Læsetid: 4 min.

Tyrkisk tv-serie skaber diplomatisk strid mellem Israel og Tyrkiet

Tv-serien 'Ulvedalen' med budskabet om, at israelere - og jøder - er onde har forårsaget en veritabel kulturkrig mellem de to militært allierede stater
14. januar 2010

BEIRUT - Ifølge Tyrkiets mest populære tv-serie er det heltemodigt at skyde israelske diplomater. Det er budskabet i det seneste afsnit af Ulvedalen, en chauvinistisk, antisemitisk, kurder-fjendtlig og politisk ukorrekt dramaserie med en tyrkisk 007-figur, Polat, som hovedperson, og som har forårsaget officiel vrede i Jerusalem.

Serien, der trækker rekordstore seertal i såvel Tyrkiet som i det arabiske Mellemøsten, skildrer tyrkiske ultranationalisters syn på verden - herunder verdens jøder - og i sidste uges afsnit kidnapper Mossad, den israelske efterretningstjeneste, en søn af Polats bedste ven. Barnet bliver ført til Israels ambassade i Ankara, hvor Polat braser ind, skyder en diplomat med blod sprøjtende på det israelske flags Davidstjerne og samtaler med en anden, der betyder ham, at han begår en krigsforbrydelse, hvortil agent Polat svarer: »Er det kun jer, der har lov til at begå krigsforbrydelser?«

Tv-dramaet knytter således direkte an til premierminister Recep Tayyip Erdogans gentagne angreb på Israel efter Gaza-krigen for et år siden. Sidst i mandags, da Saad Hariri, Libanons premierminister, var i Ankara. Erdogan benyttede besøget til at lufte sin misnøje med Israels atomvåben-arsenal, kritisere israelernes jævnlige krænkelser af det libanesiske luftrum og om de seneste luftangreb på Gaza sige:

»Hvad er Israels undskyldning denne gang?«

Kulturkrig på gulvtæppet

Disse bemærkninger sammenholdt med lanceringen af nye afsnit af Ulvedalen fikmandag fik den israelske viceudenrigsminister, Danny Ayalon, til at kalde den tyrkiske Tel Aviv-ambassadør, Ahmet Celikköl, 'på gulvtæppet', som reprimander kaldes i diplomatiet. Ayalon gjorde gældende, at Erdogan ikke har nogen adkomst til at moralisere over for Israel og gjorde opmærksom på, at tv-serien »truer israelske liv« med sit hadske indhold. I oktober reagerede Israel på et andet tyrkisk tv-drama, hvori israelske soldater myrdede palæstinensiske børn.

Men selv for en diplomatisk kulturkamp - eller rettere: kulturkrig - var Ayalons adfærd bemærkelsesværdig: Den tyrkiske ambassadør blev tilkaldt til hans kontor i Knesset, hvor han fik lov at vente på gangen, mens Ayalon fjernede det tyrkiske flag fra kontorbordet tillige med småkager og frugt, men lod det israelske flag stå. Her- efter anviste han gæsten plads i en sofa, der var lavere end den stol, Ayalon satte sig i, med en bemærkning på hebraisk til de israelske tv-folk:

»Det vigtige er, at folk ser, at han sidder lavt, og vi sidder højt, og at der kun er ét flag.«

Den israelske avis, Maariv, bragte tirsdag et forsidebillede, hvor afstanden i højde var målt ud. Ankara har krævet en undskyldning for ydmygelsen af diplomaten.

Israel prygelknabe

Episoden afspejler både den stadig bredere politiske kløft mellem Tyrkiets islamiskhældende regering og Israel. En kløft, der udtrykkes i Erdogans populistisk motiverede angreb på den militære alliancepartner i Jerusalem, og i Tyrkiets relativt nye politiske selvtillid, der ikke kun udfolder sig på de bonede diplomatgulve, men har en kulturel klangbund i stribevis af soap opera-serier, der scorer gigantseertal i den arabiske verden.

I denne mediemæssige offensiv, der kan ses som led i Tyrkiets 'arabiske initiativ' på den diplomatiske front, er Ulvedalen med dens ubehagelige racistisk-nationalistiske undertoner et kæmpehit, selv om den husker såvel araberne som tyrkerne på en dyster osmannisk imperie- fortid. Alle større arabiske byer, også Beirut, har i dag en 'martyrplads' til minde om tyrkiske henrettelser af arabiske nationalister frem til 1918.

Men efter at Erdogans regering kom til magten i 2002, har Tyrkiet bevidst arbejdet på forsoning med en hidtil fjendtlig arabisk omverden, hvilket bl.a. har resulteret i syvdobling af samhandelen, herunder en betydelig kultureksport. Et instrument i denne proces har været at lægge afstand til den stat, alle arabere elsker at hade, nemlig Israel, og her har tv-serien Ulvedalen været central.

Det begyndte med drama-serien i 2003, og i 2006 blev en spillefilm produceret med serien som forlæg, hvor agent Polat var på hemmelig mission i Irak. Kurdere blev skudt i bundter, amerikanerne var forræderiske over for deres tyrkiske NATO-allierede, og i en scene fra Abu Ghraib-fængslet ses containere med organer - nyrer, levere, etc. - der er forsynet med tekst-mærkater: »London«, »New York« og »Tel Aviv«. Budskabet var lige så firkantet, som det var klart: Amerikanerne stjal irakiske fangers organer og solgte dem til bl.a. de onde jøder.

Tvivlsom fan

I en senere tv-serie fra februar sidste år, vist i bl.a. emiratet Abu Dhabi, blev Israel fremstillet som bagmand for den tyrkiske mafias prostitutionsindustri og narkohandel. Men måske siger det mest om tv-serien, at Ogün Samast, den unge ultranationalist, der myrdede den armenske redaktør Hrant Dink på åben gade i Istanbul i 2006, i en Gallup-undersøgelse om vold blandt unge erklærede sig som fan af Ulvedalen. Da 2006-spillefilmen blev vist i Tyskland, blev den forbudt i flere delstater på grund af dens racistiske indhold.

Den tyrkiske regering har afvist al kritik af Ulvedalen med henvisning til, at den ikke udtrykker statens holdninger. Og postyret har trods alt bevirket, at det ikke længere er den statslige tv-kanal, TRT, der viser serien, men den kommercielle station Show TV.

I denne uge indleder Israels forsvarsminister, Ehud Barak, et officielt besøg i Tyrkiet.

Viceudenrigsminister Danny Ayalon meddelte i går, at han fremover vil undlade at føre diplomatiske samtaler på det niveau, den tyrkiske ambassadør blev udsat for. Det kaldes »en undskyldning« i de internationale nyhedsmedier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu