Fra bogsamling til aktivitetshus

Folkebibliotekerne har ikke længere monopol på information, og de skal derfor redefinere sig selv, hvis de vil overleve. Det skal være en større oplevelse af gå på biblioteket, vurderer eksperter
I april 2008 åbnede et nyt bibliotek i Hjørring. Biblioteket er inspireret af den amerikanske sociolog Ray Oldenburg, der taler om 'det tredje sted' 
 - stedet, der hverken er arbejde eller hjem, men et socialt værested.

I april 2008 åbnede et nyt bibliotek i Hjørring. Biblioteket er inspireret af den amerikanske sociolog Ray Oldenburg, der taler om 'det tredje sted'
- stedet, der hverken er arbejde eller hjem, men et socialt værested.

Niels Bo Nielsen
7. januar 2010

Der var engang, hvor bibliotekets fornemste, ja nærmest eneste, opgave var at give byens borgere adgang til information og hovedsageligt via bøger. Selve ordet bibliotek stammer fra det græske biblion, der betyder bog. Men i dag er bøger ikke vigtigere end film, musik og computerspil, og efter at internettet er kommet for at blive, har biblioteket for længst tabt dets monopol på at give adgang til information. Hvis det fysiske bibliotek skal overleve i fremtiden, kræver det derfor, at biblioteket foretager et hamskifte, siger lektor og ph.d. i biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole Nanna Kann-Christensen.

»Det fysiske biblioteket skal redefinere sin rolle. For at overleve er det nødt til hele tiden at bevise sin eksistensberettigelse.«

Og hvor det før var tilstrækkeligt gennem adgang til information, skal der i dag og ikke mindst i fremtiden helt andre bevismaterialer på bordet.

»Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket, og det ser man ved et øget fokus på formidling og bibliotekets arkitektur, som skal være lækker,« siger Nanna Kann-Christensen. Hun peger på konsekvenserne, hvis ikke biblioteket tiltrækker borgere:

»Så bliver der skåret ned og lukket filialer, som vi efterhånden har set adskillige gange.«

Nye krav

At det især er digitaliseringen og de nye medier, heriblandt den elektroniske e-bog, der udfordrer de fysiske biblioteker og tvinger dem til at ændre deres rolle markant, er professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner enig i. Hun har forsket i biblioteksvæsnet og været medlem af Kulturministeriets udvalg, der beskæftigede sig med fremtidens biblioteksbetjening af børn.

Når information ikke længere er en mangelvare, må bibliotekerne skifte fokus til at hjælpe lånerne med at anvende strømmen af information, påpeger Kirsten Drotner:

»Bibliotekernes rolle bliver at omskabe information til viden. Derfor bliver bibliotekerne nødt til at redefinere sig selv.«

Således skal biblioteker ej heller være et arkiv med bøger, men et kulturelt ressourcecenter, der både tilbyder borgerne oplevelse, kommunikation og information, pointerer professoren.

Fremover skal biblioteket altså afholde arrangementer, være mere tilgængelig for byens borgere, materialerne skal formidles anderledes, og selv bibliotekets arkitektur skal være mere indbydende i kampen om at lokke kunder i butikken.

Politisk bommert

Også samfundsforandringer tvinger de danske folkebiblioteker ud i en forvandling. Øget konkurrence mellem offentlige institutioner indebærer, at effektivitet bliver et værktøj til at legitimere sig på. Det ligger bibliotekerne i meget høj grad under for, viser Nanna Kann-Christensens forskning.

»Hvor bibliotekerne før levede et helt stille liv, skal de i fremtiden markedsføre sig og vise, at de leverer varen over for brugerne, politikerne og resten af biblioteksvæsnet,« siger hun.

Bibliotekschef for Silkeborg Bibliotekerne Lars Bornæs sidder i en række bestyrelser og grupper, der blandt andet beskæftiger sig med bibliotekernes fremtid. Han konstaterer, at bibliotekerne skal have gang i tre store projekter i fremtiden. Først et politisk projekt, der sætter bibliotekerne tilbage på den politiske dagsorden:

»Det er ude i hampen og en politisk bommert, at vi f.eks. ikke er nævnt i regeringens kvalitetsreform. Man kan ikke lave moderne biblioteker uden at sætte dem på den politiske dagsorden,« pointerer Lars Bornæs, der bl.a. er medlem af Bibliotekschefforeningen og Koordinationsgruppen for netbiblioteker.

Dernæst er der, ifølge Lars Bornæs, brug for et organisatorisk projekt, der medfører flere fælles nationale indsatser blandt landets biblioteker, f.eks. fælles hjemmesider, bibliotekskataloger, markedsføring og distribuering af digitale ressourcer. Og til sidst skal der gang i et indholdsprojekt, hvor biblioteket bliver et attraktivt mødested, der får ting til at ske.

»Alt hvad der sker i nærsamfundet og verden, bør kunne afspejles på biblioteket, der skal levere platformen,« siger Lars Bornæs og fremhæver, at fremtidens bibliotek ikke længere er en tilbagetrukken og objektiv beskuer.

»De skal lave events, kampagner og inddrage brugerne meget mere, end vi er vant til. Det skal både være en oplevelse og en udfordring at gå på biblioteket.«

Betjeningsfrit bibliotek

Desuden er det, ifølge bibliotekschefen, helt afgørende, at biblioteket er tilgængeligt, når folk har brug for det.

»Folk har i dag vidt forskellige arbejdstider. Hvis biblioteket ikke har en lang åbningstid, er det svært at ramme en stor gruppe,« siger Lars Bornæs.

Silkeborg var netop den første kommune, der indførte 'det betjeningsfri bibliotek', hvor borgerne selv kan lukke sig ind, uden der er personale til stede. Det er nu indført i flere byer, og det kommer vi til at se mere af i fremtiden, forudsiger Lars Bornæs.

Fremover vil biblioteket efter alt at dømme ikke optræde som 'alenehus' men ligge sammen med andre kulturinstitutioner og danne partnerskaber med disse og på den måde skabe en synergieffekt, spår Lars Bornæs.

Lektor ved Danmarks Biblioteksskole Hans Jørn Nielsen, der bl.a. forsker i nye medier er enig i fremtidens tendens, hvor bibliotekernes rolle ændres markant netop som følge af de nye medier, der vinder frem. Og det stiller nye krav til bibliotekarerne - de skal vejlede borgerne i internetsøgning og nye, digitale medier, siger Hans Jørn Nielsen og betoner, at især unge betragter computerspil som et ligeværdigt medie med skønlitteraturen.

»Fra at være en samling af materialer skal biblioteket vænne sig til at være en aktiv, appetitvækkende og offensiv institution, der formidler kultur til borgerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu