Baggrund
Læsetid: 4 min.

Berlin ligger stadig i front med film og furore

Den årlige filmfestival, Berlinalen, har igennem 60 år været skueplads for voldsomme politiske konfrontationer mellem Øst og Vest, Nord og Syd. I år får Werner Herzog et comeback som juryformand. Sidste gang han var med på Berlinalen, i 1992, fik han fingeren for en film om Golfkrigen
Den årlige filmfestival, Berlinalen, har igennem 60 år været skueplads for voldsomme politiske konfrontationer mellem Øst og Vest, Nord og Syd. I år får Werner Herzog et comeback som juryformand. Sidste gang han var med på Berlinalen, i 1992, fik han fingeren for en film om Golfkrigen
Kultur
10. februar 2010

BERLIN – Når Roman Polanskis nye film The Ghostwriter på fredag får verdenspremiere på den 60. Berlinale, bliver det i en rød-løber-situation, hvor instruktøren vil glimre ved sit fravær. På grund af en husarrest i Schweiz.

Filmen deltager i festi­valens hovedkonkurrence, men Polanski selv sidder fodlænket i sit schweiziske chalet og venter på, at amerikanske og schweiziske myndigheder afgør hans skæbne.

I september blev instruktøren, der har mejslet sit navn ind i filmhistorien med film som Rosemary’s Baby og Chinatown, tilbageholdt i lufthavnen i Zürich på en mere end 30 år gammel amerikansk arrestordre.
Polanski misbrugte i 1977 en 13-årig pige seksuelt og unddrog sig straf ved at flygte fra USA, dagen inden dommen faldt. Og aldrig siden vende tilbage.

For ikke at gøre det himmelråbende penibelt har filmfestivalens direktør Dieter Kosslick valgt at åbne den runde fødselsdag i morgen med det kinesiske kærlighedsdrama Tuan Yuan (Apart Together). Et valg festivallederen selv nægter at kalde en nødløsning, men dog betegner det som »bevidst«. Han udtaler lidt kryptisk i et interview med avisen Der Tagesspiegel, at man kunne have åbnet med Polanski, men »det var måske blevet forstået for meget som et udsagn om noget, vi ikke ønsker at ytre os om«.

International ballade er ikke nyt for Berlinalen: Initiativet til festivalen tog den amerikanske filmofficer Oscar Martay i 1950. Dengang var Anden Verdenskrig lige slut, Berlin var delt i en amerikansk, en fransk, en britisk og en sovjetisk zone, og i 1951 åbnede Alfred Hitchcocks Rebecca (til trods for at filmen da var 10 år gammel) den første festival.

Under Den Kolde Krig var Vestberlin en slags kapitalismens og frihedens højborg, en enklave dybt inde på DDR’s territorium.

Vestberlin var en redningsplanke for den vest­tyske ungdom. Her var der ingen værnepligt, og selv om de unge var antikommunister, var de også venstreorienterede.

Gary Cooper og DDR

Berlinalen nød godt af den kunstneriske mangfoldighed og det vilde natteliv. Vestberlinerne åndede politik, og i 1953 opstod første forhindring: Festivalen skulle begynde den 18. juni, og skuespilleren Gary Cooper var kommet til byen med kone og børn. Han var på toppen af sin stjernekarriere.

Hans største film, den uforglemmelige High Noon, havde haft vestberlinsk premiere få måneder forinden, og stjernen benyttede sin status til at udtale sig kritisk om den amerikanske senator McCarthys heksejagt på kommunister.

Hans udtalelser splittede byen – mere end den var i forvejen – og Cooper besøgte efter sigende i protest Østberlin. Kun for den 17. juni at blive vidne til de østtyske arbejderes opstand, der resolut blev slået ned af den sovjetiske overmagt.

Berlinalen begyndte som en reklameflade for Hollywood og USA, men fik langsomt op gennem 1960’erne en mere vesteuropæisk og asiatisk profil.

Vietnamkrigsdrama

Helt hidsigt blev det, da man i 1970 valgte at vise den berlinske instruktør Michael Verhoevens O.k., der foregår i en europæisk by, men umisforståeligt er den autentiske historie om en vietnamesisk pige, der i 1966 blev voldtaget af fire amerikanske soldater og til sidst skudt.

En femte soldat, der var vidne til forbrydelserne, meldte sine kammerater, men politianmeldelsen blev aldrig optaget til rapport. Måtte man overhovedet vise en sådan film i Vestberlin, hvis fremmeste beskytter var USA?
Det hele endte i kæmpe skandale. Et flertal af juryen ville have trukket filmen ud af konkurrencen. De fandt ikke O.k. ok. De mente ikke, at den »fremmede forståelsen mellem folkeslagene«, men reglerne forbød en tilbagetrækning. Juryen trådte tilbage, og Berlinalen blev afbrudt.

I 1970’erne begyndte man også at vise film fra DDR og Sovjetunionen, og i 1985 vandt en film fra DDR festivalens Oscar, Guldbjørnen. Det var Rainer Simons, der for første og eneste gang med Die Frau und der Fremde hentede hovedprisen hjem til den Tyske Demokratiske Republik.

Porno og Østblokprotest

Den virkelige verdens politiske stridigheder blev afspejlet på Berlinalen op gennem 1970’erne. Pornografi-debatten holdt sit indtog i 1976, da den japanske film Ai no Corrida (I sansernes vold) skulle have været vist på festivalen, men i stedet blev konfiskeret af statsadvokaten og stemplet som »hård pornografi«.

Året efter var Rainer Werner Fassbinder et upopulært jurymedlem på grund af hans teaterstykke Affaldet, Byen og Døden (1974), der blev anklaget for at være antisemitisk.

Også Vietnamkrigen fortsatte med at skabe problemer for Berlinalen. Da man i 1979 ville vise Michael Ciminos The Deer Hunter, hvor vietcong-partisaner torterer amerikanske krigsfanger, var det Østblokkens tur til at blive fornærmet. De socialistiske lande følte sig forpligtet til en solidarisk protest med »det heltemodige vietnamesiske folk«.

Østblokdeltagerne trak deres film tilbage. Det amerikanske Time Magazine placerede i fjor dette års juryformand, den tyske instruktør Werner Herzog, og kansler Angela Merkel som de to eneste tyskere på ugebladets liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Herzog har de seneste 15 år boet i Los Angeles, hvor han er en anerkendt og fejret instruktør, men mærkeligt nok er han miskendt i Tyskland.

Gennem sit årelange unikke og komplicerede samarbejde med skuespilleren Klaus Kinski, har han prentet sig ind i de fleste filmelskeres sind med Fitzcarraldo fra 1982, der gik ud på at trække et dampskib over et bjerg i Amazon-junglen.

Herzog var sidste gang på Berlinalen i 1992. Her blev han i den grad persona non grata på grund af filmen Lektionen in Finsternis.

Man anklagede Herzog for at æstetisere Golfkrigen. Man buhede af ham fra tilskuerrækkerne, man spyttede efter ham på den røde løber. Nu har han chancen for et comeback i omgivelser, der allerede fra naturens side er isnende kolde.

Berlin International Film Festival. Fra den 11.–21. februar. Potsdamer Straße 5, 10785 Berlin

Cinemateket i København viser i anledning af Berlinalen to film­serier med henholdsvis velfor­tjente vindere af Guldbjørnen gennem tiderne og en serie med de største skandalefilm, blandt dem ’OK’, der helt lukkede festivalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her