Læsetid: 3 min.

Det blæser af klanglig skønhed

Klaversolisten og koret stjal billedet på blæsernes aften
Kultur
27. februar 2010

Et overordnet blæsertema gik gennem torsdagens koncert: Blæsere som ensemble i Ton de Leeuws Symfonier, blæsere som ledsagende orkester i Stravinskijs klaverkoncert og blæsere som akkompagnement i Bruckners Messe nr. 2.

Øremæssigt var det en sammenhængende aften helt afskåret fra strygerklang og strengespil, på nær klaveret og tre kontrabasser. Alligevel var det en rejse gennem værker så forskellige, at de hver for sig næsten ophæver hinanden som musikalske sandheder.

At lave en sammenstilling af Stravinskijs klaverkoncert, der danser på en knivs- æg af sanselighed og intellektualisme, og en messe af Bruckner, der fisker i helt andre vande som religiøs forklarelse og hinsidighed, og at indlede denne sammenstilling med et nyspirituelt, indisk inspireret klangforsøg, må siges at være en søgt idé eller slet ingen idé eller bare et projekt, hvor pengene og musikerne passer.

Det forhindrede dog ikke, at det var en god aften. Holdt i hver sin erindring havde hver værkfremførelse sine fantastiske lyspunkter.

Vital klaverkoncert

Aftenens dirigent, hollænderen Ed Spanjaard, stod programmet igennem for en sund puls og en overordnet soberhed. Dog lod det til, at det var svært at samle DR's blæsergruppe til en lydhør enhed. Der har været meget udskiftning i blæsergruppen, og denne aften stak de forskellige talenter mere frem end forenedes. Noget, der nok alene med tiden skal ende rigtig godt.

Men denne aften, altså, var det småt med det fler- dimensionelle i Ton de Leeuws Symphonies of Wind Instruments, der på trods af, at det er et værk, der i sin essens er ophuggede, sidestillede, eksperimenterende klanglige sammenstillinger (symfonier) oplevedes som et éndimensionelt fremadskridende værk. Og i Stravinskijs klaverkoncert med blæsere blegnede blæser- orkestret i stringens og vilje i forhold til det utroligt velspillende klaver. Søren Rastogi debuterede som solist med Radiosymfonikerne med en perfekt afstemt scenepræsens, der forvaltede både pianistisk kunnen, musikalsk overblik, melodisk sans, rytmisk sikkerhed og konstant nerve med en sjælden uforfængelighed. Mon ikke Rastogi er alt det, Stravinskij drømte om, når han i sin Poetik hyldede »fortolkere, som, når de lægger den mest strålende virtuositet for dagen, samtidig bevarer hin jævnhed i bevægelser og hin soberhed i udtryk, der er kendetegn på kunstnere af ædel race«? Denne gang nøjedes publikum med to fremkaldelser efter koncerten, men næste gang, når Rastogi har slået sit navn bedre fast, tør de nok godt rejse sig op til stående applaus.

Gyldig ophøjethed

Efter pausen var scenebilledet helt anderledes. DRs Koncertkor havde indtaget podiet med for én gangs skyld god plads mellem sangerne, eftersom de kun skulle dele scenen med et par håndfulde blæsere. Overfor det store, fulde kor så Spanjaard ganske liden ud, men ikke desto mindre fokuseret. Bruckner komponerede sin messe nr. 2 til indvielsen af de første sten til domkirken i Linz. I cæcilianismens puristiske ånd skulle koret ikke ledsages af andet end nogle blæserstemmer til at understøtte dem klangligt. Værket uropførtes udendørs og er i sig selv en katedral af pietet og klanglig skønhed. Det kan måske ikke omvænne en kætter som mig, men omslutter alligevel magtfuldt med en form for hjemlighed og gyldig ophøjethed. Ikke mindst, når det fremføres så smukt som her, hvor koret leverede en imponerende messe med en klang så ren, så uforceret, så umanieret, så fin tekst og så tilbageholdt musicerende. Man må sige, at man var tryg i fare med Spanjaard og Koncertkoret/Vokalensemblet. Men muligvis var noget af succesen også manden bag korindstuderingen, Florian Helgath, korets nye syngemester, hvis navn er at finde allernederst i programmet på en tiendeplads efter korrektur, layout, producer, teknik, med flere, med lige så store typer som dem toiletforholdende beskrives med. Det kunne man mildest talt godt gøre noget ved.

Torsdagskoncert den 25. februar, Koncerthuset, Koncertsalen. DR Symfoniorkestret. DR Vokalensemblet. DR Koncertkoret. Dirigent: Ed Spanjaard. Solist: Søren Rastogi. Ton de Leeuw: Symphonies of Wind Instruments. Igor Stravinskij: Klaverkoncert med blæsere, slagtøj og kontrabasser. Anton Bruckner: Messe nr. 2, e-mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her