BERLIN - Man må håbe, at de festklædte gæster havde husket at få høretelefoner med ind i salen, da priserne ved filmfestivalen i Berlin blev delt ud lørdag aften. Ellers forstod de fleste ikke et ord. Fra talerstolen blev der takket på japansk, rumænsk, kinesisk, russisk og tyrkisk. Kun instruktøren Roman Polanskis to producenter, der er franskmænd, talte engelsk, da de på vegne af Polanski modtog en Sølvbjørn for bedste instruktion for filmen Ghost Writer.
Polanskis film var festivalens dark horse. Mange var enige om, at det så afgjort var hovedkonkurrencens bedste film, rost for dens spænding, elegance og den med Hitchcock sammenlignede perfektion. Men Berlinalen har ry for at belønne politisk korrekthed, og nok var den fransk-polske instruktørs film politisk: Den ser med kritiske øjne på USA og Tony Blairs fælles kamp mod terrorismen. Men på den anden side: Hvor korrekt er det at give en pris til en instruktør, der siden september har siddet i husarrest i Schweiz, anholdt på en 32 år gammel international arrestordre, fordi han i USA i 1977 misbrugte en 13-årig pige seksuelt?
Jurymedlemmet, den spanske producent José Maria Morales, sagde, at det var med »stor glæde«, man gav Sølvbjørnen for bedste instruktion til Roman Polanski. Hans to producenter Robert Benmussa og Alain Sarde sagde på deres side, at Polanski havde trøstet dem med, at hvis han vandt, og selv hvis han havde kunnet, ville han ikke være rejst til prisoverrækkelsen:
»Da jeg sidste gang tog til en festival for at modtage en pris, havnede jeg i fængsel,« lød begrundelsen. Producenterne sagde dog efter overrækkelsen, at instruktøren var meget rørt over sin Sølvbjørn.
»Ikke så meget på grund af prisen, han har jo fået en del priser i sin tid, men på grund af omstændighederne«.
Æg, mælk og honning
Ellers var der ingen overraskelser. Anmelderne fik ret. Og det blev i den grad herrernes aften. Et panel af tyske filmkritikere havde allerede dage inden overrækkelsen den tyrkiske film Bal (Honning) som favorit. Jurypræsident Werner Herzog overrakte Guldbjørnen til instruktøren Semih Kaplanogluh med ordene om, at juryen havde samarbejdet fremragende og truffet 'en klar beslutning'.
Filmen er tredje del af en trilogi om det landlige liv i Anatolien. De to første hedder Yumurta (Æg) og Süt (Mælk). Vinderfilmen, der fortælles med nærmest drømmeagtige naturbilleder, handler om Yakup, der er biavler, og hans seks-årige søn Yusuf. I skolen er Yusuf en sky enegænger, men når han er med sin far i skoven for at samle honning, kan han navnene på blomster og alt andet. I respektfuldhed taler far og søn kun hviskende med hinanden i naturen. Som i en kirke. Men en dag vender faderen ikke hjem fra sine bistader.
Sidste gang Tyrkiet vandt en Guldbjørn, var da Ismail Metin modtog en for melodramet Tør sommer i 1964.
Den rumænske film Eu cand vreau sa fluier, fluier (Hvis jeg vil fløjte, fløjter jeg) var også en anmelderfavorit.
Den modtog både Alfred Bauer-Prisen og Juryens store pris (en Sølvbjørn). Bauer-prisen er blevet uddelt siden 1987. Den er opkaldt efter filmfestivalens første leder, Alfred Bauer. Prisen uddeles til en film, der åbner »nye perspektiver i filmkunsten«.
Filmen foregår i et ungdomsfængsel i Rumænien, og 14 ud af 17 unge medvirkende var selv indsatte, mens optagelserne foregik. Det er instruktøren Florin Serbans debutfilm, og den første af de to priser dedikerede han til de unge skuespillere, »der skriver digte til mødre, de aldrig har kendt«.
Billeder fra en ø
Det kom heller ikke bag på nogen, at den russiske film Kak ya provel etim letom (Hvordan jeg sluttede denne sommer) blev belønnet. Filmen modtog to Sølvbjørne. Eller rettere tre. Fotografen Pavel Kostomarov fik en for »fremragende kunstnerisk indsats«, og det er virkelig ganske enestående, hvad han her har præsteret af billeder fra en polarstation på en ensom ø i det arktiske hav. Filmens to eneste medvirkende - ud over den overvældende natur - Grigori Dobrygin og Sergei Puskepalis - modtog begge en Sølvbjørn i kategorien 'bedste mandlige skue-spiller'. De spiller henholdsvis en meteorolog og en universitetsstuderende, der strander på øen, da det skib, der skal hente dem, ikke kan nå frem. Spændingen stiger, da den ene over radioen er blevet underrettet om, at den andens familie derhjemme er omkommet i en ulykke. Det tør han ikke fortælle ham.
Også Sølvbjørnen for 'bedste kvindelige skuespiller' gik til en præstation, hvor dramaet i overvejende grad udspiller sig mellem to mennesker. Japaneren Shinobu Terajima fik den for sin rolle i Koji Wakamatsus Caterpillar. Ikke mange anmeldere brød sig om filmen, men Terajimas præstation som en kvinde, der får sin mand hjem som torso fra den japansk-kinesiske krig, vil man sent glemme. Sølvbjørnen for 'bedste manuskript' gik til kineserne Wang Quan'an og Na Jin for festivalens åbningsfilm Tuan Yuan, der handler om en gammel genopvakt kærlighed mellem en aldrende kvinde i Shanghai og hendes ungdsomselskede fra Taiwan.
Berlinale Kamera, der går til en trofast ven af festivalen, blev givet til den japanske instruktør Yoji Yamada, hvis film Otouto, der deltog uden for konkurrence, sluttede afslutningsgallaen af.
Ingen bjørne i Kastrup
Trods dansk films stærke repræsentation i hovedkonkurrencen med hele to film, Pernille Fischer Christensens En Familie og Thomas Vinterbergs Submarino, er der altså ikke landet nogen bjørne i Kastrup i denne omgang. Lørdag eftermiddag blev det dog meddelt, at Fischer Christensen modtager en af de uafhængige priser. Fédération Internationale de laPresse Cinématographique, det Internationale Forbund af Filmjournalister, har af film i hovedkonkurrencen valgt En Familie som sin foretrukne.
