Oprindelig brød Flemming Østergaard sig slet ikke om det. Altså tilnavnet. Det blev lanceret af en debattør på FCK’s internet-forum i slutningen af 90’erne, og den nyudnævnte FCK-direktør syntes, at det lugtede for meget af mafiaforbindelser, underhåndsaftaler og skumle forretningsmetoder. Ikke begreber, som en dansk erhvervsmand burde associeres med.
Siden fik han det registreret som selvstændigt varemærke hos Patent og varemærkestyrelsen.
Nu kan han godt af-registrere det igen. ’Don Ø’ har tabt sin varemærkeværdi som følge af den økonomiske nedsmeltning, som FCK’s moderselskab, Parken Sport & Entertainment A/S (PSE), har oplevet i de seneste år. En nedsmeltning, der har medført, at Flemming Østergaard nu tvinges til at forlade sit sportslige livsværk på et tidspunkt, hvor det er dybt forgældet og står over for brutale frasalg og lukninger.
Fremtiden lyder på neddrosling og delvis afvikling af aktiviteterne i underholdningsmastodonten på Øster Allé, og dét er ikke noget for entreprenøren fra Gentoftes rabarberkvarter. Han må rydde kontoret og forlade butikken. Den 23. april 2010 stopper han som bestyrelsesformand. Men han kan se tilbage på 13 år som aktøren, der forandrede dansk fodbold.
Vandt Parken i et slag golf
Det er Don Ø’s visioner og forretningssnilde, der har gjort FCK til den skandinaviske magtfaktor, klubben er i dag. ’Løverne’ ligger p.t. nummer 58 på UEFA’s rangliste og har gode muligheder for at liste ind i Top 50, når listen opdateres efter sommerferien. Tænk lige over det: En dansk klub i Top 50. Foran navne som Besiktas, Manchester City, Spartak Moskva og Sampdoria. Og med de andre danske klubber halsende langt bagefter.
I dag forventer vi at vinde, når vi står over for andre skandinaviske klubber i de europæiske klubturneringer. Sådan har det bestemt ikke altid været.
Bitre fans – oftest fra Vestegnen eller det jyske – har ofte forsøgt at pille Østergaard ned med bemærkninger om, at så imponerende er det altså ikke at skabe et storhold ud af FCK; en klub, der med sin beliggenhed midt i hovedstaden har alle forudsætninger for at være landets førende. Hvad disse række-tunge-smølfer overser er imidlertid, at det er ikke nok, at forudsætningerne er til stede. Man skal også have evnerne til at udnytte dem.
Mest berømt er vel historien om Don Ø’s erhvervelse af Parken, der efter sigende fandt sted på golfbanen på Simons Golf Club ved Espergærde i foråret 1998, hvor
Flemming Østergaard gik en runde med Jens Erik Karlskov Jensen, bestyrelsesformand for afviklingsselskabet Gefion, der ejede stadionet på Østerbro. På det tidspunkt havde Don Ø og Karlskov Jensen ligget i forhandlinger i nogen tid om Parken, som Østergaard syntes, at Gefion prissatte for højt. Og inden de sidste huller – på et tidspunkt, hvor Karlskov Jensen førte matchen – foreslog Don Ø, at de skulle spille om de 10 millioner, der skilte dem. Karlskov Jensen slog til, hvorefter Flemming Østergaard vandt matchen – og altså også slaget om et stadion.
Følelsesladet forretningsmand
Om historien er sand, har ingen af de involverede sidenhen ønsket at bekræfte, men Don Ø kom tæt på, da han til Berlingske for et par år siden kommenterede forlydenderne med ordene: »Jeg spillede ikke golf om 10 millioner, for jeg havde sat den pris, jeg ville købe for. Men det er da rigtigt, at jeg fik Parken 10 millioner billigere, end jeg havde regnet med ... ha-ha-ha.«
Parken blev erhvervet og senere udbygget med et tag, der gør det muligt at holde indtægtsgivende koncerter med nogle af verdens største musiknavne året rundt. Efterfølgende blev også kontortårnene lagt ind i virksomheden, ligesom Cirkusbygningen blev forpagtet og Lalandia opkøbt. Transaktioner, der fandt sted under en højkonjunktur, hvor heldet belønnede den risikovillige. Intet kunne gå galt for hverken Don Ø eller hans hold.
FCK’s markedsværdi rundede fire milliarder på børsen, klubben vandt meriterende sejre i Europa over hold som Celtic, Manchester United og Ajax, og Don Ø’s personlige popularitet kulminerede blandt løvernes fans, hjulpet godt på vej af en serie af den følelsesladede forretningsmands mere bemærkelsesværdige stunts. Som da han i ophidselse smed skjorten efter en hjemmesejr over Brøndby og i bar mave løb ud til tribunen for at fejre triumfen med FCK’s fans. Eller da han stod midt på banen og græd, efter at FCK havde vundet sit seneste Danmarksmesterskab i sommer. Således måtte han om aftenen den 10. juni 2001 – den dag, hvor FCK efter otte års pause atter erobrede Danmarksmesterskabet ved at besejre arvefjenderne fra Brøndby med 3-1 – stige ud af bilen på vej hjem til villaen i Skodsborg og kaste op i vejkanten. Helt udkørt.
Som sin ærkerival i Brøndby, Per Bjerregaard, havde han en vision om at gøre sin klub uafhængig af resultaterne på banen. Og som sin ærkerival kom han frygteligt galt af sted. Forskellen er blot, at hvor Per Bjerregaard qua sin enerådende position på Vestegnen kunne forblive ved magten efter sit mislykkede Interbank-eventyr, så er Flemming Østergaard blevet presset ud af FCK-bestyrelsens nye, stærke aktionærer. De to velhavere fra provinsen, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard samt Carsten Koch fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der også ejer en betydelig aktiepost.
Flemming Østergaard optog store lån for at finansiere opkøb af virksomheder og bygninger, der nu er raslet ned i værdi og har efterladt klubben med en gældsbyrde på mere end to milliarder kroner og en egenkapital, der er under voldsomt pres. Den største pris, Flemming Øster-gaard må betale er, at han i den kommende tid vil blive tvunget til at overvære, hvordan nye magthavere i virksomheden vil demontere hans livsværk.
FCK’s herrehåndboldhold er allerede skibet fra. Og kvindeholdets trænerb Anja Andersen har bebudet, at hun stopper til sommer, hvor holdet sandsynligvis også vil blive enten solgt eller nedlagt. Planerne om en multiarena ved siden af Parken er sat i bero på ubestemt tid. Det stærkt omdiskuterede feriehus-projekt ved Montepaone i Calabrien er lagt i mølpose. Og fremtiden for fodboldholdet er uvis. Det vil efter alt at dømme hverken blive solgt eller lukket, men det er ganske tænkeligt, at de nye magthavere i klubben vil justere det sportslige og økonomiske niveau ned og sælge holdets største stjerner fra.
Parken Sport og Entertainment A/S bliver ikke længere drevet af den danske sportsverdens største renæssancemenneske – en arrogant, storskrydende, følelsesbetonet, generøs, hårdtarbejdende og temperamentsfuld entreprenør. Nu har ansigtsløse pengemænd taget over, sekunderet af bankfolkene fra Nordea og LD’s professionelle investorer. Finanskrisen er ankommet til indre Østerbro. Det er blevet lidt kedeligere at være fodboldfan – ikke bare i hovedstaden men i hele Danmark.
Don Ø has left the building.
