Læsetid: 1 min.

Operachef er uforstående

Det hedder kunst- og ikke erhvervsstøtte, understreger Kasper Holten. Nationalscenen skal alene tage hensyn til kunstnerisk nødvendighed
Det hedder kunst- og ikke erhvervsstøtte, understreger Kasper Holten. Nationalscenen skal alene tage hensyn til kunstnerisk nødvendighed
1. februar 2010

Det Kongelige Teaters operachef Kasper Holten er uforstående over for krikken fra dem, der mener, at Det Kongelige Teater ikke bør spille klassiske musicals.

»Hvis det giver kunstnerisk mening at spille en bestemt forestilling, ser jeg ingen grund til at undlade at gøre det. Vi får netop vores mange støttekroner, fordi vi altid spiller stykkerne ud fra en ide om, at der er en form for kunstnerisk nødvendighed til stede,« siger Kasper Holten, der iscenesætter opsætningen af My Fair Lady, som Det Kongelige Teater spiller til foråret.

Kunst er ikke en vare

Han frygter, at nationalscenen bliver »meget blodfattig« og et »highbrow, elitært sted«, hvis der bliver dikteret bestemte begrænsninger for repertoiret:

»Det er for mig at se positivt, at nationalscenen forsøger at være publikumsmæssigt bredt favnende. Jeg synes, man skal passe på med at gøre den til et reservat for bestemte genrer, som andre har defineret, og som taler til bestemte segmenter.«

Kasper Holten understreger, at netop musicalen 'My Fair Lady' er blevet spillet på nationalscener mange steder i verden. Og at Det Kongelige Teater selv tidligere har spillet musicals. Han husker for eksempel musicalen Guys and Dolls, som nationalscenen satte op med stor succes tilbage i hans barndom.

»Det er jo ikke sådan, at nogle teatre har patent på en bestemt form for repertoire,« siger han og fortsætter:

»Statsstøtten til Det Kongelige Teater er ikke erhvervsstøtte, men kunststøtte, og kunststøtte giver man ikke ud fra nogle retfærdighedsprincipper, men fordi man ønsker at stimulere en nationalscene. På den måde er kunststøtte i sin natur uretfærdig i et eller andet omfang. Men det er kunst jo. Kunst er ikke skabt for at være en vare, man nødvendigvis kan producere på lige vilkår«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meningen med tilskuddet til "Det Kongelige" er vel hovedsagelig at sikre en værdifuld og relativt omkostningstung kulturaktivitet, som er for kostbar til at kunne gennemføres på almindelige markedsmæssige vilkår?

Grænsen mellem kunststøtte og erhvervsstøtte er iøvrigt ret utydelig - hvis man lever af f eks at lave film, så er en støtte til film vel både en erhvervsstøtte og en kunststøtte ?

Iøvrigt mener jeg, at det er OK at give "Det Kongelige" lidt flere penge..