Læsetid: 6 min.

En fascinerende fest, hvis regler vi ikke kender

To af Indiens højdepunkter er hinduernes hellige by Varanasi ved Ganges med sine ligbrændinger og ørkenstaten Rajasthan med dens arabisk-persiske maharaja-paladser, borge og pastelfarvede byer, der gør det til en eventyrlig rejse i 1001-nats atmosfære
Trængsel. Trapperne ned til Ganges er konstant fyldt med badende mænd, kvinder - og køer. Især ved solnedgang er der trængsel.

Trængsel. Trapperne ned til Ganges er konstant fyldt med badende mænd, kvinder - og køer. Især ved solnedgang er der trængsel.

Jens-Arne Sørensen

12. februar 2010

Efter en 14 timers tur væk fra det myldrende, infernalske Dehli med nattog i køjer med hvidt sengetøj, en hel køkkenvogn, hvor en hær af mænd tryller lune linse-, karryretter med ris og burning hot pickles frem og serverer det på flybakker i kupeerne, står vi ud tidlig morgen i Varanasi, hinduernes helligste by. Byen har ligesom lagt til på den ene side af moderfloden Ganges. Den anden side er en øde sandbanke, som floden opsluger af og til.

I Varanasi (Benares) er mylderet ikke mindre af mennesker, aber, køer, kærrer, cykler, rickshaws, blomsterkranssælgere, gadebarberere, ørehårs-afbrændere og askeindsmurte hellige mænd, der tigger.

Men byen er mere overskuelig, idet man her altid kan orientere sig i forhold til Ganges. Hvorimod Dehli er en udstrakt by på over 16 millioner indbyggere dog tydeligt delt i Old Dehlis tætte bazarcirkus og New Delhis planlagte kolonistilsarkitektur.

Med en cykeltaxa sidder man med sine 185 cm godt hævet over menneskehavet i gaderne og når hurtigt frem til den stilleflydende Ganges med de over 100 ghats (trapper), der går ned og ud i flodens vande. Her knalder det mytiske og fortryllende Indien som en drømmeagtig lussing en i ansigtet. Her åbnes for alle dets ritualer med røgelse, mumlende bønner, blomsterofre, pulverbemalinger af panden, sejlende små lys på Ganges vande i det årle svagt rosa og senere violette morgengry.

Kremeringspladsen

Alle foretager morgentoilette i flodens plumrede (og ligfyldte) vand. Mænd i lændeklæder sæber sig ind, springer ud i floden og skyller sæben af, kvinder på hug i pangfarvede sarier vasker ansigt, tæer og gurgler mund. Det hele akkompagneres af hindupræster i orange klæder med røgelseskar og tai-chi agtig koreografi.

Vi er klart kommet til en lukket fest og forsøger på bedste måde at begribe, hvad vi ser. Fascineret ud over alle grænser over det rituelle spil, hvis regler vi ikke kender.

Langs floden er der på stenkajerne et broget folkeliv både i farver og personager malede brahmaner, hellige mænd med viltert skæg og hår, bemalinger og næsten nøgne og et væld af skidende køer og aggressive aber.

Vi ender ved kremeringspladsen, hvor hele seks bål i forskellige stadier brænder lig. Nogle er grå aske, andre er nyligt tændte, så det hvide stof på den afdøde er ved at blive antændt. En kvinde er forkullet, men hendes fødder med henna-dekorationer og ankelkæder stikker intakt naturligt brune ud af flammerne, mens skinnebenene er tynde og forkullet sorte.

Vi troede, vi ville væmmes ved ligbålene, men blev tværtimod dybt fascineret af den naturlige åbenhed, der er om liv, død og livets cyklus her. Modsat vores tabuisering af døden forstår man, at Moderflodens vande skaber dig og opsluger dig ved livets slutning.

Der drysses stærkt duftende sandaltræpulver på bålene for at neddæmpe lugten af brændt kød. Hele døgnets 24 timer sættes nye bål i gang, da hinduer skal brændes inden for det første døgn. De eneste, der ikke brændes ved døden, er hellige mænd, gravide kvinder, børn under 13 år og spedalske, da de alle betragtes som rene, fortæller en lokal fyr der strengt overvåger, at turister ikke tager billeder af ligbrændingen. De, der ikke brændes, får en sten surret om kroppen og bliver smidt i floden. Driver ligene i land opløste eller friske, skal kastesløse sejle dem ud på Ganges og dumpe dem igen.

Tre dage er ikke for meget til at drive rundt i byens gyder, templer og trapper, der er ældre end Jerusalem og med samme religiøse betydning for hinduer.

Den lyserøde by

Selv om Taj Mahal er et af de kendteste bygningsværker ikke bare i Indien, har jeg det til gode, ligesom f.eks. det skæve tårn i Pisa og Windsor Castle. Ruten gik med vilje udenom mod Jaipur, den lyserøde by i ørken-delstaten Rajasthan.

Hele den gamle bykerne blev malet lyserød (eller teglstensrød) i anledning af en britisk konges besøg i 1880erne og er forblevet sådan og dermed unik. De gamle pudsede bymure med deres porte og hvide stafferinger på alle facader giver byen en særlig eksotisk og majestætisk aura. Maharajaens gigantiske og overdådige palads er ligeledes pink og gult. Byen ligger mellem nøgne bjerge, hvor takkede, tykke fæstningsmure løber henover bjergene og op og ned fuldstændig som den kinesiske mur.

Jaipur har været under arabisk og persisk indflydelse. Det ses i det eventyrlige paladskompleks med haver, patioer og det filigranagtige Vindenes Palads, der tjente som kvindernes bolig. Dets fem etages bikubeagtige facade har 900 kniplingevinduer stukket ud i sten. Her fra kunne alle maharajaens koner og konkubiner ubesete følge med i gadelivet, for kvinder måtte ikke ses heller ikke op til 1950erne måtte maharajaens kone, den i dag 92-årige Gayatra Devi, vise sit ansigt ved hoffet. Hun viste sig aldrig fysisk for eller talte med sin svigerfar!

I dag er den slags burka-isolation slut. Nu smiler og flirter indiske kvinder på gaden belæsset med varer på hovedet eller med tunge marmorblokke, der bæres hen til en byggeplads iført sari, dinglende guldsmykker og armbånd.

Fyrsten

Mændene er høje, alle med turban i skrappe farver og ofte med guldøreringe.

Gadelivet er livligt, larmende, men ikke så lovløst som i Dehli. Alle facader er her uden den hæslige skilteskov, da alle skilte er skrevet med hvid maling på de lyserøde facader.

Man belønnes med ubetalelige tableauer, hvis man bevæger sig ind i sidegaderne. Byen er retvinklede gader og nem at finde vej i. Der er madmarkeder, børn der sidder i mørke lokaler og væver silkesjaler, smelter glitter på bangles de typiske farvestrålende armbånd som kvinder bærer i klingende lange baner.

Maharajaens palads, som stadig beboes af den lokale fyrste, kan besøges, og fyrsten af Jaipur har været en af verdens rigeste med gods i England og i Indiens kølige bjerge, gigantlejlighed i Knightsbridge i London, hvor han opholdt sig fra maj til september væk fra heden i Indien.

Paladsets ødselhed lader ikke en i tvivl om rigdommen. F.eks. havde fyrsten i 1911 til kong Georges kroning i London fremstillet to 5.000 liters beholdere i purt sølv, som sejlede helligt Ganges-vand med til London, så fyrsten ikke fik urent engelsk vand på eller i sit legeme. Sølvtankene blev sejlet i fast rutefart til Ganges de to måneder fyrsten camperede i Hyde Park med 20 sheik-telte....

De hvide slotte

Udaipur er Jaipurs konkurrent, men de kan ikke sammenlignes, da Udaipur ligger rundt om et par søer med spidse bjergtinder hele vejen rundt. Søerne, templerne og den stille atmosfære gør stedet superromantisk, og alle hoteller har udendørs restauranter og barer i alle kategorier placeret på toppen, så man kan se solnedgangen med en kølig sundownerdrink og kulinariske lækkerier. Ude i søen i byens centrum ligger to fatamorgana-slotte i hvidt med haver, damme og svømmepøl. Det ene er fem-stjernet hotel, som man kan få lov at besøge ved at lægge 50 euro (!) som man ikke får igen uanset om man indtager en snack. Det andet ø-hotel kan man tage vandbussen til. Det har kun syv værelser og luksusspa samt have med bar, hvorfra man kan nyde udsigten over bjerge og byens sandfarvede profil. Den domineres af fyrsteborgen, hvor der også er plads til to luksushoteller mere i det der tidligere var private gemakker. Slottet er slidt, mens hotellerne er old world luxury. Byen er charmerende med smukke templer og provinsidyl, og alt er i lille skala.

To andre byer i Rajasthan, som klart er turistmagneter, er Jodhpur med sin enorme maharaja-borg hævet svimlende højt over en lyseblå kubistisk by, som minder om en arabisk ørkenoase. Den anden perle er Jaisalmer som har en endnu større borg, der udgør hele byen. De kan alle nås med tog fra Delhi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu