Læsetid: 3 min.

Spillesteder er på spanden trods krisepakker

Selv om Københavns Kommune har åbnet op for pengeposen og bevilliget millioner for at redde de københavnske spillesteder, er økono-mien stadig skrøbelig. Staten må ryste op, lyder det fra branchen
Efter egentlig at have lukket og slukket, åbner spillestedet Stengade 30 igen. Men trods et offentligt tilskud på fem mio. kr. er det endnu ikke reddet.

Efter egentlig at have lukket og slukket, åbner spillestedet Stengade 30 igen. Men trods et offentligt tilskud på fem mio. kr. er det endnu ikke reddet.

Brian Bergmann

Kultur
9. januar 2010

To ting har de til fælles, Vega, Jazzhouse, Loppen og Stengade 30. De er spillesteder, der leverer koncerter til musikglade københavnere. Og de står eller har stået i økonomiske problemer til op over begge ører. En udvikling, der i slutningen af sidste år fik Københavns Kommune til at åbne pengepungen. Således fik Jazzhouse en mio. kr. fra kommunen, Loppen på Christiania 350.000 kroner, Vega godt to mio. til låns, og Stengade 30, der ellers måtte erklære sig konkurs i sommer, knap fem mio. kr. til at få spillestedet på benene igen.

Men trods de gode intentioner fra Københavns Kommune er alting langt fra lutter lagkage på de københavnske spillesteder. Økonomien styrtbløder, lyder den alvorlige prognose fra direktør i Vega, Peter Sand.

»Sammen med rigtig mange spillesteder kæmper vi en livskamp og har reelt været lukningstruet længe,« beretter Vega-direktøren. Med det nye lån fra Københavns Kommune tror spillestedet dog, at der bliver rettet op på problemerne i 2010.

Alligevel er situationen i dag »stadig meget alvorlig«, og det kan staten tage æren for, mener Peter Sand:

»Staten ønsker ikke at anerkende os på lige fod med andre moderne kunst- og kulturgenrer - det er det, der rammer os og andre spillesteder nu,« siger han og konstaterer, at det for Vegas vedkommende er 14 års opbygning, der står på spil.

Underfinansiering

Hos brancheorganisationen spillesteder.dk bekræfter man, at spillestedernes økonomi fortsat er skrøbelig trods kommunale krisepakker. Og det skyldes ganske rigtig, at staten ryster op med for få penge, påpeger sekretariatschef Jakob Brixvold.

»Der er generelt tale om en krisesituation, fordi staten underfinansierer spillestederne,« siger han og efterlyser, at staten ryster op med 30 mio. kr. til spillestederne på landsplan.

Når spillestederne overhovedet befinder sig på fallittens rand, skyldes det et ændret adfærdsmønster hos publikum, forklarer chefen:

»Folk bliver kortere tid, køber mindre i baren, og det er ikke længere udbredt med stamkunder,« siger han og konkluderer, at koncerterne i dag er afhængige af ølsalg.

Jakob Brixvold mener desuden, at der er tale om en konstruktionsfejl i Spillestedsloven, fordi der med pengeposen medfølger krav om kvalitet, som ikke kan opfyldes, uden at spillestederne selv tjener masser af penge, udover den offentlige støtte, de modtager.

»Man kommer til at fortolke kravene i knap så ambitiøs retning, hvis økonomien er presset. Det går ud over kvaliteten, idet man tager færre chancer og bliver mindre eksperimenterende,« pointerer Jakob Brixvold.

Udfordringer i 2010

Copenhagen Jazzhouse beretter ligeledes, at 2009 har været et meget vanskeligt år, og at økonomien stadig er skrøbelig trods det kommunale tilskud og en stor håndsrækning fra Nordea-fonden.

»Vi får vores udfordringer at slås med i 2010, men vi justerer, hvor vi skal og er derfor optimistiske for det kommende år, hvor vi iværksætter en række nye initiativer til at optimere forretningen,« siger administrerende direktør på Copenhagen Jazzhouse, Jonathan Fanøe. Han understreger, at spillestedets plan er at vokse for på den måde at komme ud af krisen.

Spillestedet Stengade 30, der ellers var gået nedenom og hjem, overlever efter krisepakken fra kommunen. Alligevel må Stengade åbne på et nedbarberet grundlag:

»Det bliver oppe ad bakke og en stor udfordring - vi booster ikke vores forventninger,« siger formand for foreningen Stengades bestyrelse, Anton Voss og tilføjer, at hele spillestedsområdet mangler penge på trods af deres vigtige rolle.

»Spillestedet er et epicenter for social aktivitet og integration og medvirker til positive aspekter i lokalsamfundet.«

Loppen på Christiana har, ligesom de andre spillesteder, taget imod kommunes penge med kyshånd. Men selv om pengene går op med den oparbejdede gæld, forbliver Loppen næppe gældfri længe, erkender daglig leder Japser Jensen.

»Vi er nødt til at opgradere vores gear og bruge pengene der. Så vores økonomi fortsætter med at være skrøbelig,« siger den daglige leder, der ligeledes påpeger, at den rytmiske musikscene er underbetalt i forhold til andre genrer, og man derfor er tvunget til at basere et kulturelt sted på barpriser.

»Hvilket andet sted ville man gøre det?« spørger Japser Jensen retorisk og efterlyser ligeledes flere kroner fra staten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her