Nyhed
Læsetid: 5 min.

Forlaget Suhrkamps glorværdige tradition sat på spil af egensindig enke

Det sagnomspundne forlag Suhrkamp møder kritik for beslutningen om at forlade hjembyen Frankfurt til fordel for Berlin. Bag flytningen står en kontroversiel forlagschef, der ifølge rygterne træffer vigtige beslutninger med et pendul
Kultur
7. januar 2010
Ulla Unseld-Berkéwicz. Kort efter ægtemandens begravelse henvendte forlæggerens enke, Ulla Unseld-Berkéwicz, sig til Suhrkamps ansatte med en båndet optagelse af deres tidligere chef. Hinsides graven formanede Siegfried Unseld de skeptiske ansatte, der ønskede at arbejde under Günter Berg, til at 'stå bag Ulla' som ny forlagschef.

Ulla Unseld-Berkéwicz. Kort efter ægtemandens begravelse henvendte forlæggerens enke, Ulla Unseld-Berkéwicz, sig til Suhrkamps ansatte med en båndet optagelse af deres tidligere chef. Hinsides graven formanede Siegfried Unseld de skeptiske ansatte, der ønskede at arbejde under Günter Berg, til at 'stå bag Ulla' som ny forlagschef.

Picture Alliance

12 nobelpristagere og en kongerække af tyske forfattere som Bertolt Brecht, Christa Wolf, Martin Walser, Durs Grünbein og Ernst Bloch. Tysklands mest berømte forlag emmer af ånd, akademisk tyngde, finkulturel tradition og dybdegående samfundskritik. Og Frankfurt. Men nu er det slut med at vogte over de glorværdige traditioner. Nogle af dem i hvert fald. For forlaget Suhrkamp har solgt sit historiske hovedkvarter i Lindenstrasse i Frankfurt og er flyttet til Berlin.

For de uindviede kan det forekomme som en bagatel. Men adresseændringen har udviklet sig til noget af et drama i tysk kulturliv. Og hovedpersonen hedder Ulla Unseld-Berkéwicz, den yngre enke efter forlagspatriarken Siegfried Unseld, der mod alle odds gjorde Suhrkamp til en kommerciel succes og Frankfurt til en uomgængelig by i efterkrigstidens tyske åndsliv. Men nu påstår onde tunger, at enken ikke blot har solgt forlagets hjemsted, men også selve forlagets sjæl og historie.

Det er nemlig Ulla Unseld-Berkéwicz, der står bag den kontroversielle beslutning om at flytte det sagnomspundne forlag til Berlin. Hun er først og fremmest blevet skudt profitmotiver i skoene. Blandt andet skulle salget af domicilet i Frankfurt være særdeles indbringende, mens de berlinske huslejepriser er tilsvarende billige, blandt andet som følge af rundhåndede subventioner fra Berlins bystyre, der arbejder på målrettet at tiltrække veletablerede virksomheder til den fattige hovedstad. Set udefra passer Unseld-Berkéwicz' beslutning glimrende ind i de lokalpolitiske planer om at brande Berlin som Tysklands kreative hjertekammer, og den socialdemokratiske borgmester Klaus Wovereit har også for længst budt Suhrkamp velkommen til byen.

Andre hævder, at flytningen er en metode til at skaffe sig af med vrangvillige medarbejdere. I hvert fald har i omegnen af en tredjedel af forlagets 180 ansatte nægtet at følge med til Berlin, mens lederskribenter og kulturelle kommentatorer til hudløshed har pointeret faren for at kaste Suhrkamps kulturelle arv over bord.

Giftige beskyldninger

Og samtidig er de gamle rygter om den kvindelige forlagschef atter begyndt at dukke op i medierne. Ifølge nogle beretninger træffer hun vigtige beslutninger ved at konsultere et pendul. Ifølge andre indsmigrer hun sig på medarbejdere, for derefter at fyre dem for et godt ord. Under alle omstændigheder burde Ulla Unseld-Berkéwicz være vant til giftige beskyldninger om magtmisbrug og kynisme, for de har fulgt hende, siden hun som ung forfatter giftede sig med den fraskilte og 24 år ældre forlagschef Siegfried Unseld.

Det var Siegfried Unseld, der i forbundsrepublikkens spæde år medvirkede til at slå Suhrkamps navn fast som en sværvægter i tysk åndsliv. Som forlægger populariserede Unseld finlitteratur, tunge romaner og højpandet lyrik og gjorde Frankfurt til det åndelige arnested for en særlig kategori af kras kulturkritik, der gik i rette med den vesttyske forbundsrepubliks indestængte og selvtilfredse småborgerlighed. Mod alle odds blev de svært tilgængelige udgivelser en kommerciel succes. Især da Unseld modsat sin forgænger Peter Suhrkamp ikke var for fin til at udgive filosofi i et paperback-format.

Grundstenen til Suhrkamps succes blev imidlertid allerede lagt i mellemkrigstiden, da den unge, ambitiøse Peter Suhrkamp i 1936 overtog en spirende forlagsforretning fra den jødiske forlægger Samuel Fischer, der måtte flygte fra nazisterne. Det varede dog ikke længe, før Gestapo også fik nok af Peter Suhrkamps forvaltning af det frie ord og sendte ham til kz-lejren Sachsenhausen, hvorfra han undslap i 1945 og som den første tysker efter krigen fik tilladelse af de britiske myndigheder til at bedrive forlagsvirksomhed.

I 1950 vendte Fischers arvinger imidlertid tilbage til Tyskland med krav om at få del i arven fra deres fordrevne familiemedlem. Det var ikke nemt at finde en løsning på situationen, men sagen endte med en opdeling af forlaget i to dele, hvoraf de fleste forfattere, herunder sværvægtere som Bertolt Brecht og Hermann Hesse, af taknemmelighed fulgte med Peter Suhrkamp, mens de resterende overgik til det genetablerede S. Fischer Verlag. Den dag i dag er Brecht-udgivelserne, der læses flittigt i de tyske skoler, en af Suhrkamps væsentligste indtægtskilder.

Med tiden skulle Peter Suhrkamp overdrage forlagsledelsen til Siegfried Unseld med ordene: »Gør, hvad du finder rigtigt«, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning. Under Unselds ledelse blev Suhrkamp dygtig til at kapitalisere på tidens modeluner og åbne sig mod alternative markeder - eksempelvis i form af kulørte paperbacks, der appellerede særligt til studerende med begrænsede budgetter. Men også intellektuelle modestrømninger blev opfanget af den snarrådige forlægger.

Under ungdomsoprøret var Suhrkamp således leveringsdygtig i kritisk samfundsteori fra Frankurts berømte Institut for Socialforskning, der blev kendt under navnet Frankfurterskolen. Også talrige danske universitetsstuderende har siddet bøjet over de slidstærke Suhrkamp-udgivelser med prominente Frankfurter-navne som Adorno, Horkheimer, og siden Habermas og Honneth, som alle medvirkede til at genrejse den politisk-filosofiske kritik i efterkrigstidens Tyskland. Sjovt nok blev Suhrkamp dermed selv et væsentligt eksempel på den kulturindustri, som Frankfurterskolen uophørligt langede ud efter.

En stemme fra graven

I løbet af 60'erne havde Siegfried Unseld forvandlet Suhrkamp til en millionforretning. Som andre succesrige forretningsmænd havde han notorisk svært ved at give tøjlerne fra sig, hvilket blandt andet resulterede i en bitter strid med den ambitiøse søn Joachim, der efter heftige skænderier brød med faderens forlag og søgte andre græsgange. De to nåede dog at forsone sig ved et møde, hvor de medbragte hver deres psykoanalytiker.

Da den gamle forlægger døde i 2002, var Unseld efter mange års tøven gået med til at udnævne den trofaste medarbejder Günter Berg til sin efterfølger. Men kort efter ægtemandens begravelse henvendte forlæggerens enke, Ulla Unseld-Berkéwicz, sig til Suhrkamps ansatte med en båndet optagelse af deres tidligere chef. Hinsides graven formanede Siegfried Unseld de skeptiske ansatte, der ønskede at arbejde under Günter Berg, til at »stå bag Ulla«. Med det offentliggjorte testamente, som blev udfærdiget af den nyslåede enkes personlige advokat, blev det samtidig klart, at Peter Unseld havde overdraget den egentlige kontrol med det traditionsrige forlag til sin hustru. Siden har sønnen Joachim Unseld solgt sin andel i forlaget. De nærmere omstændigheder om Ulla Unseld-Berkéwicz' egentlige rolle i magtskiftet i Suhrkamp fortsætter med at være omgærdet af rygter.

Sociologen Ulrich Beck, der selv udkommer på Suhrkamp, har forklaret de mange rygter ved at sammenligne forlaget med fodboldklubben Bayern München. Ligesom den bayriske fodboldklub er Suhrkamp mere end bare et privat foretagende. Suhrkamp er et ikon, der komprimerer 60 års tysk selvforståelse og flere hundrede års europæisk kulturarv. Forhåbentlig er der plads til det hele i Berlin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her