale striber kontra vertikale striber. Men jeg er ikke helt klar over, hvor store hans læber ellers ser ud, så jeg har svært ved at udtale mig om effekten. Integritet har han dog som en af de eneste.
Sjovt som B.S. Christiansen ligner Peter Øvig Knudsen, hey det er sgu da forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen! Det forklarer også bedre hans lidt vrede ansigtsudtryk, da Riis hilste på den næste i køen. Alle ved, at hvis der er sved, der bliver givet videre, så skal der udbetales royalties.
Mogens Rukov mingler, han leder efter Hedegaard og resten af eliten, hvor er fætrene, ah ... Jakob Levinsen, så kan han trække vejret igen...
Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen holder en tale om, at alle er her. Det passer ikke. Jeg savner Brian Mikkelsen, hans partytrick tager altid kegler, jeg ville ønske, det var mig, der kunne tale uden at åbne munden. Men Helge Sander er kommet for at lykønske, folk hvisker i krogene om regeringsrokade, og at det bliver hans sidste reception. Men der er ikke noget at være nervøs for. Regeringen har for længst glemt, at han sidder derovre. Helge hvem? Ham der, er han ikke chauffør?
Johannes Riis har fået en sand barmhjertighedsgave af forlaget. Hans efterårsreceptionstaler er blevet trykt i en bog, og han er endelig kommet op i de litteræres rækker. Godt nok helt nede i bunden, men når man er chef for bogbranchens svar på Shell, der har digtsamlinger som sin form for legitimerende biobenzin, betyder det vel mindre, at der ikke står andet end selvfølgeligheder i den.
Og om alle er her? Hvis adgangskravet er den del af kultureliten, der har en selvforståelse på størrelse med Gud, så ja.
