Læsetid: 3 min.

En torsdag aften

Som sønnen sagde: Good but not great. Og mere kunne man egentligt godt have forlangt - også på en torsdag hos Søren K.
22. januar 2010

»I havde nok ikke problemer med at få et bord,« konstaterede vores søn, da han ankom til Søren K. klokken 19 og så os sidde mutters alene i den store restaurant. Og nej, der var ganske tomt i lokalet. Vi sad modsat det store vinduesparti, der spejler havnen. Men vi nød udsigten, et glas champagne og en gin og tonic. Det fåtallige klientel skyldes nok, at Søren K. ikke er et sted, man lige drysser forbi. En vinterdag ligger det mørkt og blæsende i Det kongelige Biblioteks kæmpe glashus på kanten af Københavns havn. Et selskab på tre dukkede op, og lidt før kl. 21 endte vi med at være otte gæster den torsdag aften.

Spisekortet er ikke stort, men righoldigt og varieret. Alligevel er det forunderligt, at sidde med et kort, hvor der er seks forretter, seks hovedretter, fire desserter og ét tilbud på ost, mens vinkortet har flere hundrede forskellige flasker vin til priser fra omkring 300 kroner til mange tusinde.

Fisk

Der var både fisk til forret og to fiskehovedretter. Bedre kunne det ikke være. Og det gjorde valget af forretter let. Det blev til sandart med jomfruhummer, kvæder og hummervinaigrette til sønnen, løgsuppe til mig og ristede vilde svampe med brioche, vild brøndkarse og Västerbotten-ost til min kone. Sandarten var skinsprødt stegt, og tilbehøret kom i passende stand og mængde. Løgsuppen var klassisk kraftfuld og med fine små propagtige brødstykker belagt med ost på toppen, hvorefter hele herligheden, som det hører sig til, var gratineret i ovn lige før servering. De vilde svampe vakte ikke speciel jubel, smagen var meget diskret. Den vilde karse gjorde hverken fra eller til, og briochen dominerede retten, som et lidt klamt og sødt stykke franskbrød.

Til hovedret valgte min kone fasan og blev ikke skuffet. Brystet var smukt og saftigt, låret omdannet til en krebinet, og tyttebær og fois gras-saucen fuldendte serveringen. Desværre var den annoncerede multe smuttet af kortet på grund af sæsonslutningen, sagde tjeneren. Mit leksikon siger nu, at den fiskes hele året. Multen blev konverteret til sandart, denne gang med små blæksprutter, persillerodspuré, persillerødder og pumpernikkel. Alt var lige til og lækkert. Vores søn var tilfreds. Men som briochen under de vilde svampe forekom pumpernikkelstykkerne under fisken en kende misanbragte.

En bytter

Mit valg var dagens bagte fisk, torsk, med brunet selleri, rosenkål og blåmuslinger. Desværre måtte den byttes ud med endnu en portion sandart, fordi muslingerne var knasende fulde af sand. Men byttet skete med et smil og senere med et tilbud om en gewesen på husets regning.

Efter for- og hovedret var vi mætte og tilfredse. Dog, en bid ost kan man altid få ned. Og her anbefaler Søren K. et lille osteudbud af de bedste danske og en enkelt svensk ost. Og den anbefaling var bestemt ikke til at kimse ad.

For mig er det fint nok med ost. Men oven på fisk er jeg simpelthen nødt til en lille sød ting. Så jeg faldt for dagens chokoladedessert med iskold sorbet. »Den tager 12 minutter at bage,« fortalte tjeneren, men gjorde det samtidig klart, at den var værd at vente på. Og det var den. En let og luftig chokoladekage kom dampende varm på bordet og klædte den iskolde sorbet helt fint.

Uden kant

Vi drak ikke meget. Min kone er altid til fals for et glas champagne. Og det fik hun med en kande koldt vand fra hanen. Vi andre drak et par glas Sancerre Rouge 2006 fra Sebastien Riffault, fortalte tjeneren, og jeg nikkede indforstået. Det gjorde jeg også til de næste glas, som var en Chinon 2002, La Diablesse fra Chateau de Coulaine. Gode drikke, der gjorde os glade og i godt humør. Og mere forlanger jeg ikke af vin.

Overordnet var maden hos Søren K., som vores søn udtrykte det: »good, but not great«. Måltidet var pænt og sikkert leveret, det var bestemt ni på en 10-skala for udførelsen, men kun et 5-6 tal for det kunstneriske udtryk. Med et moderne popord manglede retterne kant. Jeg går ud for at få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige; noget, man ikke selv kan præstere hjemme. Og det var ikke helt tilfældet.

Regningen løb op i knap 1.700 kroner. Ikke dyrt, men heller ikke billigt. Så jeg synes godt, vi kunne have forlangt lidt mere end et ganske hæderligt og absolut velsmagende måltid. Men for folk der ikke er på jagt efter vilde smags-oplevelser eller meget krydret mad, er Søren K. lige stedet.

Restaurant Søren K. Søren Kirkegaards plads 1, København K. tlf. 33 47 49 49 man-lør. 12-20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu