Læsetid: 5 min.

Unødige bekymringer

Agatha Christie og Dan Brown er bedre inspirationskilder end Kant og Nietzsche, fortæller den serbiske tennisspiller Janko Tipsarevic, der har lagt de tunge bøger til side for at redde karrieren
De eksistentielle spørgsmål overskyggede det at spille tennis og den serbiske spiller Tipsarevic blev ligeglad med om han vandt eller tabte.

De eksistentielle spørgsmål overskyggede det at spille tennis og den serbiske spiller Tipsarevic blev ligeglad med om han vandt eller tabte.

Vivek Prakash

30. januar 2010

Vi er i femte og afgørende sæt, Janko Tipsarevic er bagud 2-4 mod Tommy Haas, der server ved stillingen 40-40. De har spillet i tre timer, en hed eftermiddag er blevet til en lun sommeraften, solen er væk bag skyerne, kampen er inde i sin afgørende fase. Haas sender en skruet serv ud af banen. Hvis han vinder denne bold har han mulighed for at komme foran 5-2. Tipsarevic når ud til serven og træffer den rent med forhånden, der sender bolden ned i fødderne på Tommy Haas, som er fulgt med sin serv frem til nettet. Her lykkedes det tyskeren ikke bare at få skovlet bolden over nettet, men ligefrem at gøre sin flugtning så dyb og vinklet, at den lander langt ovre i Tipsarevic' baghåndsside, så langt som muligt fra hans nuværende position, så han må spurte langs baglinjen for at nå bolden i tide, og det lykkedes ham, han slår til den i fuldt løb, en dobbelt baghånd, der flyver ret op ad linjen og lander lige inde for både side- og baglinje. Spredte enklaver af serbiske fans hopper op af sæderne, brøler, danser og vifter med flag. Janko Tipsarevic vinder Haas' serveparti og er tilbage i kampen her ved de åbne australske mesterskaber.

Der var en periode i serberens tenniskarriere, da han havde svært ved at finde motivationen til at kæmpe helt så indædt for at vinde tenniskampe. Han læste for mange bøger, er hans egen forklaring. Eller rettere, han læste de forkerte bøger.

Han læste bøger af Nietzsche, Kant og Schopenhauer, og hvis han ikke forstod dem, læste han dem igen og igen. Det handlede om konstant at »søge sandheden«, som han udtrykker det. Det var hårdt arbejde:

»Det var virkelig en udfordring for mig at forstå de her fyre. Som tennisspiller har man meget fritid, men det var ikke afslappende for mig at læse de bøger. Mange af dem er virkelig pessimistiske, og der var altid den her kamp mellem religion og filosofi, og hele den her søgen efter sandheden var ret deprimerende,« fortæller 25-årige Tipsarevic, der har et citat fra Dostojevskijs Idioten tatoveret på underarmen. »Skønhed vil redde verden,« står der.

Det hele blev fladt

Siden han var seks år gammel, har Tipsarevic spillet tennis, men han mistede langsomt kampgejsten af at slås med de eksistentielle spørgsmål.

»Det gik ud over min motivation, især når jeg spillede kampe. Træning var ikke noget problem, jeg elsker at træne, jeg elsker den her sport. Det var mere, at jeg blev ligeglad, om jeg tabte, og jeg nød det ikke særlig meget, når jeg vandt. Det hele blev ligesom fladt på en måde.«

- Hvad læser du så i stedet for?

»Lige nu læser jeg en ret åndssvag bog, den er virkelig dum, om Sigmund Freuds antropologiske perspektiver. Den er ret vanskelig, men jeg tager det med ro. Førhen, når jeg gik i gang med en bog, så ville jeg gøre den færdig på en uge. Nu læser jeg langsommere, og så læser jeg også bøger som ... jeg vil ikke kalde dem dumme, men bøger der er mere afslappende; krimier, Agatha Christie, Da Vinci Mysteriet, whatever

- Er det generelt et problem at reflektere over de store spørgsmål i livet, hvis man vil være i stand til at yde 100 procent?

»Ja, det er det. Det er min erfaring, at livet er meget kort. Og den karriere, vi har, tillader ikke, at du kigger på ting fra mere end et perspektiv. Det gør kun livet mere kompliceret,« siger han og peger på den vandflaske, han har i hånden.

»Der er ikke andet ved den her vandflaske end nydelsen af at drikke af den. Der er ikke andre vinkler, ingen dybde. Jeg stiller ikke de der tåbelige hvorfor-spørgsmål til alle de ting, jeg plejede at gøre. Og det har virkelig gjort mit liv meget lettere, jeg nyder det mere, og det kommer også til udtryk i min tenniskarriere. For hvor kompliceret denne her sport end er, så er den også virkelig enkel. Der er regler, som du overholder, og helt uden Gud eller Sandhed ved du, om du har gjort et godt stykke arbejde. Og når karrieren en dag er forbi, er der kun to ting tilbage: din bankkonto og de gode minder. Intet andet. Folk har glemt dig i morgen. Jeg snakkede om det med gutterne forleden: Hvornår hørte man sidst noget om Marcelo Rios eller Gustavo Kuerten eller nogle af de andre fyre, der var store mestre, verdens nummer et, vandt det hele. Hvornår hørte du sidst om dem? Og vi er en del af den her sport, tænk så på resten af verden. Ufatteligt. Folk glemmer i morgen,« siger Janko Tipsarevic, der ligger nummer 36 på verdensranglisten.

Den næste bold, det næste slag

Han har selv sin første turneringssejr til gode, men gjorde allerede i 2008 opmærksom på sig selv, da han mødte verdensetteren Roger Federer her i Melbourne. Serberen tabte 10-8 i femte sæt efter en maratondyst. Han fortæller, at han har nemmere ved at holde fokus, når han møder de allerbedste spillere. Der er ikke råd til at koncentrere sig om andet end den næste bold, det næste slag.

»Selve tilstedeværelsen af en topspiller betyder, at jeg ikke kan tillade mig at miste fokus. Visheden om, at hvis jeg slapper af, så bliver jeg voldtaget på tre minutter uden chance for at komme tilbage,« siger Tipsarevic, der ellers har svært ved at beholde de mentale skyklapper på:

»Det pisser mig virkelig af, men når jeg møder en spiller på mit niveau, en der ligger omkring nr. 30-40-50-stykker på ranglisten, så tror jeg, at det er o.k. at miste fokus, for der sker ikke rigtig noget ved det. Selv om jeg taber et parti eller to, kan jeg godt komme igen. Det lyder forkælet, og jeg er virkelig nødt til at arbejde med det.«

Ude på Margaret Court Arena er Janko Tipsarevic i problemer igen. Han kommer hurtigt bagud 30-40 i sit eget serveparti. Haas har breakbold og mulighed for at komme på 5-3. Det er en lille matchbold. Tipsarevic slår en let baghånd i nettet og hamrer frustreret sin ketsjer i jorden. Få minutter senere er det forbi, den belæste serber er ude af turneringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Nocis Jensen

Dostojevskijs 'Idioterne'...? Jeg vil da håbe for tennisspilleren, han i så fald ikke har fået foreviget, hvor citatet kommer fra, på sin underarm.

Dostojevskij beskrev en; det var Lars von Trier, der skildrede flere af slagsen.

Uden at skulle lyde som noget som helst bidsk eller bittert, finder jeg artiklen en smule komisk.

Man kunne forestille sig, at Agatha bare er nået frem til, at tennisspillet ikke rigtig opfylder det eksistentielle tomrum, sådanne bøger efterlader sig. At det ikke giver hans liv mening osv.

Og den erkendelse svider jo lidt, når man ikke har lavet andet hele sit liv. Så er det alligevel nemmere bare at snuppe en omgang Dan Brown:)

Andreas Eckhardt-Læssøe

Ben Okri skriver i songs of enchantment: "If you look to deep, everything will break your heart."

Derfor vil jeg nu alligevel lade diverse svenske krimier stå på boghandlernes hylder. Det giver ikke mig det jeg har brug for.