Nyhed
Læsetid: 3 min.

Filminstituttet ønsker færre og bedre film

Der skal produceres lidt færre danske film - til gengæld skal de have en bedre økonomi. Og så skal den udskældte støttemodel til de kommercielle film erstattes af en mere tidssvarende. Det er Filminstituttets oplæg til et nyt filmforlig
Kultur
30. januar 2010

Mellem 20 og 25 danske film skal der fremover produceres, hvis det står til Det Danske Filminstitut. I de seneste år er der produceret mellem 30 og 32 film, og det er for meget, sagde instituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, da han i går præsenterede instituttets oplag til et filmforlig for 2011-2014:

»Der er flere film, hvor budgettet har været for skrabet. Pengene er blevet smurt ud i et for tyndt lag,« lyder det fra direktøren. Han mener derfor, at der fremover maksimalt skal produceres 25 film om året - gerne færre:

»Det vil sikre en bedre kvalitet af de film, vi satser på - og det vil øge chancerne for, at filmene løber rundt, så producenterne også har interesse i at lave den næste film,« siger han. Også på dokumentarfilmområdet, skal der produceres færre film, hvis det står til Filminstituttet.

Ny ordning

For at sikre en højere kvalitet i filmene, vil Henrik Bo Nielsen også afskaffe den omdiskuterede 60-40-model, som man lige nu bruger til at fordele midler til de mere kommercielle film. Filminstituttet har forud for oplægget haft møder med omkring 250 aktører i filmbranchen, og netop støtteordningen til de kommercielle film har mange peget på som værende dårligt fungerende:

»Der er brug for mere gennemsigtighed,« siger Henrik Bo Nielsen. I dag foregår kommunikationen stort set kun skriftligt, og der er en tendens til, at man med Henrik Bo Nielsens ord »Satser på det, som virkede sidste år.«

På den måde belønner systemet fortiden, mener han, og det har også ført til manglende nytænkning:

»Og det er publikum lynhurtige til at gennemskue,« siger Henrik Bo Nielsen og henviser til den nedgang i billetsalget, som de danske film har oplevet i 2009. Fremover skal en gruppe på fem personer - to fra filminstituttet og tre fra branchen -ind over de kommercielle film:

»På den måde håber jeg, at publikum i højere grad vil møde film, der forholder sig til der, hvor vi er nu,« siger Henrik Bo Nielsen, som understreger, at konsulentordningen, som i dag bruges til at uddele penge til de mere kunstneriske film, vil bestå - muligvis i en let revideret form. Som tidligere omtalt i Information ønsker filminstituttet også mindre indflydelse fra Danmarks Radio og TV 2 samt et mere fleksibelt fordelingssystem, så man kan flytte midlerne imellem de forskellige støtteordninger, hvis der er behov for det. Filminstituttet vil heller ikke være helt ufleksibelt i forhold til målsætningen om maksimalt at producere 25 film om året:

»Hvis vi står med en lang kø af vidunderlige projekter, der næsten ingenting koster, så vil vi naturligvis forholde os til den situation.«

Fin modtagelse

Direktør for Copenhagen Film Festival, Jørgen Ramskov, er positivt over for Filminstituttets oplæg:

»Jeg synes, det virker godt og gennemtænkt,« siger han og roser især opgøret med detailstyringen og forslaget om mindre indflydelse til tv-stationerne. Også direktør for producentforeningen, Klaus Hansen, er tilfreds:

»Det var mange gode tanker. Men jeg ser det mest af alt som et diskussionsoplæg,« siger han. Klaus Hansen mener desuden, at det er korrekt at afskaffelse 60-40 ordningen: »Den nuværende ordning har store problemer, så det er en god idé at skrotte den helt. I dag ved man ikke hvem, der vurderer ens filmprojekt, og man har ikke mulighed for at finde ud af, hvad der ligger til grund for et eventuelt afslag. Der er ikke mulighed for diskussion,« siger han og tilføjer:

»Det her er et godt oplæg til en diskussion af et nyt system. Jeg tror, at det vil skabe større spredning på filmene.« Både Klaus Hansen og Jørgen Ramskov understreger, at det kan blive svært at få alle politikerne og især tv-stationerne til at sluge filminstituttets forslag, når forhandlingerne for alvor går i gang senere på året.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her