Læsetid: 2 min.

Flugten til Amerika

Dokumentarfilmen 'Cinema's Exiles', der i aften kan ses i Cinemateket, fortæller historien om de europæiske filmfolk, som i årene inden Anden Verdenskrig flygtede fra Hitler til Hollywood
Dokumentarfilmen 'Cinema's Exiles', der i aften kan ses i Cinemateket, fortæller historien om de europæiske filmfolk, som i årene inden Anden Verdenskrig flygtede fra Hitler til Hollywood
7. januar 2010

Weimar-on-the-Pacific blev Los Angeles lidt drilsk kaldt i årene omkring Anden Verdenskrig. Grunden var, at mere end 800 filmfolk, de fleste af dem jødiske, op gennem 1930'erne flygtede fra Europa, især Hitlers Tyskland, til Hollywood, hvor de slog sig ned og prægede den blomstrende, amerikanske filmindustri.

Det handler dokumentarfilmen Cinema's Exiles: From Hitler to Hollywood om, og den kan man i aften se i Cinemateket i København, mens man i løbet af den næste måned kan opleve en håndfuld film lavet af nogle af de mest prominente filmflygtninge.

Det var instruktører som Fritz Lang, Robert Siodmark og Ernst Lubitsch, skuespillere som Marlene Dietrich, Hedy Lamarr og Peter Lorre, manuskriptforfattere som Curt Siodmark og Billy Wilder - der senere blev instruktør - og komponister som Erich Wolfgang Korngold og Franz Waxman. På grund af nazisterne kunne de ikke længere få lov til at arbejde med film i deres respektive hjemlande, og af hensyn til både liv og levned valgte de at tage til Hollywood.

Markant sortsyn

Et netværk bestående af film-immigranter, ikke mindst de mest succesfulde, sørgede for, at der blev samlet penge til at støtte de mange flygtninge, der skulle begynde forfra i USA. Men for hver Billy Wilder og Peter Lorre, der blev stjerner i USA, var der trods alt mange, som ikke klarede den, og som enten måtte skifte karriere eller helt forsvinde.

Med sig fra Europa havde de mange filmflygtninge blandt andet et desillusioneret syn på samfund og menneske. Og dette sortsyn forplantede sig mest markant til den mest amerikanske genre af dem alle, film noir, hvor grådighed, forræderi og mistillid går hånd i hånd med en ekspressionistisk billedside tydeligt inspireret af tyske film fra 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne; heriblandt Metropolis (1927), M (1931) og Dr. Mabuses testamente (1933), der gjorde Fritz Lang til en af tidens mest populære og nyskabende instruktører.

Lang havde det svært i Hollywood, fordi han skulle underkaste sig det system, han i Tyskland havde været på toppen af. Men han lærte det til en vis grad og lavede i hvert fald et par barske og meget seværdige noir-film, blandt andet Hævneren (1936) - Langs første i USA - som også vises i Cinemateket her i januar.

To andre film, der kan (og bør) ses i denne måned: Ungarskfødte Michael Curtiz' klassiske, antinazistiske kærlighedsdrama Casablanca (1942), der er fyldt med filmflygtninge både foran og bag kameraet - Peter Lorre, Conrad Veidt, Paul Henreid, S.K. Sakall; og Billy Wilders hovedværk i noir-genren, Kvinden uden samvittighed (1944), der vittigt og dramatisk skildrer nogle af menneskets værste sider.

Mere om Cinema's Exiles og filmflygtningene på www.cinemateket.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu