Sproget er interessant som handling og begivenhed i sig selv. Det poetiske sprog er ikke en gengivelse eller formidling af oplevelse eller erfaring, det udfolder erfaring. Det skal ikke fremstille noget, der har været, men som ikke er mere. Sprog er oplevelse og tanke, imens der skrives og læses. Hvordan taler og skriver folk? Hør og se efter og undersøg det. Leg med det. Almindelige udsagn er interessante. Ord er konkrete, præcise og besynderlige. Der findes ikke noget mellem linjerne. Jeg foretrækker enkle og konsekvente greb. Simple betragtninger i sammensatte strukturer. Dygtighed og smarte løsninger er decideret farlige. Fraser og jovialitet er ikke til at holde ud. Lad være med at belemre mig med stemning. Poesi skal ikke fimse og imponere, tror jeg.
De ni manifester
Læs her:
Mette Moestrup: 10 fra hoften til 10’erne
Martin Glaz Serup: Vi ønsker os litterære fejder
Hanne Richardt Beck: Pause fra parcelhuse, mord og fodsved
Vibeke Grønfeldt: Alle skriver, ingen læser
Knud Romer: Manifester er kun til for at blive brudt
Hanne Marie Svendsen: Der må insisteres på, at sproget fungerer
Mads Eslund: Poesi skal ikke fimse
Pia Tafdrup: Forfatteren skal fortsat gøre det umulige
Merete Pryds Helle: Litteraturen skal skyde spejlet i stykker
