Nyhed
Læsetid: 3 min.

Børn skal vide, hvad der er i garderobeskabet

Købere af børnebøger er ofte forældre, der går efter det, de kender. Derfor er børnebogsafdelingen hos boghandlere fyldt med bøger af Astrid Lindgren og Halfdan Rasmussen. Det er et problem for udbredelsen af den helt nye litteratur, som skildrer børnenes egen samtid, mener lektor i børnelitteratur
Købere af børnebøger er ofte forældre, der går efter det, de kender. Derfor er børnebogsafdelingen hos boghandlere fyldt med bøger af Astrid Lindgren og Halfdan Rasmussen. Det er et problem for udbredelsen af den helt nye litteratur, som skildrer børnenes egen samtid, mener lektor i børnelitteratur
Kultur
18. februar 2010

Er det vigtigt at kende sine børneklassikere? Ja, men det er lige så vigtigt at kende sin samtids børnelitteratur, mener leder af Center for Børnelitteratur ved DPU, Aarhus Universitet, Nina Christensen. Hun ser det som bekymrende, at boghandlere svømmer over med børneklassikere, så den helt nye litteratur for børn drukner.

»Der er en særlig konservatisme i forhold til børnelitteratur. Børnelitteratur vokser man ud af og kommer ind i igen en generation senere. Man mangler derfor viden om det, der er sket i den mellemliggende periode, og om hvad der kendetegner tekster for børn i dag. Børnelitteraturen bliver derfor tit en generation forsinket,« siger Nina Christensen og peger på den nostalgi, der ligger over børnebøger.

»Der er for så vidt ikke noget mærkeligt i, at man som voksen søger efter litteratur til sine børn, som man selv kender. Men man skal bare være klar over, at det bliver historisk litteratur, man får i hænderne. Hvis man kun læste voksenlitteratur fra sin barndom, ville man jo få et chok.«

Børnenes klassikere

Erik Barfoed, som er børnebogsforfatter, har som tidligere forlagsredaktør på Aschehoug genudgivet datidens populære seriebøger som Jan-, Puk- og De Fem-bøgerne.

»Der er helt sikkert en vis konservatisme på børnebogsmarkedet, men det betyder ikke, der ikke er plads til ny børnelitteratur,« siger han.

Erik Barfoed ser ikke noget problematisk i, at forældre hellere køber en klassiker til deres børn end at finde noget nyt.

»Forældre køber de bøger, de kender, til deres børn, fordi de gerne vil dele noget fra deres egen barndom med dem.«

Nina Christensen mener derimod, at bogvalget til de mindste ikke alene skal styres af forældrenes smag.

»En ting er, hvad de voksne synes er god børnelitteratur. Men der er også bøger, der er børnenes klassikere. Børnelitteratur er tæt knyttet til sin samtid og til barnelivet, som jo forandrer sig meget. Ligeledes forandrer fortællingerne om, hvad det vil sige at være barn, sig. I dag er der for eksempel en tendens til, at man også fortæller mindre børn, at verden ikke umiddelbart er givet en fornuftig orden, og at de voksne ikke altid har et svar,« fortæller Nina Christensen og uddyber vigtigheden af ny børnelitteratur: »De almenmenneskelige erfaringer, som lagres i samfundet, afspejles i den nyere børnelitteratur. Nogle nutidige erfaringer ligger fjernt fra børnelitteraturen for 30, 60 eller 100 år siden.«

Anette Øster, der er ph.d. i børnelitteraturhistorieskrivning fra DPU, så ligeledes gerne, at den nye børnelitteratur kom mere frem.

»Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard er jo fantastiske, men vi skal huske at betragte børn som selvstændige læsere, der også har brug for noget tidssvarende,« siger Anette Øster.

»Som det er nu, kan den nye litteratur ikke altid fås hos boghandlere. Den kan selvfølgelig findes på bibliotekerne, men det kræver en ekstra aktiv indsats fra forældrene.«

Nye læsere

Børnebogsforfatteren Erik Barfoed ser ikke den samme nødvendighed i at fremhæve samtidens børnelitteratur.

»Man ville aldrig sætte spørgsmålstegn ved, at voksne igen og igen læser Dostojevskijs bøger, eller ved, at et forlag genudgiver Forbrydelse og straf. For det andet kan jeg ikke se, hvorfor børnelitteratur skal handle om børns egen hverdag. Børnelitteratur skal være spændende og handle om noget, der optager børn. Det kan være noget fra deres hverdag, men også så meget andet«

Som børnebogsforfatter har Erik Barfoed også en anden interesse i, at børn får læst de klassiske børnebøger.

»Børn er nye læsere og har behov for at øve sig på grundlæggende historier såsom billedbøger og seriebøger, som har en skematisk fortælling. Man kan ikke se avantgardefilm uden at kende fortællingens grundform, som for eksempel bliver præsenteret i Jan-bøgerne

»Litteratur er en samtale over århundreder, så når man arbejder som børnebogsforfatter, har man brug for, at børn kan deres klassikere, så man har noget at stå på og henvise til. Hvis man skriver om et garderobeskab, skal børnene vide, at det kan gemme på en anden verden. Det er derfor i den forbindelse et større problem, at børn ikke kender klassikerne godt nok.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Glaz Serup

Erik Barfoed siger: »Man kan ikke se avantgardefilm uden at kende fortællingens grundform, som for eksempel bliver præsenteret i Jan-bøgerne.« - men hvorfor kan man ikke det? Er det ikke at reducere avantgarden til ren formeksperiment, der ikke på nogen måde kunne være interessant i egen ret? Det meste gode kunst - uanset om det er til børn eller voksne - er vel også være noget i sig selv, rummer sin egen sanselighed, har en krog, skaber et rum man kan gå ind i?