Bøger skal ses og høres - ikke bare læses

Beep, beep ... beep, beep. Lyden af favoritbogens næste kapitel? Twitteratur, plug'n'read, sms-litteratur, Facebook-romaner, Blooks og e-bøger. 00'erne har budt på en masse eksperimenterende hybridlitteratur. Hybrider, fordi de blander litteraturens traditionelle form, som vi kender den fra bogen med nye digitale mediers muligheder. Og eksperimenterende, fordi de herhjemme - endnu - befinder sig på et forsøgsstadie. Det mener i hvert fald Elin Algreen, redaktør på Gyldendals næste digitale hybridprojekt: Facebook-romanen Er I der?:

»Vi vil gerne følge med udlandet og har lavet bogen, fordi vi mener, at mediet Facebook kan give noget nyt til formen. Men vi øver os stadig, og det er svært at sige, hvor det ender. De danske forsøg befinder sig stadig på et pionerstadie,« siger hun.

På forlaget Phabel, hvor man tidligere i år udgav hybridbogen Sirene, der er tegneserie, roman og musikalbum i ét, er man enig: »Det har været en ekstrem dyr produktion, men for os er det vigtigt at udforske det digitale marked,« fortæller forlagsleder Pernille Enoksen, der også betegner deres hybridsatsning som et »pionerprojekt«. Sirene henvender sig til teenagere og fungerer ved, at man sætter hovedtelefoner ind i bogens omslag og får en multiroman, som består af ord, billeder og lyd - en såkaldt plug'n'read. Og den har tilsyneladende et reelt publikum. Pernille Enoksen vil ikke ud med, hvor meget Sirene præcist har solgt, men hun bekræfter, at bogen skulle sælge knap 5.000 eksemplarer for at tjene sig selv hjem - og at det er sket.

»Det har godt kunne betale sig for os, lad mig sige det sådan. Vi kunne sagtens forestille os at lave et lignende projekt igen. Bogen er ikke i konkurrence med de digitale medier, men skal leve i sameksistens med dem. Vi har kun set toppen af isbjerget,« mener hun.

Parallelunivers

Flere forlag bekræfter, at hybridlitteraturen først nu er ved at finde balancen i Danmark. I udlandet derimod, er succesen efterhånden til at tage og føle på, hvor blandt andet USA har været langt foran med bøger i elektronisk form. Dan Browns nyeste roman, The Lost Symbol, har eksempelvis solgt flere eksemplarer i digital e-bogs-form end som regulær bog.

Hvor vi i herhjemme endnu kun har få eksempler på sms- og Facebook-romaner, så er man i USA allerede gået skridtet videre. I bogen Twitterature, der er skrevet af to 19-årige litteraturstuderende fra University of Chicago, har man for eksempel valgt at presse totemtykke litteraturværker ned i ny teknologisk smalform.

Sammen har de opfundet begrebet 'Twitteratur' - en sammensmeltning af ordene litteratur og Twitter (et socialt netværkssite, hvor brugerne publicerer korte beskeder). Bogen består kort fortalt af litterære hovedværker fra forfattere som Dante, Shakespeare, Stendhal, Joyce og Kafka klippet op i brudstykker på højest 140 tegn - det maksimale for et Twitter-post, også kaldet et tweet.

Men også i de teknologi-begejstrede lande som Japan og Finland er man langt fremme. Allerede for et par år siden var fem ud af ti romaner på den japanske bestsellerliste sms-romaner, og her er teenagemålgruppen den samme som den, de danske forlag forsøger at ramme med udgivelser som Sirene og Er I der?

»I Japan fylder skriftsproget meget mindre, og så er de mærkbart længere fremme med mobiltelefoner og teknologi. Det betyder selvfølgelig noget. Og rigtig meget af det er skrevet af og til teenagere,« forklarer forfatter Merete Pryds Helle, der for et år siden selv udgav Danmarks første sms-roman, Jeg tror, jeg elsker dig.

Merete Pryds Helle, hvis seneste udgivelser er en mp3-lydbog, Tiden flyver, samt en sms-julekalender Bittermandel, mener ikke, at hendes romaner henvender sig særligt til unge, men hun erkender, at netop den målgruppe navigerer mere hjemmevant i de digitale medier.

Hun mener, at sms-genren især er god, fordi den på én og samme tid er både »uforpligtende« og »intim«. »En sms er personlig, og den rammer altid ned i et privat rum. Første gang jeg hørte om en veninde, der havde et sms-sex-forhold til en mand, tænkte jeg: 'Kan man det?' og besluttede at prøve kræfter med sms-romanen. Det er især paralleluniverset, der er interessant, fordi man hele tiden har telefonen på sig og derfor konstant skifter mellem flere virkeligheder,« forklarer hun.

Narrativt begær

Elin Algreen fra Gyldendal fremhæver også paralleluniverset som et af de interessante aspekter ved hybridlitteraturen. »For eksempel oprettede de fire forfattere bag romanen Er I der? hver deres fiktive profil på netværksportalen Facebook til deres 'karakter'. »På den måde får læserne mulighed for at kommentere direkte på historien undervejs,« fortæller hun. Romanen handler om fire efterskolevenner, der senere mødes igen på Facebook, og derfor har man valgt at inddrage det sociale netværk:

»Det er her, de unge er. Det er nemmere at fange dem der end i boghandleren eller på biblioteket. Det handler om at møde læseren der, hvor læseren er,« forklarer Elin Algreen. Og ifølge analyseinstituttet TNS Gallup kunne noget tyde på, at læserne skal findes på nettet. De har netop fremlagt en undersøgelse, der kortlægger danskernes medieforbrug, og her er en femtedel af befolkningen såkaldte superbrugere af nye elektroniske tiltag som internetblog, download af lyd- og videofiler samt e-mail-læsning på mobiltelefonen. Samtidig ligger Facebook nr. 1 på den danske liste over de mest populære søgeord i 2009.

For lektor i dansk litteratur Gitte Mose, som har forsket i multimediale fiktioner, er der dog ikke noget opsigtsvækkende nyt i de seneste hybridværker:

»Man overfører blot allerede eksisterende former til de nye medier. Der, hvor der sker noget nyt, er, når man kobler flere medier, når interaktionsmulighederne er store, og 'teksten' ikke kan gengives i for eksempel en bog. Både sms og Facebook, som er baseret på tekst, har nok åbnet for flere muligheder, men om det er æstetisk interessant, er jeg ikke sikker på,« siger hun, selv om hun tror, vi kommer til at se meget mere til det. Særligt fordi kommende generationer vil være opflasket med ny teknologi.

Gitte Mose er dog enig i, at det handler om læseren. Hun mener blot, at langt de fleste nye tiltag mangler »forførende kraft«, som hun udtrykker det. »Vi surfer og scanner langt mere, end vi fordyber os. Vi får ikke tilfredsstillet vores narrative begær.«

Medieforsker på IT-Universitetet Gitte Stald ser ikke den nye teknologi som en udvanding af den gamle lænestol under læselampen. »Unge er gode til at vælge medier efter informations- og underholdningsbehov. De vælger ikke nødvendigvis bogen fra, fordi de for eksempel vælger internettet til,« siger hun.

Der er dog behov for ny forskning på feltet, indrømmer hun. »Vi ved, at især mange unge er gode til hurtige 'kanalskift', men vi ved ikke nok om, hvad de mange skift og den hastige informationsudveksling betyder over tid. »Det bør vi studere grundigere.«