Læsetid: 3 min.

Ytringsfrihed under gradbøjning

Forkert at sige, at selvcensuren ikke virker efter Muhammedkrisen. Det gør den - og i udlandet møder danske instruktører krav om filmstop
13. januar 2010

Der er tegnere, og så er der Muhammed-tegnere, en ny titel, der opstod, da Jyllands-Posten bragte de 12 karikatur-tegninger med profeten i centrum. Et par år senere valgte 17 danske aviser at genoptrykke tegningerne i solidaritet og som dokumentation, da politiet havde anholdt flere personer, som var mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard. Siden har der været svært stille om Muhammed i dansk bladtegning.

De danske aviser fandt da heller ikke anledning til at genoptrykke tegningerne i forbindelse med den øksebevæbnede somaliers indtog i Kurt Westergaards hjem. Det gjorde derimod mindst syv aviser i udlandet, nemlig i Norge, Portugal, Tjekkiet, Slovakiet, Belgien (to aviser) og Surinam. Jyllands-Posten selv skulle slet ikke have noget klinket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har Kristen Bjørnkjær en forestilling om, at ytringsfrihed er anarkiens ordstrøm lige ud af grundloven - sig frit fra leveren hvad som helst?
Det er ikke kunsten, der er i spil, men de politiske og religiøse ord, men i begge tilfælde har vi hidtil talt om 'selverkendelse' frem for Trykkefrihedsselskabets 'selvcensur'. Rindalisten fru Kjærsgaard er nu sprunget ud som kulturradikal, bortset fra at friheden ikke skal gælde muslimerne, et greb i Dansk Folkepartis xenofobiske liberalisme.
Hvor tit har mange ikke græmmet sig over kunsten, når den blev politisk skævvredet for at håne og hade andre folk.
Jeg vil dog nævne synsvinklen på et gammelkendt emne, nemlig de mange bøger og film om krigshelte, herunder eftertidens urealistiske portrætter af Bent Faurschou-Hviid og Max Manus, og nu vil Oliver Stone filme Hitlers menneskelige kvaliteter! Det er for krigens aktørerne, hvad jeg vil kalde senromatikkens politiske drejning, ikke kunst, for filmene virker ikke selverkendende. Vi tager ikke skade, men forberedes på det væste.