Læsetid: 6 min.

Sex, løgn - men ingen magtfulde kvinder

Yin og yang. I kølvandet på de mange sexskandaler, der har ført til golfstjernen Tiger Woods personlige nedtur, diskuterer amerikanske kommentatorer, klummeskrivere og feminister, hvad grunden kan være til, at der ikke synes at findes berømte kvindelige massebedragere. I hvert fald ikke i medierne
Undtagelsen. Lady Diana er blandt de få celebre kvinder, der blev kendt for at have mange elskere i sit ægteskab - alligevel blev hun i medierne beskrevet som offer for en følelseskold familie; aldrig som den aktive part.

Undtagelsen. Lady Diana er blandt de få celebre kvinder, der blev kendt for at have mange elskere i sit ægteskab - alligevel blev hun i medierne beskrevet som offer for en følelseskold familie; aldrig som den aktive part.

James Mc

22. januar 2010

Hvorfor bliver kendte kvinder stort set aldrig afsløret offentligt med skørterne eller jakkesættet nede om hælene? Hvorfor findes der f.eks. ingen kvindelig variant af Tiger Woods? Og hvorfor er det stort set utænkeligt at forestille sig en kvindelig toppolitiker, der ville opføre sig, som Bill Clinton gjorde det med Monica Lewinsky i the Oval Office? Efter at præsidenten vel og mærke som guvernør i Arkansas havde bedraget sin hustru, USAs nuværende udenrigsminister, med en stribe kvinder.

Godt nok oplever Nordirland lige nu en celeber skandale, hvor førsteminister Peter Robinsons hustru, 58-årige Iris, har indrømmet en affære med en bare 19 år ung mand, men dels er hun nu indlagt med depression efter et selvmordsforsøg, dels synes affæren at være en enlig svale i den populære førstedames privatliv. Massebedrag er der ikke tale om, og fru Robinson har for længst gået bodsgang og sagt undskyld tusind gange ikke lige en opførsel, der ligner Clintons, Kennedys, Woods eller nogen andre mænds.

Vokset solariebrun six-pack

Forskellen på de to køn, når det gælder bedrag, diskuteres imidlertid nu livligt i den amerikanske blogosfære i kølvandet på afsløringerne af golfstjernen Tiger Woods, hvis seksuelle appetit synes at have været umættelig, og hvis ægteskabelige bedrag på nuværende tidspunkt har været omtalt i sandsynligvis alle medier i hele verden.

Enige er de langtfra, meningsmagerne. Kvinden, der gav bolden op er Rebecca Dana, seniorkorrespondent ved en af de mest populære hjemmesider i det politiske Washington, The Daily Beast. Hun har tidligere været redaktør ved Wall Street Journal og tilknyttet the New York Times og Rolling Stone.

I sin blog skrev hun den 9. december, at »alene det at forestille sig en 33-årig magtfuld, succesrig og attraktiv sportskvinde eller politiker som bedrager sin ægtemand big time er bogstaveligt talt umuligt. Prøv selv ... der er gigoloen i South Beach, kassemanden i parkeringskælderen ved den kirke, hvor hun blev gift og dertil otte andre veltrænede, solariebrune, voksede unge tyre med gode mavemuskler og six-packs, som hun har efterladt rundt omkring i verden, nogle af dem endog med en bibeskæftigelse i pornoindustrien. Nej vel ... det virker ikke, konstaterer hun og spørger så hvorfor.

»Der er i virkeligheden meget få velargumenterede forklaringer. Nogle mener, at kvinder grundet den generelle kønsdiskrimination i samfundet skal arbejde særligt hårdt for at komme til tops, og derfor ikke er villige til at løbe den slags personlige risici bare for et hurtigt knald. Andre mener, at kvinder ikke tænder så let på fysisk fristelse ... det kunne jo også være, at kvinder bare var alt for helvedes hængt op derhjemme til at have tid til en affære eller 10. Eller måske har kvinder bare ikke hvis de altså ikke lige er Madonna sex og behov for sex på samme måde som mænd.«

Backstage sex kontra room service

Det er en tese, Lionel Tiger, antropologiprofessor ved Rutgers University, delvist køber:

»Om end der findes kvinder, som historisk har været kendt for et livligt sexliv, så findes der ikke historiske eksempler på kvinder, der offentligt har fejret sig selv som mandejægere,« siger han til Dana.

Lionel Tiger, der også er ekspert i biologiske adfærdsmønstre, mener, at det er »ret enkelt: Kvinder foretrækker generelt mænd, der er mere magtfulde end dem selv. Det er omvendt hos mænd«

Men det er gammeldags, mener en hel del yngre kvinder. Forfatter og blogger Emily Gould fra New York mener, at det er det omgivende samfund, som nådesløst omformer faktiske hændelser til stereotyper, der passer til vores kulturelle forestillinger om, hvordan mænd og kvinder har det med sex:

»Mænd ses som handlende, og kvinder som dem, der handles i forhold til. Og selv når disse stereotype magtforhold slet ikke sætter sig igennem, går en række kulturbærende mekanismer i gang, som simplificerer og omformer historien, så det alligevel ender med at være de familieorienterede kvinder og Don Juanen vi hører om.«

Ofre, altid ofre

Et eksempel på, hvordan det omgivende samfund vælger at fortolke prominente kvinders seksualitet, er den afdøde britiske prinsesse Diana, der havde en betragtelig række elskere, mens hun var gift med prins Charles, men som alligevel altid blev beskrevet som offer i et følelseskoldt ægteskab, hvor medierne på intet tidspunkt vendte historien om, så hun var den aktive.

Og selv om der findes et hav af kendte amerikanske gifte kvinder mange af dem skuespillere og også et par republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus der har haft affærer og bedraget deres ægtemænd, så udspiller de samme mønstre sig også her men omfanget matcher ikke f.eks. Tiger Woods, Bill Clintons eller John F. Kennedys.

Men måske er det på vej med de nye kønsrollemønstre, foreslår både professor Lionel Tiger og Jessica Cutler, en kvinde, der i et stykke tid indlagde sig til berømmelse på nettet, da hun anonymt producerede bloggen The Washingtonienne, hvor hun underholdt med en celeber affære i Washington DCs politiske liv. Da hun blev afsløret, mistede hun sit job som sekretær i Kongressen: »Det kan ændre sig i takt med, at flere kvinder er på vej til at få mere magtfulde positioner i samfundet.«

Men først skal disse kvinder have noget mere hjælp på hjemmefronten eller med dobbeltearbejdet som karrieremager, gift og mor, mener hun.

I den heftige debat er der imidlertid en deltager, der har fået mere skæld ud end andre. Klummeskriver Richard Cohen, der er fast tilknyttet Washington Post, og som valgte at svare på Danas klumme, foreslog ugen efter, at grunden er den enkelte, at »kvinder dels er smartere end mænd, der ofte er udstyret med en hjerne på størrelse med en myg«, dels at »kvinder er genetisk ude efter gode fædre til deres børn, og det får de ikke ved at have affærer med alskens billigt klædt dreck (altså skidt på jiddisch), som Cohen malende vælger at beskrive Tiger Woods liste af tjenere, natklubværtinder og prostituerede som.

»Kvinders stærkeste ønske er at blive mor, at få et barn og opdrage det ... derfor forbinder kvinder sex med kærlighed og det at forpligte sig i langt højere grad end mænd.«

Cohen tilføjer, at det måske ikke gælder for alle kvinder, men i hvert fald de fleste. Endelig slutter han sin klumme med at sammenligne mænds »håbløst gammeldags og utidssvarende trang til at udkæmpe krige« med trangen til konstant at bedække de kvinder, manden falder over på sin vej. »Det gør os jo i virkeligheden bare latterlige tak Tiger,« skrev han. »Men visse ting forandrer sig ikke, og sådan vil det nok altid være.«

Og så var fanden løs. Hundredvis af læsere bombarderede Washington Post med kommentarer. De fleste skældte ham ud for at være en gammeldags nar og mandschauvinist og bebrejdede avisen for dens »lave niveau«.

En ung feminist Sarah Seltzer, pop-ekspert og freelance skribent fra New York for bl.a. Bitch, Venus Zine, Womens eNews og Publishers Weekly, får det sidste ord:

»Der er mange gode grunde til , at vi endnu ikke har set kvindelige sexskandaler på niveau med Tiger Woods eller Bill Clinton. For det første er disse skandaler sjældne, også for alfa-mænd. En anden grund er naturligvis, at der er så uendelig få kvinder, som indtil videre har nået den status, der gør det interessant at skrive om. Der findes ingen kvindelige topatleter på linje med Tiger Woods. Eller præsidenter som Bill Clinton. En anden grund er, at den offentlige fordømmelse af kvinder, der har affærer er helt anderledes, og tilsvarende er den offentlige udvælgelsesproces for kvinder, der vil til tops i f.eks. politik langt hårdere end for mænds vedkommende. Vi vælger kvinder som Hillary Clinton eller Kathleen Sebellius (den amerikanske sundhedsminister, red.), der udstråler kompetence, ro og respektabilitet, mens vi synes at acceptere, at mænd bare skal være aggressivt charmerende som f.eks. Clinton, Rudy Giuliani, John Edwards eller Elliot Spitzer ... vi ser mænd og kvinder gennem en kulturelt farvet linse, der siger, at mænd ikke kan styre sig, mens kvinder bliver følelsesmæssigt fanget.«

anra@nformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu