Læsetid 5 min.

G-punktets mysterium

Et hold engelske videnskabsmænd har netop været på forsiden af alverdens medier med nyheden om, at det kvindelige G-punkt ikke findes. Det siger mere om videnskabens begrænsning end om orgasmernes
Uro. Forskerne kunne med lige så god ret have kunkluderet, at noget så foruroligende som orgasmer intet har med anatomi at gøre.

Uro. Forskerne kunne med lige så god ret have kunkluderet, at noget så foruroligende som orgasmer intet har med anatomi at gøre.

Sigrid Nygaard
8. januar 2010

I 1926, efter et langt liv i psykoanalysens tjeneste, opdagede en aldrende Freud, at der stadig var meget, der var uudforsket. Ikke mindst den kvindelige seksualitet. Med en vis selverkendelse, kaldte han derfor den voksne kvindes seksualitet: 'Det sorte kontinent'. En opfordring til at tage på opdagelsesrejse fra en verden, der virkede kedsommelig?

Ti år senere flygtede han fra Østrig til England fra et kontinent, man på det tidspunkt roligt kunne kalde sort.

Også den jødiske gynækolog Ernst Gräfenberg måtte flygte, denne gang fra Tyskland. Eller rettere, han blev forhandlet fri fra nazistisk fængsel mod en klækkelig løsesum, så han kunne rejse til Amerika i 1940. Det var den amerikanske forkæmper for svangerskabskontrol, Margaret Sanger, der reddede ham. Gräfenberg var i 1929 opfinderen af det, vi nu kalder 'spiralen', et af de første forholdsvist sikre kontraseptiske midler. Måske troede han sig af denne grund sikker som gynækolog for adskillige nazistiske topfolks hustruer? Men han blev alligevel arresteret. Hvor spegede tiderne var, opdager man, når man tjekker redningskvinden Margaret Sanger. Hun var, på trods af sin umiskendeligt positive rolle i udbredelsen af svangerskabskontrol i USA ikke uden racehygiejniske intentioner.

Men Gräfenberg blev reddet og åbnede klinik i New York. I 1950 skrev han en videnskabelig artikel, som er grunden til, at De, kære læser, i dag konfronteres med denne eksemplariske skæbne fra det forrige århundrede. For i artikelen beskrev han for første gang i vestlig litteratur - tantrismen havde nok været der - et særligt område i den kvindelige anatomi, 'Urethra femina' - eller, skulle vi ikke bare kalde det urinrøret. Som er forbundet eller adskilt fra skeden af muskler og nerver. En slags prostata-rest hos kvinden. Og som hos Gräfenberg forklaredes som mulighed for voldsom erotik og oven i købet ... springvand.

For, jo, det var Gräfenberg, der første gang beskrev det såkaldte G-punkt. Det blev opkaldt efter ham selv, da trekløveret Alice Kahn Ladas, Beverly Whipple og John D. Perry i 1982 udgav bogen om G-punktet og »andre nylige opdagelser om menneskets seksualitet«. En kæmpesucces, oversat til 19 sprog. Omsider var det, som om Gräfenbergs lidt vage punkt blev gjort til en knap. Og sådan nogen elsker mænd - og visse kvinder - at trykke på. Så man er helt sikker på det eneste, man aldrig er sikker på i denne verden: Om man tilfredsstiller en kvinde. Klitoris var blevet en selvfølge for det vestlige menneske op gennem 1970'erne, men selvom denne knap er temmelig synlig, var det ikke altid, den virkede. Endnu en knap, det var lige, hvad der var brug for. Og vi er da mange, som finder stor fornøjelse i at vise mænd - og visse vise damer - leder efter både den ene og den anden knap. Hurra for folk, der kan sætte ord på fornemmelserne, og hurra for folk, der sætter af sted efter nye opfindelser.

Det sidste G aflivet

Derfor var det naturligvis med enorm skuffelse, at dette årti indledtes med overskrifter i alle verdens største medier om, at det ikke findes. G-punktet. Omsider noget interessant på en forside, som ikke er krig i Irak, sult eller korruption i Afrika eller mangel på sygesikring i USA. Men så var det blot den skuffende, men sensationelle benægtelse af eksistensen af det sidste af længslens tre G'er: Gud, Gralen og G-punktet.

En interviewundersøgelse af 1.804 engelske kvinder, alle tvillinger - enæggede eller tveæggede - foretaget af forskere fra Kings College i London, konkluderede lige inden nytårschampagnen, at G-punktet er en myte. Eftersom der ikke er overensstemmelse mellem enæggede tvillingers udsagn om at have et G-punkt, så passer det ikke, at G-punktet findes. Identitet er anatomisk identitet. Sådan. Andrea Burri, leder af forskningen, var tilfreds, for hun var optaget af at »fjerne den mindreværdsfølelse kvinder, der ikke synes, de har et G-punkt, kan have«.

Det, kan man selvfølgelig sige, er al være værd. At ville fjerne kvinders mindreværdsfølelse. Hvad man så stiller op med de 56 procent kvinder i hendes egen undersøgelse, der påstod, at de havde et G-punkt, og som nu er udråbt som illusionister, fordi G-punktet er 'subjektivt', det er lidt molboagtigt. 56 procent subjektive trampet ned for at redde de 44 procent a priori objektive.

Optakt til et nyt barbari

Men det virkeligt tragiske er, hvor sort et kontinent vi stadig bebor. At Burris undersøgelse kan ende på forsiden af alverdens aviser som 'videnskab', er simpelthen til at græde over. 10 år inde i det nye årtusinde slås det fast, at en stor del af den videnskab, der ender på mediernes forsider, er så forsimplet og tåbelig, at man får lyst til at kalde den Gnidenskab og så gøre kål på den, som de andre G'er.

Først foretager forskerholdet fra London en subjektiv undersøgelse - interviews - hvorpå de konstaterer at undersøgelsesobjektet er - subjektivt. 'Objektiviteten', som måske ikke kan undre, når de nu alle kommer fra et institut, der undersøger genetik i form af tvillinger, er forudbestemt som, at genetisk identitet er lig objektiv identitet. Det, de så opdager. er, at tvillinger, selvom de er genetisk identiske, har forskellige oplevelser.

Det kunne man rent faktisk - og meget videnskabeligt - konkludere mindst to forskellige ting på.

Hvis man allerede har besluttet, at det objektive er anatomi, konkluderer man, ganske vist at forskellige oplevelser er 'subjektive'.

Men man kan også konkludere noget langt mere foruroligende: At man har taget fejl. At menneskers oplevelser, for eksempel i noget så foruroligende som orgasmer, intet eller meget lidt har at gøre med det anatomiske. Det gør ikke disse oplevelser illusoriske eller rent subjektive. Hvis 56 havde været vidne til, hvem gerningsmanden var til et mord, hvor var sandheden så henne? Måske en lille empirisk undersøgelse af, om det kanske ikke var de tvivlende af tvillingerne som tog fejl? For et par måneder siden var det nemlig det modsatte, der var 'empiri': Kvinder skulle kunne være ophidsede, selvom de ikke kunne konstatere det. Ved forskerne, hvor virkeligheden er henne, eller er det bare bestemt på forhånd?

Jeg kan kun anbefale enhver G-punktsinteresseret at gå tilbage og læse Gräfenbergs oprindelige artikel, hvor punktet ikke helt var et punkt, og hvor der åbnedes op for erotisering af hvilket som helst punkt på en krop. Halløj og springvand til enhver, der for alvor vil vide noget om virkeligheden.

Sort kontinent som opdagelsesrejse hvis man er klog eller sort kontinent som dårlig videnskab og optakt til endnu et barbarisk århundrede.

Ernst Gräfenbergs artikel kan læses på http://doctorg.com/Grafenberg.htm

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Nu er der som bekendt ikke det kvinder ikke kan opbygge en mindreværdsfølelse omkring, så mon ikke de klarer sig udmærket trods tabet af G-punktet?

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

Nu er det muligt, at den engelske undersøgelse ikke holder videnskabeligt vand, men den australske klitorisforsker Dr. Helen O'Connell fra Royal Melbourne Hospital har undersøgt vævet, hvor G-punktet skulle være, og hun har ikke kunnet finde noget nervemæssigt belæg for et G-punkt, så måske findes G-punktet i virkeligheden slet ikke som punkt og er måske blot en del af Klitoris. (DR-TV, efteråret 2005)

Brugerbillede for Nanna Gersov

Per

Hvis mange oplever et erogent punkt, så må der vel være noget om snakken, for det må vel mere handle om hvordan det mærkes og virker end om hvordan det ser ud under lup.

Nerver er kun budbringere, det er det blodgennemstrømmelige erogene væv, som gør virkningen mulig. Af dette væv har den italienske forsker Emmanuelle Jannini fundet tykkere lag hos kvinder, der kan mærke g-punktet end hos kvinder, der ikke kan, hvilket man kan læse om hos denne sikkert meget pålidelige kilde:

http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article977185.ece

At nogle har tykkere væv end andre er vel ikke så mærkeligt - det ses jo også med muskler.

Hvad erogent væv angår, så ved vi jo godt, at tykkelsen afhænger af forskellige ting, fx graden af ophidselse. Kvinden har svulmelegemer omkring skeden præcis som vi kender fra manden, hvor vi jo også ved at størrelsen blandt andet afhænger af omstændighederne....
:-)

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Voherrebevares.
Okay, en ting er at der er folk der forsker i den slags. En anden ting at det skal have international medieopmaerksomhed.
Jeg gad godt snart se nogle flere dissekerende undersoegelser af hvordan penis virker, kortlaeggelse af alle dens forskellige erogene punkter og om det hele bare er noget der foregaar i maends hoveder. Bare for at faa lidt balance i tingene?

I sagens natur er sex da ret meget noget der foregaar i folks hoveder. Naar ca 1/3 kvinder nu oplever at en bestemt form for stimulation virker for dem, hvorfor skal den paastand saa partout undersoeges og kortlaegges i hoved og r.....?

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Det er da i det mindste originalt at forske i anatomi ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.

Tåbeligt, javist, men originalt.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Man kan da snart heller ikke have noget for sig selv.

Afsløret bliver man i alle ender og kanter. Om ikke andet ved en ”følelsesmåling”, der nok er ligeså forløjet og usikker som enhver anden meningsmåling.

Brugerbillede for Sven Karlsen

Det er jo nærmest pinligt (som mand) at måtte påpege den mest nærliggende årsag til, at forskerne leder efter et koncentreret område af nerveceller, når de ønsker at checke for G-punktets eksistens: hvis de områder på mandens krop, som relaterer til orgasme, har en høj tæthed af nerver, så er det selvfølgelig reglen ;-)

Men jeg kan jo give dem et nemt mål for deres næste store videnskabelige opdagelse: en mand får ikke bedre orgasme af at onanere end af at have samleje, for det hele ligger jo i påvirkningerne af nerverne i glans - mandens hjerne er (hvad kvinder jo har vidst i årtusinder) uden betydning i den relation ;-)

Brugerbillede for Nanna Gersov

Sven

Det bliver så interessant, hvorledes de ville gribe en sådan undersøgelse an - ved spørgeskemaer, kunne man formode...
;-)

Apropos hvorfor kvindens nerveender samles i klitoris og ikke i fx G-punktet, så skal man tænke på, at det modsatte ville være uhensigtsmæssigt i forbindelse med fødslen.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Nu skulle det jo ellers være en hemmelighed indtil videre, at mænd har 4 tilsvarende punkter, nemlig #8, &3, /16 000 og så den såkaldte, men meeget undervurderede øl-stimulation.

Men husk nu, at det er en hemmelighed, som videnskaben først regner med reelt at kunne dokumentere omkring 2017 til 2054, hvor navlepilleriet omkring, hvor inreressante kvinder overhovedet er, formodes at være i aftagende.

Så - hvis der er problemer med G-punktet, så led da endelig videre efter det - til man tilter, rent ud sagt. Så piller vi nemlig videre med hinanden, indtil kloge-ågerne hitter ud af hvorfor? Vi hár nemlig efterhånden 4,5 millioners erfaring på feltet, som tilsyneladende ikke rører denne verdens Joan Ørtinger en tøddel (etymologisk: bryst-vorte). Nænæ, fra den kant kan man altid smile ligeså underforstået som henholdsvis Mona Lisa og 'Pytte Hilden'.

Hulda kaje, hvor er vi (mænd) dog rystede! Meeen, køleskabet er heldigvis indenfor rækkevidde - med sin kælderkolde omsorg. Så deet...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Hugo Barlach,

NIX! på denne tid lader jeg de kælderkolde ligge, og holder mig til grappaen....

men ellers er vi enige!

;-)

Brugerbillede for Stig Larsen

For i artikelen beskrev han for første gang i vestlig litteratur - tantrismen havde nok været der - et særligt område i den kvindelige anatomi, ‘Urethra femina’ - eller, skulle vi ikke bare kalde det urinrøret. Som er forbundet eller adskilt fra skeden af muskler og nerver. En slags prostata-rest hos kvinden

Det forudsætter at den kvindelige anatomi skulle være en eller anden form for degenereret udgave af den mandlige dito. Og det er jo den reneste videnskablige nonsens, hvis noget sådan overhoved giver mening, er der jo omvendt.

Da sex jo er et psykisks/somatisk fænomen giver det da god mening at bruge en interviewundersøgelse, som er en anderkendt videnskablig metode. Så metodekritikken er uforståligt.

Orgasme er en kompliseret ting, som indvolverer flere nervesystemer og adskillige homon- og feedbacksystemer. Så hvis man oplever at g-punktet findes, så har du det, men det er ikke ensbetynde med at det, i anatomisk forstand, findes.

PS. Hvad med det tredje øje?

Brugerbillede for Hugo Barlach

Angående 'det tredie øje'.

Lad os lige slå fast, at tantra-sexisterne uden hold i virkeligheden lukrerer på en erfaringsmasse, som er akkumuleret i de dybeste dele af templerne i Tibet m.v. Med store erfaringsmæssige tab som følge igennem århundredende.

Og at disse erfaringer aldrig har været møntet på at udløse en industri af nye sex-terapeuter, som har forsøgt at gøre en gammel kulturs erkendelser til sine egne begrundelser. Den Tibetanske kultur og ikke mindst dens villighed til at dele erfaringer er blevet annekteret af et marked, som her forsøger at finde begrundelser for sin egen noget søgte bekvemmelighed.

De inderste dele af tibetansk erfaring har aldrig været ment som en sex-indistris begrundelse. Det strider imod enhver fornuftig opfattelse af kultur-begrebet. Villigheden til at invitere indenfor i templerne og klostrene kan af gode grunde ikke være at at udløse en sex-industri. Det er simpelthen for langt ude i hampen. Hvad der kan stødes på jo længere, man bevæger sig ind klostrenes dyb, er af en ganske anden karakter. Og i særdeleles mere end noget alvorligere, end man i udgangspunktet ønskede.

Så lad mig sige det lige ud: Vestens tantriske sex-guruer er kort og godt en flok parasitter. Der er en ganske enkelt en anden form for alvor på færde, jo længere man træder ind i sammenhængen. Og ikke mindst så skræmmende, at potensen bør være det første, der slipper i overgangen imellem menneske og ånd - siden dæmoner...

Og viljen til at dele en tragisk, skrækindjagende og uhåndterlig; men uforbeholden viden på erfaringsmæssigt grundlag fra tibetansk side, skal ikke gå op i en portion sex-fikserede personers opfattelse af en kultur, som alene har ønsket at bidrage med den fornødne erfaring, som stiller os alle i en situation, hvor morgendagen eventuelt kan håndteres. Det skylder vi i Vesten tak for. Og sådan opfatter vi stadig sammmenhængen...

Verdens ringeste gode

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

@ Nanna

Der er bestemt ingen tvivl om, at nogen kvinder oplever erogene områder ved pres i skeden, men i og med at klitoris strækker sig op til 9 cm ind i kroppen på oversiden af skeden, kunne det tænkes, at det blot handler om et område på klitoris - og det forklarer måske osse AFE-zone, som sidder længere oppe i skeden.

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

@ Bill
Alle andre områder af mennesket udforskes ned til mindste kromosom, så hvorfor ikke osse de seksuelle funktioner?

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg har mødt kvinder hvor G-punktet tilsyneladende var begravet dybt i deres hjerne.. apropos overskriften "G-punktets mysterium"

Jeg hørte tilfældigvis en psykiater i radioen i går der beskrev sit fag... der blev givet udtryk for en stor faglig respekt for den menneskelige kompleksitet.

Brugerbillede for Kirsten Søltoft Klercke
Kirsten Søltoft Klercke

haha - igen en sjov og tankevækkende sag fra Tine Byrckel, der jo faktisk overhovedet ikke drejer sig om sexfixering (-mekanisering)
Selv om meget befinder sig i hovedet, så er hovedet også sådan fordelt rundt om i kroppen, der findes faktisk en springflodsorgasme, en kvindelig ejakulation, der springer ud af skeden- og altså ikke har noget med urinafsondring eller urinrøret at gøre - og det er vel så 'objektivt', som det kan blive - ligesom det også stadig er 'objektivt', at klitoris har en vis betydning..
Man må jo spørge hvad 'tilfredsstillelse' er. Og det er overordentlig flytteligt. Meditation, at læse en artikel af Tine Byrckel og andre i Inf, kolde øl eller en tur på lagenet...jeg tror ikke man skal tro, man kan stedfæste den..men den er altså ikke, på den anden side, krops- og stedsuafhængig, det er så bare ikke et spændingsfelt, medicinere er ret godt uddannet i.
Sorry, funderer bare for langt over nogle filosofiske overvejelser TB bringer en ud i...

Brugerbillede for Hugo Barlach

Ih, hvor er det dog interessandt med jeres kiggen i spejlet. Gab...

Hvannår' hitter I ud af, at relationen imellem antallet af kvinder i forhold til mænner knækker i 40-års-alderen? Nåja, sikkert aldrig.

Man kan jo altid beskylde mændene for ikke at 'forstå', hvor vigtigt det er, fortsat at fortælle disse "vidunderlige" (der er så dejlige ifølge eget udsagn) kvindfolk, at de er ligeså udsatte i sammenhængen, som alle os andre.

Jeg har under ingen omstændigheder belæg for at antage, at mænner ikke er ligeværdige. Og dermed burde eftersøges i samme grad. Det er ikke i orden med forestillingen om, at forhold er et kvindeligt anliggnede. Pasta! Den køver' vi ikke...

;Med venlig hilsen