Læsetid: 4 min.

Magtspil om ny museumshave

Statens Museum for Kunst offentliggjorde i går et storstilet projekt for en ny urban forplads ved museets indgang. Men pladsen er fredet og planerne muligvis ugennemførlige, lyder det i et fire dage gammelt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København, der ejer pladsen. Notatet kalder museets fremfærd for 'en del af et usmageligt magtspil'
'Mange ser museet som et lidt fjernt torneroseslot, der skjuler sig bag rosenbuske og buksbom. Med den generøse donation kan vi nu omskabe pladsen fra barokhavens retlinethed med buske og stier til et rekreativt, åbent rum,' sagde museumsdirektør Karsten Ohrt ved gårsdagens pressemøde.

'Mange ser museet som et lidt fjernt torneroseslot, der skjuler sig bag rosenbuske og buksbom. Med den generøse donation kan vi nu omskabe pladsen fra barokhavens retlinethed med buske og stier til et rekreativt, åbent rum,' sagde museumsdirektør Karsten Ohrt ved gårsdagens pressemøde.

Kristine Kiilerich

29. januar 2010

Det var en begejstret museumsdirektør, der i går kunne præsentere planerne for en gennemgribende renovation af det 7.500 kvadratmeter store område foran indgangen til Statens Museum for Kunst. En privat donation på 27,5 mio. kr. fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde - den største donation i museets historie - har endelig gjort det muligt at realisere museets store ønske om en tidssvarende og urban forplads, der skal bringe museet mere i øjenhøjde med sin samtid.

»Mange ser museet som et lidt fjernt torneroseslot, der skjuler sig bag rosenbuske og buskbom. Med den generøse donation kan vi nu omskabe pladsen fra barokhavens retlinethed med buske og stier til et rekreativt, åbent rum,« sagde museumsdirektør Karsten Ohrt ved gårsdagens pressemøde.

Men spørgsmålet er, om Karsten Ohrt og museet har gjort regning uden vært. I hvert fald stiller ejeren, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, sig stærkt kritisk over for den foreløbige proces, og i et internt notat, som Information er kommet i besiddelse af, anføres det, at planerne »i bedste fald er problematiske og i værste fald ugennemførlige«.

'Usmageligt magtspil'

Sagen er, at pladsen foran museumsindgangen er fredet, og at den ændring, som Statens Museum for Kunst planlægger, kræver godkendelse fra både Teknik- og Miljøforvaltningen og Fredningsnævnet - en godkendelse, som ifølge notatet kan blive endog særdeles vanskelig at indhente.

»Forvaltningen forventer ikke, at Fredningsnævnet vil kunne godkende SMK's planer, da de ikke er i tråd med fredningens formål, og da haven er dokumenteret som bevaringsværdig,« lyder det i notatet, der er adresseret til teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og forfattet af Jon Pape, chef i Center for Park og Natur under Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.

Jon Pape udtrykker samtidig utilfredshed med, at Statens Museum for Kunst ikke har været i kontakt med forvaltningen om planerne for museumshaven i flere måneder.

»SMK har i oktober 2009 orienteret stadsarkitekt Jan Christiansen om planerne, men der er på ingen måde fra hans eller TMF's side sagt god for noget som helst,« lyder det i notatet.

Forvaltningen er desuden utilfreds med, at skulpturen The Flying Steamroller, der for tiden pryder pladsen foran museet, endnu ikke er blevet fjernet, selv om dispensationen for dens opstilling udløb den 4. januar.

»Med det kendskab vi nu har fået til SMK's planer om en urban forplads og donationen hertil, må vi tolke SMK's vægring mod at overholde tilladelsens bestemmelser som en del af et usmageligt magtspil omkring Museumshaven/forpladsen,« skriver Jon Pape i notatet.

'Det papir kender jeg ikke'

Da Information fremlægger notatet for museumschef Karsten Ohrt, stiller han sig uforstående over for kritikken.

»Det der papir kender jeg overhovedet ikke noget til,« siger han. Han forklarer, at Statens Museum for Kunst i løbet af efteråret har kommunikeret med både tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard, direktøren for Københavns Kommune og stadsarkitekten om planerne for Museumshaven. Og tirsdag den 26. januar, dagen efter Jon Pape skrev notatet, holdt museumsledelsen møde med Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor parterne ifølge Karsten Ohrt nåede frem til en fælles forståelse.

»Nu udskriver vi en arkitektkonkurrence, som tager alle de hensyn til fredningen, som den kan - og både direktøren for Teknik- og Miljøforvaltningen og Jon Pape har sagt, at de går positivt ind i det.«

- Så i modsætning til Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer du ikke, det bliver noget problem at få dispensation fra fredningsbestemmelserne?

»Det kan jeg ikke svare på endnu. Men det, vi hører fra Københavns Kommune, er, at de har haft masser af lignende tilfælde, hvor der også har ligget fredningsbestemmelser, men - fordi man synes, det har været spændende projekter - så har man fundet ud af det.«

- Hvad er din reaktion på, at forvaltningen blot tre dage før pressemødet oplever jeres fremfærd som et led i et usmageligt magtspil?

»Der er hverken tale om magtudøvelse fra vores side eller et forsøg på at bosse kommunen - det ville være fuldstændig vanvittigt! Du kan så spørge, om vi skulle have ventet med pressemødet, indtil vi havde fået tilladelserne igennem? Men omvendt skal der jo foreligge et projekt, før man kan tage stilling til det,« siger Karsten Ohrt og tilføjer:

»Nu ligger der en stor donation og dermed en mulighed for at få projektet igennem - og det ville jo være meget kedeligt, hvis ikke pengene bliver brugt.«

'Skrevet i frisprog'

Da Information henvender sig til notatets forfatter, Jon Pape fra Center for Park og Natur, understreger han, at skrivelsen »egentlig var fortrolig og derfor er skrevet i frisprog«.

»Det var ikke lige Dagbladet Information, jeg havde i tankerne, da jeg sendte det,« siger han og forklarer, at han skrev notatet på baggrund af oplysninger om byggeriet, som han fik ad omveje. Hvorfra ønsker han ikke at oplyse.

»Jeg fik indtryk af, at de planlagte ændringer var meget gennemgribende, og jeg mente ikke, projektet ville være i overensstemmelse med fredningsreglerne. Men på mødet tirsdag gav museumsledelsen udtryk for, at de er indstillet på at fastlægge rammerne for byggeriet sammen med kommunen og har forståelse for og vil respektere fredningsreglerne,« siger han.

- Burde Statens Museum for Kunst have orienteret jer noget før?

»Det kan man sige. Jeg tror også, de selv vil sige, at de kom lidt for sent i kontakt med os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu