Læsetid: 3 min.

Filmen alle taler om

Mens science fiction-filmen 'Avatar' vinder priser og slår rekorder, har den også vist sig at være en uudtømmelig kilde til nye historier i medierne. Her er filmen blandt andet blevet beskyldt for racisme, plagiat og for at give sine fans 'Avatar-depression'
Mens science fiction-filmen 'Avatar' vinder priser og slår rekorder, har den også vist sig at være en uudtømmelig kilde til nye historier i medierne. Her er filmen blandt andet blevet beskyldt for racisme, plagiat og for at give sine fans 'Avatar-depression'
23. januar 2010

Én af de helt store vindere ved den årlige Golden Globe-uddeling i Beverly Hills mandag morgen dansk tid var 3-D science fiction-filmen 'Avatar'. Filmen høstede priserne i to af de helt tunge kategorier: Som bedste film samt for bedste instruktør i skikkelse af James Cameron. Samtidig står biografgængere verden over i kø for at se filmen, der foregår i en fremtid, hvor Jordens ressourcer er blevet opbrugt af menneskeheden.

På nuværende tidspunkt har 'Avatar' indtjent over fem milliarder kroner på verdensplan, og er dermed på vej til at overgå 'Titanic' fra 1997 som den mest indtjenende film.

Kort og godt er 'Avatar' blevet filmen, alle taler om. Ud over prisoverrækkelser og publikumsrekorder dukker nye historier og debatter konstant op i medierne. Senest kan man læse, at inkarnerede fans forlader biograferne med »Avatar-depression« og sågar selvmordstanker.

I filmen forsøger de energikriseramte mennesker at få fingrene i et dyrebart mineral på månen Pandora, hvor det fredelskende Na'vi-folk lever. Månen er rig på fantasifulde landskaber samt fremmedartet flora og fauna, og denne verden har mange fans svært ved at forlade:

»Alt, hvad jeg har lavet på det seneste, er, at søge mere information om Avatar på Internettet. Jeg går ud fra, at det hjælper. Det er så hårdt, at jeg ikke kan tvinge mig selv til at tænke, at det bare er en film og komme over det. At det at leve som navierne aldrig vil blive til virkelighed«, skriver brugeren Elequin på forumsitet 'Avatar Forum'.

Drømmeposition

Det kommer ikke bag på filmforsker og lektor ved Syddansk Universitet Rikke Schubart, at 'Avatar' genererer masser af historier i medierne. Ifølge hende kan man ikke forvente andet, når instruktør James Cameron sender verdens dyreste film på gaden tolv år efter sin sidste film, oscarvinderen 'Titanic'.

»Alle taler om filmen, fordi den er dyr, stor og bliver vist i rigtig, rigtig mange biografer. Debatten kommer ikke bag på nogen, for filmen er i bund og grund hamrende mainstream og ikke spor kontroversiel,« siger hun.

Ud over de deprimerede fans har medierne bragt historier om, at filmen skulle være gratis reklame for tobaksindustrien, fordi Sigourney Weavers forskerkarakter ryger en cigaret. Det har vakt vrede hos amerikanske antirygere, der vil indrykke helsidesannoncer mod filmen i filmbranchemagasiner. Selv afviser James Cameron beskyldningerne.

»Vi er nødt til at finde andre muligheder end rygmarvsreaktionen 'rygning er noget skidt, derfor må vi ikke vise det'. Det kommer vel an på figuren, på sammenhængen og på selve portrættet«, lød det i en mail fra instruktøren til New York Times.

Filmen er også blevet beskyldt for racisme af anmeldere og diverse filmbloggere. Daily Telegraphs blogger Will Heaven mener for eksempel, at filmen handler om race, og peger på at Na'vi-folket primært er spillet af sorte skuespillere, der bærer kropudsmykning i masai-stil.

Desuden langer russiske biografgængere ud efter filmen, for at være lige lovlig inspireret af en gammel sovjetisk science fiction-serie. Trods den negative omtalen, mener Rikke Schubart ikke, at det skader filmen.

»Når filmen har været så dyr at lave, kan jeg ikke forestille mig andet, end at filmselskabet prøver at gøre alt for at generere historier på filmen. Jo mere omtale og opmærksomhed desto mere salg. Det er deres drømmeposition,« forklarer hun.

Selvom 'Avatar' allerede løber med både priser, rekorder og opmærksomheden, mener hun ikke, at det er ensbetydende med, at filmen er langtidsholdbar:

»De historier, der bliver genereret lige nu er rene mediehistorier. Det er de historier, der bliver husket om ét, fem eller ti år, der er de interessante. Nu må vi se, hvad der sker, for folk får simpelthen ikke depressioner af film, de så for en uge siden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Pihlkjær Christensen

Filmen "Avatar" er en teknisk imponerende film, men efter 20 minutter er den død-kedelig, da den jo mangler en rimelig historie. Der er intet interessant eller noget men lærer af, så lad være med at spille din tid på den.

Her er en anmeldelse af ’AVATAR’ af Marguerite Laurent, kendt som Ezili Dantò, hun er ”a Haitian woman inspired, guided, and directed by the strength, legacy and visions of the Haitian warrior goddess, Ezili Dantò.
She is an award winning playwright, a performance poet, political and social commentator, author and human rights attorney”:
\The Avatar Movie from a Black perspective\ http://open.salon.com/blog/ezili_danto/2010/01/04/the_avatar_movie_from_...
Og yderligere:
\Avatar parallels: Warrior Mother, Vodun and the Sky People\
http://open.salon.com/blog/ezili_danto/2010/01/07/ezili_dant_at_carnegie...

Med venlig hilsen

Medierne snakker så meget om hvor meget der er galt ved filmen Avatar. Men det er en Fucking film. De snakker om hvor meget den gør galt og hvordan man får depressioner af den. Racisme og opfordring til at ryge? Nej.
Det er underholdning som man kan vælge at bruge penge på eller ej.