Litterære manifester for et nyt årti

Hvad er litteraturens opgave i det nye årti? Hvor skal den bevæge sig hen? Hvad skal den fremstille, og hvad bør den holde sig fra? Vi har bedt ni danske forfattere om hver især at komme med deres bud på et litterært manifest for det nye årti
Hvad er litteraturens opgave i det nye årti? Hvor skal den bevæge sig hen? Hvad skal den fremstille, og hvad bør den holde sig fra? Vi har bedt ni danske forfattere om hver især at komme med deres bud på et litterært manifest for det nye årti
21. januar 2010

Godt hundrede år efter, at Marinetti publicerede sit første futuristiske manifest i 1909, har ni danske digtere og forfattere formuleret hver deres litterære manifest for det nye årti.

På opfordring fra Dagbladet Information har de forholdt sig til spørgsmål som: Hvad bliver litteraturens opgave? Hvor skal den bevæge sig hen? Hvad skal den fremstille - og hvad bør den holde sig fra?

Ikke overraskende stritter teksterne i hver deres retning.

Martin Glaz Serup slår i sit manifest, 'Vi ønsker os flere litterære fejder', til lyd for at knytte flere tætte forbindelser mellem det dokumentariske og det fiktive.

»I stedet for at undersøge hvad man kan sige, vil vi undersøge, hvad der bliver sagt,« lyder det i manifestet, der også angiver en udvikling i retning af »det specifikke« frem for det »generelle og tidsløse og almene«.

Endelig, mener Martin Glaz Serup, vil litteraturen i det nye decennium blive tegnet af forfattere, »der ikke prøver at regne den ud, ikke prøver at give kritikere og forlæggere og læsere og boghandlere og redaktører det, de gerne vil have.«

Samme scenarium ser Hanne Marie Svendsen for sig. I det nye årti vil der blive satset på »bøger med substans, bøger der kan provokere og udfordre, gøre læseren klogere på sig selv og verden, mens ordene pirrer både følelser, sanser,« forudser hun.

Meget tættere ønsker hun dog ikke at gå i sit manifest, for som hun skriver:

»Manifester forgår, litteraturen består, og den lader sig ikke afgrænse og inddæmme. Dens væsen er at vise det mangetydige, afdække falske sammenhænge og derudfra måske tøvende give et bud på, hvordan brudstykker kan samles og vise nye muligheder for en livsorientering.«

Antimanifester

Knud Romer tager afstand fra hele idéen om at skrive et manifest, og har derfor valgt at svare på Informations udfordring ved at indsende et 'antimanifest'.

»Manifester er kun til for at blive brudt, og desuden kan man slet ikke tale om 'litteraturen' som en samlet størrelse med en eller anden retning og overordnet betydning,« skriver Knud Romer, der i øvrigt mener, det er »fjollet« at dele litteratur ind i dekader:

»Det svarer til de 10 punkter, eller alle gode gange tre - og det er lige så vilkårligt som bogstavernes rækkefølge i alfabetet,« skriver han.

Desuden har manifester i al almindelighed den uheldige bivirkning, at de ved at dyrke mønstergentagelsen forvandler alting til klichéer, mener Romer, der drager historien som bevis for sin påstand:

»Det var farligere for Dylan Thomas at blive udsat for 'surrealisterne' i London end at drikke sig ihjel. Hvis han var blevet 'surrealist', havde det være enden på hans forfatterskab.

Frankfurterskolen var tæt på at ødelægge Walter Benjamin, og disko gjorde det af med flere musikere end Aids,« skriver han.

Andre bidragsydere går mere velvilligt i dialog med opgaveformuleringen, som eksempelvis Merete Pryds Helle, der mener, at 'frihed' bliver et kodeord i det nye årtis litteratur: »Absolut frihed; enhver forfatter må hver dag, i hver sætning og i hvert digt eller hver fortælling være fuldstændig fri af konventioner. Fri af forestillinger om, hvad litteratur er eller bør være,« skriver Merete Pryds Helle, der samtidig betoner fantasien som drivkraft for det ny decenniums litteratur.

»Lad os ikke nøjes med det, der ligner virkeligheden; vi er alligevel begrænsede af vores fem veldefinerede sanser, og verden rummer mængder af begivenheder, sanserne slet ikke kan opfange. Lad litteraturen fange det. Med fantasien,« lyder opfordringen.

Mads Eslund langer i stedet ud efter ornamentik og sproglige krummelurer og efterlyser i sit manifest et klart og koncist formsprog - tror han da nok:

»Jeg foretrækker enkle og konsekvente greb. Simple betragtninger i sammensatte strukturer. Dygtighed og smarte løsninger er decideret farlige. Fraser og jovialitet er ikke til at holde ud. Lad være med at belemre mig med stemning. Poesi skal ikke fimse og imponere, tror jeg.«

Udsyn

Hos Hanne Richardt Beck bliver ønskerne for det ny årtis litteratur endnu mere konkrete - blandt andet slår hun til lyd for den alvidende fortællers tilbagekomst:

»Fortælleren skal ikke være en undskyldning for sig selv, han/hun/den behøver ikke at pege på sig selv eller klistre sig nærsynet op ad et par enkelte karakterer. Den alvidende fortæller er en autoritet. Punktum!,« skriver Hanne Richardt Beck, der samtidig forestiller sig »flere ord om politik, historie, åndelighed. Nysgerrighed, alvor, eksistentiel eftertænksomhed. Udsyn.«

Udsyn er også et nøgleord for forfatteren Mette Moestrup, der i det nye årti spår en stadig mere konsekvent orientering i retning af den litterære, globale offentlighed.

»Det bliver desuden blandt både digtere og kritikere en selvfølge at tænke i verdenslitteratur, og det betyder, at en ny flersproglig orientering buldrer babylonisk frem, trods gentagne tiltag til en dansk sproglov,« skriver Moestrup, der samtidig føler sig sikker på, at litteraturen vil opleve en »mental afpatriarkalisering« senest i 2015, en »mental afkolonialisering« senest i 2016, samt en tilsvarende klassemæssig overskridelse senest i 2017.

Desuden vil vi i 10'erne droppe »den billedlige sniksnak om 'bred' og 'smal' litteratur«. For en krimi kan godt være god skønlitteratur, mener Moestrup, der blandt andet henviser til Pia Juuls krimi Mordet på Halland. Det afgørende er »ikke genren, men graden af reproduktion, der afgør, om det er trivi or not,« konkluderer hun.

Ned i dybden

I Pia Tafdrups forsyn står litteraturen over for en fordring om at tale »et andet sprog end forbrugersamfundets sprog« og dermed blive »en modvægt til det, der (masse) produceres i underholdningsøjemed«:

»Tiden beder om korte og let tilgængelige tekster. Tiden beder om underholdning, om konsumerbare produkter, og det let fordøjelige mødes af glubende appetit. Vi skal ikke nægtes underholdning, som er en del af livet, men døgnets underholdning er ikke alt. Hvor deponerer vi vores sjæl, hvis vi ikke også kan gå i dybden?,« skriver hun.

Under overskriften 'Alle skriver, ingen læser' forestiller også Vibeke Grønfeldt sig, at det nye årti vil byde på en intensiveret magtkamp mellem massemediernes underholdning og litteraturens fordybelse - men:

»Lige så reel min bekymring er ved lyden af markedet og radioen og fjernsynets litteraturprogrammer med mindre og mindre tillid til det enkelte og rette ords kraft, ved synet af bestsellerlister, julegavepaller og andre folks læsestof er, lige så falsk er den heldigvis også,« skriver Grønfeldt, der investerer sine forhåbninger for litteraturen i den enkelte bog, frem for i et formuleret manifest:

»Litteraturen er i det enkelte, originale værk, ikke i strømninger. Dens væren er lige så uventet, som enhver ny person, der kommer til verden. I nye verdner af tanker, der søger sprog,« skriver hun.

De ni manifester

Læs her:

Mette Moestrup: 10 fra hoften til 10’erne

Martin Glaz Serup: Vi ønsker os litterære fejder

Hanne Richardt Beck: Pause fra parcelhuse, mord og fodsved

Vibeke Grønfeldt: Alle skriver, ingen læser

Knud Romer: Manifester er kun til for at blive brudt

Hanne Marie Svendsen: Der må insisteres på, at sproget fungerer

Mads Eslund: Poesi skal ikke fimse

Pia Tafdrup: Forfatteren skal fortsat gøre det umulige

Merete Pryds Helle: Litteraturen skal skyde spejlet i stykker

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per-Olof Johanssson

- Et indlæg i avisen fra en l5-årig pige, der bruger tørklæde, kaster 100 indlæg af sig, mens ti maifester om litteraturens fremtid de næste ti år, kun et par enkelte - jamen så siger det vel et eller andet om litteraturen - eller om litteraterne. Der siges jo mange interessante ting i de såkaldte manifester, men det er da mistænkeligt, at de er kommet til verden på journalistikkens initiativ og vilkår. Hvilken forfatter ville have styrke til at sige nej tak til invitationen? Måske han eller hun var der, hvilket vi i sagens natur er afskåret fra at vide! Men lad ikke dette være en anklage mod dem, der takkede ja og skrev. Blot en konstatering af, at journalistikken har taget magten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Højer

Jeg foretrækker til hver en tid 10 fester i maj fremfor 10 manifester i januar . Nå, spøg til side Johanssson. Hvis man kigger hinsidan så bragte 7 forfattere forrige sommer på eget initiativ et kollektivt litterært manifest i Dagens Nyheter. Dette udløste en veritabel manifestdebatstorm med flere hundrede kommentarindlæg. Det skyldtes nok mest at de 7 gik til angreb på specifikke litterære grupperinger såsom krimiforfattere i den ene grøft og ekstreme eksperiment/avantgardister i den anden.

De ni danske udspil er ganske rigtigt bestillingsarbejder. Og der er egentlig ikke tale om manifester i traditionel forstand; vel nærmere en slags blandet poetikalsk landhandel. Men jeg glæder mig over at der findes en (èn) avis i lille DK, hvor ni vidt forskellige forfattere side om side får lejlighed til at skrive frit (i teorien ihvertfald) om den litteratur de hver især ønsker sig (og/eller nærmere ikke ønsker sig). Tak for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Nielsen

Jeg må indrømme, at jeg var meget overrasket over, hvad jeg fandt, da jeg for det første kiggede på listen over udvalgte forfattere, dernæst læste deres "manifester".

Der er dømt vatarm. Hvis det skulle være manifestationer af bevægelser eller store visioner...jamen, altså, kom an! Ind i kampen, kammerater! Eller sæt jer med latten og den hvide MacBook ved skrivebordet og hyg jer lidt med noget Facebook-chat. Men kald det, hvad det er. Og det der, er ikke manifester.

Information burde lade være med at benævne dem her "manifester" og i stedet bare skrive, at de pænt har bedt nogle søde og velfriserede forfattere skrive lidt om hvilke strømninger, de synes er spændende for tiden. Dermed ikke sagt, at det ikke er interessant at høre lidt om, hvor de forskellige forfattere, selv mener at de står og hvad de gerne vil. Men det er sgu'tte manifester, det her.

anbefalede denne kommentar