Læsetid: 6 min.

Et liv efter døden

Den længe ventede filmatisering af Alice Sebolds 'Her fra min himmel' har været forsinket af alvorlige forhindringer – herunder først fremmest af vanskeligheden ved at skildre på film, hvordan der overhovedet ser ud i det hinsides
Et fejlskud. Det var dette still-billede, der skulle have været en appetitvækker, som fik anmelderne til på forhånd at skrue foventningerne til 'The Lovely Bones' helt i bund.

Et fejlskud. Det var dette still-billede, der skulle have været en appetitvækker, som fik anmelderne til på forhånd at skrue foventningerne til 'The Lovely Bones' helt i bund.

Paramount Pictures

8. januar 2010

Da de første kritikervurderinger af Peter Jacksons The Lovely Bones slap ud, bekræftede de, hvad mange filmanmeldere i forvejen havde mistanke om. »En stor kunstnerisk skuffelse,« mente Varietys Todd McCarthy og pointerede, at Jacksons besættelse af visuelle effekter, som fungerer så strålende i Ringenes Herre, tilføjer denne filmatisering af Alice Sebolds bestseller Her fra min himmel »et veritabelt banesår«. Og The Hollywood Reporter kalder filmen en hævnmelodrama-thriller, der »savner originalens sans for munterhed og sorg.«

Negative skudsmål har hjemsøgt filmen, siden Jackson udsendte et afgørende stillfoto fra i sommer. Her ses hovedpersonen, den 14-årige Susie Salmon (spillet af Saoirse Ronan), der i filmens indledning bliver voldtaget og myrdet af en nabo, i færd med at betragte sin fortvivlede familie fra, hvad vi skal opfatte som Himmelen. Synet af den purunge pige i gule bukser og navy-anorak i omgivelser af luftige skyer var ikke lige det, der skulle til for at indgyde tillid i et forvejen stærkt forsinket projekt.

Som en fan, der skriver under navnet Boredbluekoala, bemærker på filmmagasinet Empires hjemmeside: »Hvad angår filmens Himmel, så siger jeg bare gab. Den ligner enhver anden afbildning af religiøs fantasi. Det ligner et flop.«

Faren for flop

Faren for flop er helt sikkert en bekymring for Paramount og DreamWorks, de to studier, som står bag den 65 millioner dollar dyre produktion, og som valgte at skubbe premieredatoen fra marts sidste år til denne vinter. Filmen kommer dermed først i biografen over to år efter sin indspilning.

Hvis filmen flopper, vil det ikke være nogen overraskelse, i og med at der er tale om en af de vanskeligste produktionsforløb i Jacksons karriere. Faktisk begynder historien ikke engang med ham, men med den skotske instruktør Lynne Ramsay, som var fast besluttet på, at opfølgeren til sin forrige film, den kritikerroste Morvern Callar fra 2002, skulle være en filmatisering af Sebolds roman. Og selv om Sebolds bog blev udgivet samme år som Morvern Callar fik premiere, var filmrettighederne til det dengang færdige manuskript allerede købt af Film4 Productions to år tidligere. Kombinationen af Ramsays melankoli og Sebolds følsomhed forekom nu som et oplæg, der var, nå ja, skabt i himlen.

Så da Ramsay arbejdede på at få manus klar i samarbejde med Liana Dognini, hendes medforfatter på Morvern Callar, tegnede alting lovende. Men så fik instruktøren kolde fødder. Som hun selv formulerede det i 2005: »Bundlinjen er, at bogen udkom og blev en kæmpesucces. Den blev en så højt elsket bog, at jeg blev bange for, at folk bare ville tale om forskellen mellem bog og film.«

En særlig tone

Ramsay opgav i 2004. På dette tidspunkt havde Jackson allerede udtrykt interesse for Her fra min himmel, og ved at gribe dybt i lommerne fik han frikøbt rettighederne fra Film4Productions. Filmkommentatorer så nu umiddelbart på dette som en anledning for Jackson til at vende tilbage til mindre produktioner som i tiden før Ringenes Herre i stil med det, som fungerede så godt for Heavenly Creatures, hans stjernespækkede 1994-film med Kate Winslet og Melanie Lynskey som de to lesbiske teenageveninder, der går sammen om at dræbe den enes mor.

Uden noget filmstudie til at kigge sig over skuldrene fandt Jackson sin egen bid af himlen, da han og hans to medforfattere på Ringenes Herre og King Kong hans hustru, Fran Walsh og dramatikeren Philippa Boyens i 2006 gik i gang med at tilpasse Sebolds bog til filmformat. Som Jackson udtalte til USA Today for nylig, var det den helt særlige karakter ved Sebolds værk, som i første gang appellerede til ham.

»Jeg hæftede mig ved, at dette emne næsten aldrig behandles filmisk og i al fald meget sjældent i en sådan tone. At miste nogen, vi elsker, oplever vi alle, men når denne historie bliver fortalt fra den elskedes synsvinkel, bliver det rigtig interessant især på grund af Susies sans for humor.«

Det var åbenlyst, at den rette til Susie-figuren var nøglen til at løfte projektet. Jackson var ikke i tvivl. Det skulle være den irsk fødte Ronan, som i 2007 blev berømt for sin Oscar-nominerede præstation i filmen Soning. Jackson erklærede for nylig, at denne skuespillerinde minder ham om en ung udgave af Cate Blanchett, og Ronan er da også det ideelle valg til at spille Susie. Mere problematisk var imidlertid det oprindelige valg til hendes far, forsikringsagenten Jack, der udvikler en besættelse af at rette mistanken imod Susies drabsmand. Udset til rollen var Ryan Gosling, nyslået Oscarvinder for sin præstation i Half Nelson. Men ak, han skulle snart hoppe af fra projektet. Den officielle forklaring var den gode gamle Hollywood-eufemisme: »kreative forskelle.«

Rygter var fremme om, at Gosling var »for krævende« og blev fyret af Jackson. Selv erklærede skuespilleren, at han følte sig for ung 26 år til rollen. Til magasinet Parade sagde han: »Peter og jeg forsøgte at få det til at fungere, men i sidste ende ville det ikke lykkes for os ... Peter Jackson er en utrolig filmskaber, og jeg kan fortælle jer, at han har ting i ærmet, som kan overrumple enhver. Jeg vil være den første person, der stiller op i biografkøen.«

Castingfejl

Det ville ikke være første gang, at Jackson fejlcaster. Oprindeligt skulle den tapre kriger Aragon i Ringenes Herre spilles af den irske skuespiller Stuart Townsend, men også her stod det hurtigt klart, at han var for ung, hvorefter han blev erstattet dansk-fødte Viggo Mortensen, hvilket viste sig at være en genistreg. Derimod forekommer Goslings afløser i Her fra min himmel, Mark Wahlberg, mere som et desperat nødvalg. Selv om han er 10 år ældre end Gosling og dermed har en bedre alder til projektet antyder hans seneste præstationer i film som The Happening og Max Payne ikke, at han er den rette mand til at håndtere filmens stærke følelsesmæssige gehalt.

Andre på rollelisten som omfatter Rachel Weisz som Susies mor, Abigail udtrykte også deres tvivl om, den retning Jackson var på vej hen. Susan Sarandon, som spiller Susies mormor, betroede mig sidste sommer:

»Hun hører formentlig til inden for spektret af overdrevne figurer, ja hun er helt sikkert ude i tovene. Hele tiden optræder hun fuld, ryger og har alt for meget hår. Hun er hastigt på vej mod sin undergang og falder fra hinanden på samme måde, som familien falder fra hinanden.« Hun indrømmede samtidig, at Jackson presser hende til at blive mere og mere ekstrem, »og så er det at, man kan begå grumme fejl«.

Selv om alle berørte benægter, har det også været fremme, at produktionen måtte lukkes midlertidigt ned grund af en uenighed mellem Jackson og scenograferne Jules Cook og Chris Shriver, om, hvordan sekvenserne fra Himmelen skulle se ud.

Ikke svaret om himlen

Jackson har hele tiden insisteret på, at største udfordring ved at filmatisere bogen, var en finde den rette måde at skildre disse scener på, så de ville virke »æteriske og emotionelle, men ikke sentimentale eller corny«. Med et efterredigeringsarbejde, der har strakt sig over et år, kan det ikke undre, at Jackson har betegnet Her fra min himmel som »den sværeste film, jeg nogensinde har lavet.«

Jackson har gjort sig store anstrengelser for at pointere, at filmen ikke har sat sig for at skildre et traditionelt billede af livet efter døden. »Vi har bestemt ikke planer om at bruge denne film til at male et definitivt billede af, hvad Himlen ligesom skulle være, eller hvem der bor der.«

Som bogen udfolder sig, bliver det sandt at sige tydeligt, at Susie slet ikke er i himlen, men i det, som Sebold kalder In-Between, en slags personlig skærsild, der synes at være styret af hendes ubevidste ønsker og afspejler hendes humør og sindstilstand. Stillbilledet, der blev udsendt i pr-øjemed, syntes dog åbenlyst at spille an på de fleste folks stereotype opfattelse af Himlen, og var derfor næppe det klogeste påfund.

 

 

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

The Lovely Bones får dansk premiere den 11. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu