Læsetid: 6 min.

Da jeg flyttede til byen, mistede jeg det store perspektiv

32 forsider blev kasseret, før romanen fik det omslag, den fortjente. For 24-årige Josefine Klougart betyder det noget, hvordan linjerne er aftegnet – uanset om de er landskabets, sindets eller titelbladets. I ’Stigninger og fald’, der er hendes debut som forfatter, er intet tilfældigt. Det handler om at turde bruge sproget og om at erkende, at præcision ikke altid er enkelhed
32 forsider blev kasseret, før romanen fik det omslag, den fortjente. For 24-årige Josefine Klougart betyder det noget, hvordan linjerne er aftegnet
7. januar 2010

Der er lige dumpet en original førsteudgave af Virginia Woolfs To the Lighthouse ind ad brevsprækken. Det fortæller Josefine Klougart ivrigt. Ryggen er løs, siderne gulnede, den er indbundet i blåt hør – og sendt fra England. Og når man læser hendes debutroman Stigninger og fald, er det tydeligt, hvor inspirationen stammer fra.

»Hun er blevet syet i ansigtet, som en græsplæne slået et par meter her og et par meter der, de har holdt huden sammen over hende med sting. Værst står det til med øjenlåget og læberne, det ser ud, som om de forskellige dele af ansigtet ligesom opbrudt is har slået hjørner af sig selv, så de ikke længere passer sammen … som sjusket tilskårne stykker kjolestof, lilla og gullig hud, der ikke kan nå sammen om hende.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer